Ny Åben Dør ansøgning til efterforskning og indvinding af kulbrinter omkring Lolland-Falster
Energistyrelsen har den 17. maj 2016 modtaget en ansøgning i Åben Dør området om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter. Ansøgningen vedrører et område omfattende bl.a. Lolland-Falster.
Nail Resources Denmark B.V. har den 17. maj 2016 søgt om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Åben Dør området. Ansøgningen vedrører et område omfattende bl.a. Lolland-Falster. Efterforskningsmålet i ansøgningen er ikke skifergas.
Ansøgningen bliver nu behandler af Energistyrelsen.
Proceduren for Åben Dør området giver olieselskaberne mulighed for – inden for den årlige åbningsperiode fra 2. januar til 30. september - løbende at søge om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas. Ordningen omfatter alle ikke-koncessionsbelagte områder øst for 6° 15' østlig længde, dvs. hele landområdet samt offshore-området med undtagelse af den vestlige del af Nordsøen, jævnfør oversigtskortet.