Ny ansøgningsprocedure for solceller, husstandsmøller og andre mindre VE-anlæg

24. september 2015

Den 23. september 2015 trådte en ny procedure i kraft for ansøgning om pristillæg til solceller, husstands¬møller og andre mindre VE-anlæg samt om nettoafregning. 

Den ændrede ansøgningsprocedure for pristillæg til solceller og husstandsvindmøller og andre mindre VE-anlæg indebærer, at man allerede skal ansøge om et tilsagn om støtte fra Energinet.dk, før man påbegynder sit projekt. Man skal altså ansøge hos Energinet.dk, før man eksempelvis køber et solcelleanlæg.

Ansøgningsprocedurerne bliver dermed identiske med de ansøgningsregler, som gælder for solcellepuljen til private husstande.

Ansøgningsproceduren for nettoafregning er ligeledes ændret, således at man skal ansøge hos Energinet.dk, før man eksempelvis køber en hustandsmølle, der skal være omfattet af nettoafregningsordningen.

Baggrunden for den ændrede ansøgningsprocedure er bl.a., at Kommissionen har betinget den midlertidige godkendelse af støtten til solceller og husstandsvindmøller af, at Danmark tilpasser den nuværende lovgivning til Kommissionens gældende retningslinjer for statsstøtte.

Energinet.dk: Sådan søger du om støtte til el fra solcelleanlæg, Energinet.dk: Nye krav til ansøgning om pristillæg og nettoafregning for husstandsmøller

Pia C. Jensen
Specialkonsulent
Center for Energiressourcer
Tlf.: 33 92 68 08
pcj@ens.dk
 

Jørn Kuhlen Gullach
Fuldmægtig
Center for Energiressourcer
Tlf.: 33 95 42 77
JKG@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig