Ny basisfremskrivning er klar
Uden nye tiltag forventer Energistyrelsen, at Danmark i 2030 har reduceret udledningen af drivhusgasser med 44 pct. sammenlignet med 1990. Det viser Basisfremskrivning 2020, der også konkluderer, at kul helt vil være udfaset fra el- og varmeproduktionen i 2030, og at elforbruget allerede i 2027 ventes at være 100 pct. baseret på vedvarende energi.
De sidste par årtiers udbygning med vedvarende energi og effektivisering af energiforbruget havde i 2018 nedbragt Danmarks samlede udledning af drivhusgasser med 29 pct., og de tiltag og beslutninger, der allerede er taget på klima- og energiområdet skønnes at betyde, at vi i 2030 har reduceret udledningen med 44 pct. Dermed udestår en reduktionsindsats på 26 procentpoint svarende til 20 mio. ton CO2 ækvivalent i forhold til opfyldelse af 70 pct. målet.
Figur: De samlede danske udledninger af drivhusgasser fordelt på sektorer 1990-2030 [mio. ton CO2-ækv.].
Det fremgår af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2020, der er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledning af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion vil udvikle sig under fravær af nye tiltag. Dermed viser fremskrivningen, hvor langt Danmark er kommet med at opfylde de nuværende klima- og energimålsætninger.
Kul udfases helt inden 2030
Siden 1990 er kulforbruget faldet med 75 pct., og kulfyret forsyning er stadig under udfasning. Med beslutningen om at stoppe med kulfyring på Fynsværket i 2022 og den forventede udfasning på Nordjyllandsværket ultimo 2028 skønnes den kollektive forsynings forbrug af kul at være fuldstændig udfaset i 2030. Varmeproduktionen vil i stedet især komme fra varmepumper og biomasseanlæg, mens elproduktionen vil være domineret af vindkraft og solceller.
Det vil betyde, at vedvarende energianlæg allerede i 2027 dækker hele det danske elforbrug, og at Danmark i 2030 ventes at have en samlet nettoeksport af grøn strøm til nabolandene. Tilsvarende ventes fjernvarmen og den individuelle opvarmning at blive yderligere elektrificeret. Den samlede andel af vedvarende energi vil derfor stige til 55 pct. af energiforbruget i 2030, så målsætningen i energiaftalen fra 2030 dermed opfyldes.
Procesvarmepumper introduceres gradvist
Selvom erhvervslivets energiforbrug ventes at stige 1,9 pct. årligt frem mod 2030 falder de energirelaterede udledninger 0,5 pct. om året. Det skyldes en stigende anvendelse af grønne gasser i naturgasnettet og en gradvis introduktion af varmepumper til mellemtemperatur-procesvarme, som mere end fordobles i perioden. Virksomhederne ventes at investere i varmepumper, som kan udnytte den interne spildvarme fra de industrielle processer. De skønnes at levere omkring 8 pct. af erhvervslivets energiforbrug til mellemtemperatur-procesvarme.
Salget af elbiler vil vokse især efter 2025
Transportsektoren ventes at stå for 32 pct. af Danmarks samlede udledninger i 2030, og transportarbejdet vil også til den tid være domineret af fossile brændstoffer. Jernbanens udledninger forventes dog at falde med over 70 pct. som resultat af de planlagte elektrificeringsprojekter, og salget af elbiler vil især efter 2025 vokse. Andelen af el- og plug-in hybridbiler forventes således at udgøre 36 pct. af personbilsalget i 2030, men på grund af personbilers høje middellevetid på omkring 15 år, vil elektriske køretøjer under fravær af nye tiltag kun udgøre 11 pct. af den samlede bestand af personbiler – svarende til små 400.000 personbiler.
Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet siden 1990
Udledningerne af især metan og lattergas fra landbrugets produktion er faldet 16 pct. siden 1990. Reduktionen skyldes bl.a. en halvering af mængden af handelsgødning og en række miljøtiltag, der har reduceret udvaskningen af kvælstof. I fraværet af nye tiltag ventes landbrugets udledninger at holde sig stabile frem mod 2030, og landbruget vil til den tid stå for 25 pct. af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser.
Læs Basisfremskrivning 2020 og dens baggrundsbilag.
Fakta
Basisfremskrivningen er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledning af drivhusgasser samt energiforbrug og energiproduktion vil udvikle sig i perioden frem mod 2030 under forudsætning af et såkaldt ”Frozen Policy” scenarie – dvs. et fravær af nye tiltag.
Basisfremskrivningen er med andre ord Energistyrelsens bedste bud på, hvordan fremtiden vil tegne sig, hvis der ikke besluttes andre tiltag på klima- og energiområdet end dem, som Folketinget per 1. maj 2020 har besluttet eller som følge af bindende aftaler forventes at ville beslutte.
Basisfremskrivningen tjener dermed til at undersøge, i hvilket omfang Danmarks klima- og energimålsætninger og –forpligtelser vil blive opfyldt inden for rammerne af gældende regulering. Basisfremskrivningen kan således anvendes som teknisk reference ved planlægning og konsekvensvurdering af nye tiltag på klima- og energiområdet.
Kontakt
Pressechef Ture Falbe-Hansen, mobil: 2513 7846, e-mail: tfh@ens.dk, eller
Kontorchef Mikkel Sørensen, tlf: 3392 6726, e-mail: mis@ens.dk
