Ny metode forbedrer elprisstatistik

2. juli 2015

En undersøgelse af virksomhedernes elpriser i 2. halvår 2014 viser, at den nuværende statistik har undervurderet priserne med 3-7 øre/kWh. Analysen af elpriserne for 1. halvår 2014 gav lignende resultater. Opgørelsesmetoden ændres fremover, så priserne bliver mere retvisende.

Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Energi, Energitilsynets Sekretariat og Danmarks Statistik gennemført en undersøgelse ad to omgange af erhvervslivets elpriser. Formålet har været at undersøge, om de indberettede priser til Eurostat er retvisende for det faktiske gennemsnitlige prisniveau.

Undersøgelsen er foretaget via en spørgeskemaundersøgelse hos samtlige elhandelsselskaber og baserer sig på indberetninger af de faktiske elpriser, som virksomhederne har betalt, mens den gamle metode mere forenklet har baseret sig på spotpriserne plus en forudsat mark-up.

Første del af undersøgelsen for 1. halvår 2014 blev offentliggjort 11. marts 2015 [LINK til nyhed] og viste, at elpriserne i gennemsnit har været 3-8 øre/kWh højere denne periode end de priser, der har været indberettet til Eurostat i overensstemmelse med den hidtidige metode.

Undersøgelsen er nu gennemført for anden gang for at validere resultaterne for 2. halvår 2014, og tallene viser omtrent samme resultat som for 1. halvår 2014. Virksomhederne har i gennemsnit betalt 3-7 øre/kWh mere for strømmen, end de elpriser, der har været indberettet til Eurostat. Korrektionen af elpriserne er således i snit ca. 1 øre/kWh mindre end for 1. halvår 2014. Den metodemæssige forskel vil dog kunne forventes at udvise større eller mindre udsving over tid.

Fremover ændres opgørelsesmetoden til den spørgeskemabaserede metode, som vil blive varetaget af Energistyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik.

Læs om undersøgelsen ”Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv”.

Tidligere pressemeddelelse fra 11. marts 2015 om den nye metode

Jacob Krog Søbygaard
Kontorchef
Center for Klima og Energiøkonomi
Tlf.: 40 46 39 80
jks@ens.dk
 

Astrid Estrup Enemark
Fuldmægtig
Center for Klima og Energiøkonomi
Tlf.: 33 95 42 78
aee@ens.dk

Ture Falbe-Hansen
Pressechef
Center for Organisation
Tlf.: 25 13 78 46
tfh@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Relaterede nyheder

Relaterede dokumenter

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig