Ny rapport om drivhusgas- fremskrivninger i vækstøkonomier
Hvordan udarbejder vækstøkonomier deres drivhusgasfremskrivninger, og hvad kan landene lære på tværs af hinanden, så fremskrivningerne gøres så troværdige som muligt?
Energistyrelsen, OECD og UNEP Risø-centeret har sammen delt erfaringer med eksperter fra ti vækstøkonomier, der sammenlagt står for 40 pct. af den globale drivhusgasudledning. Dette arbejde har resulteret i udgivelsen af en grundig rapport i to dele, der samler disse erfaringer.
Den første del er skrevet af Energistyrelsen, OECD og UNEP Risø-centeret og samler erfaringer med drivhusgasfremskrivninger på tværs af landene og de tilhørende udfordringer, som vækstøkonomierne står overfor. Derudover diskuteres:
- Hvad der kan siges at være god praksis, når man skal gennemføre fremskrivninger
- Vigtigheden af gennemsigtighed i valget af centrale antagelser, herunder forudsætninger om den fremtidige økonomiske vækst og teknologiudvikling
- Håndteringen af usikkerhed gennem brug af følsomhedsanalyser.
Anden del indeholder de specifikke landekapitler skrevet af eksperterne i de deltagende ti lande.
Baggrunden for rapporten
Flere vækstøkonomier har i regi af FN’s klimaforhandlinger meddelt nogle reduktionsmål for 2020, som er udtrykt relativt til deres drivhusgasfremskrivninger. Da klimaforandringer er en global udfordring, er høj troværdighed af landenes positioner i forhandlingerne en vigtig betingelse for en global aftale. Det bliver derfor essentielt at forstå forudsætningerne for beregningerne af landenes fremskrivninger for at kunne vurdere den reelle klimaindsats, der kan forventes gennemført af landene. og sandsynligheden for, at verden når sit 2-graders-mål.
Nina Egebjærg Clausen
Fuldmægtig
Tlf.: 3392 6715
