Energiforbruget faldt i de tre første kvartaler af 2015
Det faktiske energiforbrug faldt med 2,7 pct. i de første tre kvartaler af 2015 i forhold til samme periode året før. Korrigeret for brændselsforbrug ved udenrigshandel med el faldt energiforbruget med 0,8 pct.
Energistyrelsen støtter grøn transport
Energistyrelsen har igennem tre puljer uddelt støtte på samlet ca. 30 mio. kr. med det formål at fremme udbredelsen af grønne køretøjer og drivmidler som et led i den langsigtede omstilling til fossiluafhængighed af den danske transportsektor.
Fald i dansk produktion af olie og gas i 2014
Produktionen af olie og gas fra de danske Nordsø-felter faldt igen i 2014, men faldet i produktionen er dog mindre end i tidligere år. Samtidig er udledningen af CO2 fra produktionsanlæggene faldet. Det fremgår af opgørelsen over Danmarks olie- og gasproduktion, som Energistyrelsen offentliggør i dag.
Danske spydspidser i ny platform for smart energi
Energistyrelsen og Branchefælleskab for Intelligent Energi samler i dag centrale aktører i Danmark til en ny platform for arbejdet med smart energi. Det løfter parterne sløret for i dag på Intelligent Energis årsmøde, der finder sted i København.
Energistyrelsen støtter fremtidens varmepumpeprojekter med 26,6 millioner kroner
Energistyrelsen har givet tilsagn til i alt 10 eldrevne varmepumpeprojekter i forbindelse med ansøgningsrunden i 2015. Projekterne forventes at blive startet op i løbet af et par måneder og forventes alle at være afsluttet inden udgangen af 2016.
Energistyrelsen får medhold i klage over kystnært havvindmølleudbud
Klagenævnet for Udbud har givet Energistyrelsen medhold i, at det var berettiget, at Vind & Velfærd K/S og Fonden Ærøs Vedvarende Energipulje blev udelukket fra at deltage i udbuddet af kystnære havvindmøller.
Basisfremskrivning 2015: Danmarks drivhusgasser reduceres med 40 pct i 2020
Basisfremskrivning 2015 viser, at Danmarks samlede udledning af drivhusgasser reduceres med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990. Fremskrivningen viser også, at Danmark vil overopfylde både EU-målet for vedvarende energi og EU-målet om at nedbringe udledningerne fra de ikke-kvoteomfattede sektorer i 2020.
Opfølgning på Paris-aftalen: Danmark fremviser den billigste vej til grøn energiomstilling
Verdens lande skal nu til at levere på den klimaaftale, der blev indgået i weekenden i Paris. I den anledning præsenterede Energistyrelsen en ny økonomisk beregningsmodel for internationale, grønne investeringer under COP21 i Paris.
Der kan bygges 350 MW kystnære havmøller i Kattegat
Bestanden af sortænder vurderes at være større end tidligere antaget i Kattegat og en række andre danske farvande. Reviderede VVM-redegørelser for Sejerø Bugt og Smålandsfarvandets havvindmølleparker konkluderer, at der kan gennemføres en udbygning med 350 MW kystnær vindkraft i Kattegat.
Vedvarende energi dækker nu mere end halvdelen af elforbruget
Danmarks faktiske energiforbrug og CO2 udledningen faldt i 2014 til det laveste niveau i nyere tid, og vedvarende energi dækkede en rekordhøj andel af elforsyningen. Det fremgår af Energistatistik 2014, som Energistyrelsen offentliggør i dag.