Nyheder og pressemeddelelser
Nyheder og pressemeddelelser
Det faktiske energiforbrug steg med 6,2 procent i 1. halvår 2013 i forhold til samme periode sidste år. Korrigeret for brændselsforbrug ved udenrigshandel med el steg energiforbruget med 3,3 procent.
Nu åbner en ny gratis rådgivningstjeneste, som skal hjælpe bygningsejere, når deres gamle oliefyr- eller naturgasfyr skal udskiftes. Over telefonen bliver det nu muligt for bygningsejere at få hjælp til at vælge den mest oplagte opvarmningsform.
Energistyrelsen har netop gennemført anden udbudsrunde, hvor to bevillinger til forsyningspligtig virksomhed blev udbudt. Jysk Energi og Energi Nord vandt bevillingerne i de to områder.
I 2020 vil alle danske husstande have en smart elmåler, der registrerer forbruget fra time til time. Elmålerne vil skabe store gevinster for samfundet, forbrugerne og elselskaberne.
Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en harmonisering af beskatningen i Nordsøen.
Energistyrelsen har pr. 8. september 2013 ændret energimærkeskalaen for bygninger. Fremover vil kategorierne henvise til bygningsreglementet.
Energistyrelsen har onsdag d. 4. september givet tilsagn til fem projekter, der skal styrke den strategiske energiplanlægning i kommunerne. Projekterne får op til 50 pct. i støtte fra staten, i alt 10,5 mio. kr.
Energistyrelsen udbyder nu opgaven vedrørende drift og vedligeholdelse af databaserne Energiforbrug i Staten og Se Elforbrug. Databaserne giver brugerne mulighed for at følge og analysere energiforbruget i hhv. staten, offentlige institutioner og erhvervslivet.
Energistyrelsen har netop udsendt en ny Serverrumsvejledning, som skal hjælpe især it-ansvarlige og energiansvarlige i både offentlige og private virksomheder med at gøre deres serverrum mere energieffektive.
Biogas Taskforce holder midtvejsseminar den 3. september om biogassens fremtid. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard er åbningstaler.