Nyheder og pressemeddelelser
Nyheder og pressemeddelelser

Energistyrelsen har truffet afgørelser i sagerne om genoptagelse af etableringstilladelserne af 22. december 2016 for Vesterhav Syd og Vesterhav Nord Havvindmølleparker. Afgørelserne giver Vattenfall tilladelse til at igangsætte etablering af projekterne, når klagefristen er udløbet.

Den 1. januar 2021 kommer der nye regler for certificering og service af vindmøller, som bl.a. skærper sikkerheden ved at indføre krav til mindre vindmøller om, at der føres logbog, og at vindmøller, der ikke er i drift, skal sikres forsvarligt.

PSO-tariffen for 1. kvartal 2021 er fastsat til 1,1 øre per kWh. Det er væsentligt under niveauet for 2020. Faldet skyldes først og fremmest øgede lempelser via Finansloven.

Danskerne talte mere i telefon og brugte mere bredbåndsdata via fastnettet end normalt under forårets nedlukning. Danskernes køb af de hurtigste bredbåndsforbindelser steg også mere end sædvanligt, og for første gang i mange år steg tale over fastnettelefonen. Det viser Energistyrelsens ’Telestatistik – første halvår 2020’ - baseret på tal fra teleselskaberne.

Energistyrelsen sender i dag to nye bekendtgørelser om bl.a. bæredygtighed af biobrændsler til energiformål i høring. Frist for høringssvar er fredag den 15. januar 2021.


Myndighedernes data på forsyningsområdet samles på fælles udstillingsplatform.

Nu lancerer Energistyrelsen, KL, Realdania og tre kommuner det digitale værktøj Boliganalysen. Værktøjet skal gøre det nemmere for landets kommuner at rådgive borgerne om fordelen ved at energirenovere deres bolig. Potentialet er stort – bygninger står for godt 40 % af Danmarks samlede energiforbrug.

Den 1. februar 2021 vil der blive indsat en frist for, hvornår Energistyrelsen senest skal mod-tage en anmodning om at komme på den årsbaserede nettoafregningsordning fra anlægsejere, som opfylder betingelserne hertil. Fristen er d. 31. august 2021.

Det faktiske energiforbrug faldt knap 4 pct. i 2019 efter et stort fald i særligt forbruget af kul, mens forbruget af vindkraft og biogas trak i den anden retning. Udviklingen betød, at CO2-udledningen fra energiforbruget faldt over 9 pct. Det fremgår af Energistatistik 2019, som Energistyrelsen offentliggør i dag.