Regler for byggeri forklares i ny eksempelsamling
Energistyrelsen har netop lanceret en større eksempelsamling i tilknytning til bygningsreglementet. Den er udarbejdet i samarbejde med 22 organisationer og virksomheder.
Eksempelsamlingen kan ses på www.eksempelsamling.bygningsreglementet.dk og henvender sig primært til den del af byggeriets parter, som jævnligt bruger BR 10, herunder arkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere.
Muligheder i forbindelse med renovering
Formålet med eksempelsamlingen er at vise nogle af de muligheder, der ligger i energibestemmelserne for renovering af eksisterende bygninger og nybyggeri. Derudover kan brugerne læse om erfaringer med f.eks. lavenergibyggeri.
Eksempelsamlingen indeholder informationer og vejledninger samt en række beregningseksempler på opgradering af eksisterende bygninger.
Fra april kan brugerne også finde en række eksempler på nye bygninger, udført som BR 10 bygninger, bygninger efter lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020.
Kontakt: Civilingeniør Ejner Jerking, Byggeri og energieffektivisering, tlf.: 3392 6871, E-post: ejj@ens.dk
Bygningsreglementets eksempelsamlinger
Ejner Jerking
Civilingeniør
Center for Erhverv og Energieffektivitet
Tlf.: 3392 6871
ejj@ENS.DK