Renovering: Flere energiforbedringer end nye køkkener

3. december 2014

Klima-, Energi og Bygningsministeriets pressemeddelelse

43 pct. af landets bygningsrenoveringer virker energibesparende. Det viser en ny undersøgelse, som Energistyrelsen står bag. Ofte er det vinduer, tag eller facade, der renoveres, og det fører som regel til mindre varmespild – og mindre træk i hjemmet. Til sammenligning udgør renovering af køkkener og bad blot 11 pct.

Energistyrelsen står bag undersøgelsen, som viser, at mere end en tredjedel af renoveringer foretaget i bygninger har en effekt på energiforbruget. Renoveringerne foretages i høj grad på bygningens ydre, herunder vinduer, tag og facade. I alt udgør de energiforbedrende tiltag 43 pct. af det samlede renoveringsomfang. Renovering af køkkener eller bad udgør derimod kun 11 pct. af renoveringerne.

”Vi er klar over, at renoveringserhvervet er stort, men nu kan vi se, at en stor del af de renoveringer, der bliver gennemført, hjælper på energiforbruget. Det er vigtigt, at der er gode lovgivningsmæssige regler og mulighed for god rådgivning, så husejerne vælger de rigtige løsninger, når renoveringsopgaverne går i gang,” siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

I det kommende bygningsreglement lægges der op til ændrede krav for bl.a. vinduer, hvilket skal hjælpe bygningsejere og håndværkere til at vælge mere hensigtsmæssige løsninger. Derudover kan husejere få hjælp af en ”BedreBolig-rådgiver” til at lægge en plan for renoveringsarbejdet.

Boligejere kan sideløbende finde inspiration til energiforbedringer på blandt andet sparenergi.dk og Videncenter for energibesparelser i byggeriet, byggeriogenergi.dk.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Teknologisk Institut for Energistyrelsen. 1200 byggevirksomheder er interviewet om, hvilke typer renoveringer af bygninger de foretager.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen træffes via pressechef Jesper Caruso, 4172 9184, jesca@kebmin.dk

 

Rapport om renoveringer i Danmark

Martin Rasmussen
Specialkonsulent
Center for Klima og Energiøkonomi
Tlf.: 33 92 75 99
mra@ens.dk

Dorte Arnsfelt Bæk
AC-medarbejder
Center for Organisation
Tlf.: 22 50 09 88
dab@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig