SEAS-NVE vinder forsyningspligtudbud for gas

17. februar 2020
Foto: Palle Peter Skov

Energistyrelsen har netop gennemført en udbudsrunde, hvor bevillingen til at drive forsyningspligtig virksomhed i Danmark er blevet udbudt.

Det udbudte område er en sammenlægning af de tre tidligere bevillingsområder, som Energistyrelsen har slået sammen til ét samlet forsyningspligtområde. Bevillingen følger således fremover det samlede distributionsområde for Evida.

Evida er distributionsselskab for naturgasområdet, og er en sammenlægning af de tre tidligere distributionsselskaber Dong Energy, HMN Gasnet og NGF Nature Energy.

Der er indkommet fem tilbud, og bevillingen gives til den virksomhed, som giver det lavest tilbudte tillæg til den månedlige gaspris, og som samtidig opfylder en række generelle krav til teknisk og finansiel kapacitet.

SEAS-NVE Strømmen A/S har vundet bevillingen med et tillæg på 0,0259 kr./m3.

I den nærmeste fremtid vil de nuværende forsyningspligtkunder modtage en meddelelse fra deres hidtidige forsyningspligtleverandør. Her vil de blive oplyst om resultatet af udbuddet og samtidig få skitseret en række muligheder for, hvordan de i fremtiden kan købe deres gas. De vil samtidig få at vide, at de kan søge oplysninger om forskellige produkter og sammenligne priser og leverandører på gasprisguiden.dk.

Bevillingen vil gælde for perioden fra 1. april 2020 til og med 31. marts 2023.

Kontakt

Frank Marcher

+45 22 29 02 75 

fma@ens.dk 

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig