Støtte til partnerskaber for elbiler
Indkaldelse af ansøgninger
Energistyrelsen indkalder forslag til partnerskaber, der kan bidrage til en større udbredelse af elbiler i Danmark. Støtten vil udgøre ca. 10 mio. kr. pr. Partnerskab, og der er midler til at igangsætte to partnerskaber i henholdsvis 2013 og 2014.
Det er ambitionen, at der etableres 3-4 større strategiske elbil partnerskaber med en støtte på 9-10 mio. kr. til hvert partnerskab. Beløbet vil afhænge af projektets samlede effekt, størrelse og udformning. Effekten måles i antal elbiler og kørte kilometer.
Hvem kan indgå i et partnerskab?
Deltagere i partnerskaberne kan være elbilsoperatører, større offentlige og private flådeejere, energiselskaber, kommune og regioner, bilproducenter m.fl. Et indskud fra en partner kan eksempelvis bestå af biler, arealer, tilskud og rabatter, flådeanalyser eller infrastruktur.
Tidsplan og Frister
Energistyrelsen ønsker at give god tid til projektudarbejdelsen, da det forventes at matchmaking og beslutningsprocesser blandt parterne vil tage noget tid. Energistyrelsen tilbyder facilitering og vejledning inden for perioden 15. juli til 1. november. Deltagelse i den faciliterede proces er ikke et krav for at kunne indsende en ansøgning om støtte til et partnerskabsprojekt pr. 1. november 2013.
15. juni: Mulighed for at indsende interessetilkendegivelse
15. juli: Energistyrelsens svar på interessetilkendegivelsen
1. okt.: Mulighed for at indsende en foreløbig projektbeskrivelse
1.nov.: Seneste frist for indsendelse af endelig projektbeskrivelse/ansøgning til Energistyrelsen
15. dec.: Energistyrelsen meddeler tilsagn
20. dec.: Modtager accepterer tilsagn
Ansøgningsskemaer mv. kan findes her
Energiaftalen af 22. marts 2012 afsatte en pulje på 70 mio. kr. i alt i perioden 2013-15 til at fremme af el, gas og brint til transport. Regeringens Strategi for fremme af energieffektive køretøjer fra januar 2013 udmøntede puljen med 40 mio. kr. til el, 10 mio. kr. til brint og 20 mio. kr. til gas.
Michael RaskSpecialkonsulent
Center for Klima og Energiøkonomi
Tlf.: 33 92 75 30