Stor forskel på gebyrstørrelse og sagsbehandlingstid for byggesager

30. maj 2013

Årlig opgørelse

Energistyrelsen offentliggør nu den årlige oversigt over kommunernes byggesagsgebyrer og byggesagsbehandlingstider for 2013. Opgørelsen viser stigende gebyrer, men et mindre fald i sagsbehandlingstiden, og stadig stor forskel kommunerne imellem.

Ligesom tidligere år er der en stigning i gebyrerne, samtidig med at der er store forskelle blandt kommunerne. Den billigste kommune tager et gebyr på 1.830 kr. for at byggesagsbehandle en fabriksbygning, mens den dyreste kommune tager et gebyr på 875.000 kr. For et parcelhus er det laveste gebyr 1.421, mens det højeste er 15.000 kr.

Der ses samtidig i år et lille fald i sagsbehandlingstiden, men fortsat store forskelle på tværs af kommunerne, hvor den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 3 dage for den hurtigste kommune og 135 dage for den langsomste kommune.

Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, som stiller krav om , at kommunerne fremover skal fastsætte et servicemål for deres sagsbehandlingstid, som skal bidrage til en hurtigere og mere forudsigelig sagsbehandling. Lovforslaget stiller  desuden krav om , at alle kommuner skal opkræve gebyr efter tidsforbrug, hvilket skal bidrage til større ensartethed og gennemsigtighed i gebyropkrævningen.  

Se oversigterne for byggesagsgebyrer og byggesagsbehandlingstider

Christina Ravn

Fuldmægtig

Center for Erhverv og Energieffektivitet

Tlf.: 3392 6851

cra@ENS.DK

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig