Stort potentiale for lagring af CO2 i den danske undergrund – I juni 2024 tager vi det første store skridt på vej mod CO2 lagring på land
Fangst og lagring af CO2 (CCS) er nødvendigt for at nedbringe de globale temperaturstigninger, og den danske undergrund er særligt egnet til lagring af CO2. GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) vurderer, at der i den danske undergrund er potentiale for at lagre flere hundrede gange Danmarks årlige CO2-udledninger. Det gør den danske undergrund til én af de mest velegnede til at lagre CO2 i Europa.
Billede: Stenlille Gaslager. Danmark har to store, underjordiske gaslagre – ved Stenlille på Sjælland og Lille Torup i Midtjylland. Billede udlånt af Energinet.
Det fremgår af den brede politiske aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark fra 20. september 2023, at der på baggrund af GEUS undersøgelser er udpeget fem områder på land i Danmark, hvor de underjordiske forhold er særligt velegnede, og hvor der potentielt skal lagres CO2. Det drejer sig om områderne ved Gassum, Havnsø, Rødby, Stenlille og Thorning. Her har allerede været dialog med kommunerne og lokalbefolkningen.
Nye tilladelser til juni
Energistyrelsen åbnede udbuddet i december 2023 og havde ved ansøgningsfristen 24 januar 2024 modtaget ni ansøgninger, der dækkede alle fem områder.
”Interessen og antallet af ansøgninger underbygger, at Danmark kan blive et rigtig godt sted for CO2-lagring. I Energistyrelsen er vi i fuld gang med at gennemlæse ansøgninger fra udbuddet af efterforskningstilladelser med henblik på CO2-lagring. Det er vores opgave at sikre forsvarlig lagring af CO2,” siger Henrik Sulsbrück, enhedschef i Energistyrelsens CCS kontor.
Energistyrelsen forventer, at færdiggøre behandlingen af ansøgninger, så klima-, energi- og forsyningsministeren kan orientere Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og i juni 2024 meddele efterforskningstilladelser i de udpegede områder på land.
Første danske CO2-lager på land
Når Klima-, Energi- og Forsyningsministeren til juni har udstedt licenserne, vil de udvalgte selskaber gå i gang med grundige undersøgelser og forberedelser. Hvis undersøgelserne endeligt viser, at undergrunden er egnet, og lagring dermed vil kunne foregå sikkert og forsvarligt, kan licenshaveren ansøge om tilladelse til at påbegynde lagring af CO2. I løbet af efterforskningsperioden kan det også vise sig, at nogle af områderne ikke er egnet til CO2-lagring. I så fald vil det pågældende område naturligvis ikke blive brugt til lagring.
”Hvornår det første lager præcist er klar, er svært at sige, men det er målet, at vi inden udgangen af dette årti har etableret det første danske CO2-lager på land,” tilføjer Henrik Sulsbrück og fortsætter: ”Men før selskaberne kommer så langt, skal de fremlægge de konkrete projekter både for lokalbefolkningen og Energistyrelsen. Energistyrelsen og øvrige myndigheder skal godkende projekterne, herunder de miljø-, natur og sikkerhedsmæssige aspekter”.
Løbende læring om lagring
De første CO2-lagringsprojekter vil formentlig have en mindre CO2-injektionskapacitet fra start, og gradvist øge kapaciteten efterhånden som erfaring opbygges.
”Northern Lights, det første internationale, kommercielle norske CO2-lagringsprojekt, har planlagt en injektionskapacitet på 1,5 mio. tons CO2 om året i deres første fase. De mulige danske CO2-lagre vil formentlig være i samme størrelsesorden, og det er naturligvis noget der vil blive kvalificeret i efterforskningsfasen,” afslutter Henrik Sulsbrück enhedschef i Energistyrelsens CCS kontor. Det skønnes, at der i Danmark kan realiseres samlet 3,2 millioner tons CO2 reduktioner om året fra 2030 ved CCS som følge af en række CCS-støtteudbud på samlet 38 mia. kr., som et bredt flertal af Folketinget står bag.
Fakta om lagring af CO2 (CCS)
- CCS (Carbon capture and storage) er den samlede betegnelse for en række teknologier, der kan fange og lagre CO2 i undergrunden.
- Kort fortalt fungerer teknologien ved at indfange CO2 fra CO2-udledende kilder som skorstene fra kraftværker, biogasanlæg og cementfabrikker.
- Når CO2’en er blevet adskilt fra røgen vil den typisk blive afkølet og komprimeret, så den bliver flydende og lettere kan transporteres via rør, tankvogn eller skib til et velegnet lager i undergrunden. CO2’ens flydende form betyder, at den nemt og effektivt kan fragtes hen til lagrings- eller anvendelsesstedet gennem rørledninger under tryk.
- Fangst og lagring af CO2 i undergrunden er en sikker og kendt teknologi, der har været benyttet i mere end 40 år.
- Vi er langt fremme på metoden bag CO2 -lagring, og i de senere år har lande som Norge, Nederlandene, Belgien og Storbritannien taget første spadestik for flere store CCS-projekter. De første licenser til at lagre CO2 på land i Danmark forventes at blive tildelt i løbet af andet kvartal 2024.
- Selv om teknikken ikke er anvendt før på dansk jord, er det en kendt teknik, som har været anvendt i mange år andre steder i verden. Teknologierne, man bruger, når man skal fange og lagre CO2, er kendte, og bliver blandt andet brugt i Norge, USA og Australien.
- CO2-lagring må kun ske, hvis det er miljø-, natur- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, som sikrer dette.
Læs om CCS - fangst og lagring af CO2 på land på Energistyrelsens hjemmeside.
