Udbud af 26 forsyningspligtbevillinger på elområdet
Energistyrelsen igangsætter nu fjerde udbudsrunde til forsyningspligtig virksomhed på elområdet. I denne omgang udbydes 26 områder, der alle tidligere har været i udbud.
Energistyrelsen igangsætter fjerde udbudsrunde til forsyningspligtig virksomhed på elområdet. Udbudsmaterialet stiller blandt andet krav til, at virksomheden skal levere el til de forbrugere i bevillingsområdet, der:
- vælger forsyningspligten
- flytter til eller inden for bevillingsområdet, og som ikke har aftale med anden leverandør
- overføres til den forsyningspligtige virksomhed i forbindelse med, at forbrugerens aftale med en anden leverandør ophører.
Bevillingsperioden starter for alle områder den 1. oktober 2014 og slutter den 30. september 2015.
Der er frist for tilbudsgivning fredag den 15 . august 2014 kl. 12.
Bevilling til forsyningspligtig virksomhed vil blive tildelt den virksomhed, som kan tilbyde forbrugerne den laveste pris og som i øvrigt opfylder generelle krav til teknisk og finansiel kapacitet.
Tilbudsgivere skal byde separat på de enkelte bevillingsområder. Det er muligt at byde på flere områder.
Frank Marcher
Fuldmægtig
Center for Forsyning
Tlf.: 22 29 02 75
fma@ens.dk
Kristine Bak
Chefkonsulent
Center for Forsyning
Tlf.: 3392 7564
bak@ens.dk