Udbud om videreudvikling af CO2-beregneren
Energistyrelsen har igangsat et udbud med det formål at analysere og vurdere kommunernes erfaringer med CO2-beregneren og kortlægningsvejledningen for strategisk energiplanlægning.
CO2-beregneren blev lanceret i 2009 som et gratis, standardiseret værktøj til rådighed for kommunerne i deres kortlægning og planlægning af klimaindsatsen. I den energipolitiske aftale 2012 er afsat midler til videreudvikling af værktøjet
Dette første udbud omfatter en analyse, vurdering og diskussion af:
- Kommunernes erfaringer med CO2-beregneren
- Kortlægningsvejledningen for strategisk energiplanlægning
- Mulige metoder, brugerløsninger og udviklingsmodeller for beregneren.
Udbuddet er beskrevet nærmere på udbud.dk her.
Videreudviklingen af CO2-beregneren skal ses som en del af den samlede statslige vejledning af kommunerne på klima- og energiområdet.
Danmarks Miljøportals FAQmed ”oftest stillede spørgsmål” vil fortsat være tilgængelig for de kommuner, der benytter den nuværende CO2-beregner, mens udviklingsarbejdet er i gang. Dog vil CO2-beregneren ikke blive opdateret, herunder gælder de nyeste emissionsfaktorer.
Laura Huntington Villemoes
Civilingeniør
Center for Global Rådgivning og Forhandling
Tlf.: 3392 7550