Udbudsmaterialet for Horns Rev 3 havmøllepark offentliggøres

18. juni 2014

Energistyrelsen offentliggør det foreløbige udbudsmateriale for Horns Rev 3 havmøllepark til de fire prækvalificerede tilbudsgivere: Vattenfal Wind Power A/S, Dong Energy Wind Power A/S, E.ON Wind Denmark AB og Statoil ASA.

Det omfattende udbudsmateriale indeholder både de foreløbige udbudsbetingelser, udkast til koncessionsaftale samt modeltilladelser og bevilling, som skal gøre det let for vinderen af udbuddet at påbegynde byggeri og drift af havmølleparken.

Se udbudsmaterialet

I første omgang offentliggøres en dansk version. En engelsk version vil følge kort tid efter.

Udbuddet af Horns Rev 3 gennemføres som et udbud med forhandling og forudgående dialog. De fire prækvalificerede tilbudsgivere skal den 16. september 2014 fremsende deres første foreløbige tilbud på baggrund af det foreløbige udbudsmateriale. Tidsplanen og processen er nærmere beskrevet i udbudsmaterialet.

Offshore wind tenders of Horns Rev 3 and Kriegers Flak

Lisbeth Nielsen
Chefkonsulent
Center for Energiressourcer
Tlf.: 33 95 43 95
lin@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig