Varmepumper – en god forretning

Når grundbeløbet udløber med udgangen af 2018 og 2019, står de omkring 270 grundbeløbsværker med en økonomisk udfordring. Grundbeløbet er vokset kraftigt de senere år som følge af dalende elpriser, og I 2016 udgjorde grundbeløbet mere end 2,1 mia. kr.

Grundbeløbet er en midlertidig ordning og når ordningen udløber planmæssigt i 2018, kan den ikke forlænges på grund af EU's nye statsstøtteregler. Derfor kommer der heller ikke noget nyt grundbeløb, og det betyder, at grundbeløbsværkerne skal i gang med en nødvendig omstilling.

Energistyrelsen åbnede i starten af september tilskudsordningen til eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme uden for kvotesektoren. Ordningen er målrettet grundbeløbsværkerne og kan dække op til 15 procent af etableringsomkostningerne.

For at få del i puljen for 2017 skal grundbeløbsværker søge om tilskud inden ansøgningsfristen den 1. november. Ansøgningsskema og vejledning kan findes på www.ens.dk/grundbeløb, og Energistyrelsens dedikerede grundbeløbsteam sidder klar ved telefonerne til at besvare spørgsmål og vejlede om ansøgningen.

God økonomi i varmepumper

Det har tidligere været svært at få god selskabsøkonomi i varmepumpeprojekter. Det er fortid.

• PSO-tariffen er under udfasning og er mere end halveret allerede i 2019 og helt væk i 2022.
• Den nye tilskudsordning kan dække op til 15 procent af etableringsomkostningerne.
• Støtten fra den nye ordning kan kombineres med Energiselskabernes Energispareordning, og de to ordninger kan tilsammen støtte nye varmepumper med ca. 30 %.

Ifølge Energistyrelsens beregninger ligestilles business-casen for en varmepumpe med fliskedler på et typisk decentralt kraftvarmeværk, når der indregnes PSO-lempelsen, Energistyrelsens tilskud til eldrevne varmepumper og støtte fra Energiselskabernes Energispareordning.

Tilskudsordningen skal også ses i sammenhæng med regeringens ønske om elektrificering af energisystemet. Da elproduktionen i stadig større grad kommer fra vindmøller og solceller, er målsætningen, at rammevilkårene indrettes, så de understøtter fjernvarmeværkernes valg af billige produktionsløsninger baseret på vedvarende energikilder.

Derfor har regeringen et ønske om at lempe den såkaldte elvarmeafgift. En sådan lempelse vil gøre det endnu mere attraktivt for kraftvarmeværkerne at etablere varmepumper og udnytte overskudsvarme til glæde for forbrugerne og den grønne omstilling.

Dimensionering af varmepumpen

Tilskudsordningen til varmepumper på grundbeløbsværker er finansieret via midler fra Den Grønne Klimapulje. Midlerne er øremærket CO₂-reduktioner uden for kvotesektoren, og derfor støtter ordningen kun den del af varmepumperne, som fortrænger fossil fjernvarmeproduktion på anlæg, der ikke er en del af kvotesystemet. For lidt større værker, der har produktion på flere centraler, kan nogle produktionssteder være kvotebelagt, mens andre ikke er. For at skelne mellem enhederne i den type fjernvarmenet gælder en dimensioneringsregel for varmepumperne. Reglen bestemmer hvor stor en varmepumpe, der kan få støtte i det enkelte system. Læs mere om dimensioneringsreglen og reglerne generelt på Energistyrelsen hjemmeside: www.ens.dk/grundbeløb.

Hvem kan søge og til hvad?

Alle virksomheder, der i dag modtager grundbeløb, kan søge støtte til nyetablering af varmepumper til fjernvarmeproduktion, forudsat at varmepumperne:

• er eldrevne (ikke gas/hybrid)
• udnytter vedvarende energikilder eller overskudsvarme
• primært erstatter fossile brændsler på ikke-kvotebelagte anlæg
• kan sættes i drift inden for 2 år fra tilsagn

Prioritering af projekterne

Energistyrelsen prioriterer mellem de indkomne ansøgninger på baggrund af følgende kriterier:

• Støtteintensitet
  Ansøger skal angive, hvor høj en procentsats af de støtteberettigede omkostninger, der ansøges om at få dækket. Støtteintensiteten kan dog maksimalt udgøre 15 pct. Ansøgninger, der har det laveste støttebehov, vægtes højest.
• Modenhed
  Ansøger skal gøre rede for, projektets modenhed. Dette gøres ved at dokumentere status på projektets forarbejde. Modne projekter vægtes højest.
• (Støttebehov)
  Hvis der er behov for yderligere prioritering af ansøgningerne, vurderes disse på baggrund af deres støttebehov angivet i kr./MWvarme. Laveste støttesum vægtes højest.