Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger samt brændsels- og CO2- kvotepriser fra IEA, er der i 2014 foretaget en beregning af elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier.
Modellen bliver holdt ajour med de nyeste teknologipriser fra Teknologikatalogerne, som løbende opdateres, og IEAs Projected Cost of Generating Electricity, som udgives hvert femte år. De løbende opdaterede elproduktionsomkostninger i LCoE-beregneren har derfor den samme relevans som teknologiforudsætninger i Teknologikatalogerne. Termiske værkers produktionsomkostninger er udregnet pba. de daværende brændsels- og CO2-kvotepriser fra IEA, som lå til grund for analysen.
Download LCoE-beregneren
Energistyrelsens rapport om elproduktionsomkostninger
EA Energianalyses rapport om elproduktionsomkostninger
Om analysens beregninger
Analysen består af en grundberegning, hvor det antages, at teknologierne sættes i drift i 2016 og en alternativ beregning med idriftsætning i 2021. Derudover vises en følsomhedsberegning, hvor renten er varieret. Analysen har taget udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger samt brændsels- og CO2-kvotepriser fra IEA.
Beregningerne af omkostningerne for elproduktion baseres på en række antagelser og forudsætninger f.eks. den gennemsnitslige elpris eller rentesatsen. Analyser af denne art vil derfor altid være underlagt mange centrale og usikre antagelser. I analysen beregnes elproduktionsomkostninger for de enkelte teknologier uafhængigt af selve energisystemet, og der fortages ikke en samlet systemberegning. Analysen kan derfor ikke bruges til at konkludere, at der i fremtiden kun skal opføres vindmøller i Danmark. Der vil fortsat være brug for kraftværker som ”back-up”, når det er vindstille.
I analysen indgår dermed ikke beregninger af omkostningerne til back-up kapacitet og udlandsforbindelser eller markedsværdien af den producerede el pga. forskel i teknologiernes mulighed for at producere efter efterspørgsel. Størrelsen af disse parametre påvirkes af den samlede udvikling i energisystemet, og det vil kræve scenarieanalyser at bestemme disse.
Besøg vores side om scenarieanalysen
Analysen sammenligner omkostninger ved at opføre ny elproduktionskapacitet af forskellig art. Den er baseret på driftsøkonomiske beregninger på anlægsniveau med en rente, der svarer til den samfundsøkonomiske, og dermed er udtryk for en investering med lav risiko.
Der er ikke tale om fuldstændige samfundsøkonomiske vurderinger af de forskellige teknologier, da der bl.a. ikke indgår miljøeffekter og forvridningseffekter fra tilskud.
Analysen er udarbejdet af Energistyrelsen og efterfølgende valideret af det uafhængige konsulentfirma EA Energianalyse. Valideringen er bl.a. sket ved, at EA Energianalyse har lavet tilsvarende beregninger. EA Energianalyses resultat stemmer godt overens med Energistyrelsens tal.
Analysens resultater
Resultaterne af de beregnede elproduktionsomkostninger viser blandt andet:
- Elproduktionsomkostningerne er lavest for landvind.
- Næst billigst er havvindmøller, store solcelleanlæg, nye centrale kraftvarmeværker på kul og naturgas samt nye decentrale værker på naturgas.
- Herefter følger nye centrale kraftvarmeværker fyret med træpiller samt centrale kraftvarmeværker ombygget fra kul til træpiller.
- Dyrest er decentrale kraftvarmeværker på biomasse.
Teknologiernes nøjagtige rangering skal betragtes med en vis forsigtighed grundet usikkerhed i forudsætninger. Dog er det et robust resultat, at landvind er den billigste elproduktionsteknologi. De beregnede elproduktionsomkostninger sammenlignes med den gennemsnitlige elpris på spot marked i 2013 og viser helt generelt, at der synes at være behov for støtte, for at man vil investere i ny elkapacitet, da den nuværende elpris er for lav til at dække omkostningerne. Det gælder uanset, om man vil investere i vindmøller eller kraftværker.
Resultaterne skal ses i det lys, at analysen blev lavet i 2014, og at mange VE-teknologiers elproduktionsomkostninger er faldet markant siden da. De nyeste elproduktionsomkostninger kan findes i LCoE-modellen, som kan downloades ovenfor.