Fra 1. marts 2021 skal køle/fryseapparater, der anvendes i forbindelse med salg af fødevarer mv. overholde ecodesignkrav vedrørende energi- og ressourceeffektivitet mv. Fra samme dato skal produkter, der udbydes til salg være forsynet med et energimærke med en skala fra A-G.

Produkter, der ikke opfylder kravene, må ikke markedsføres (bringes i omsætning) i Danmark, EU eller EØS-området. Dog må man gerne sælge produkter, som befinder sig hos en grossist eller detailforretning, før de nye regler finder anvendelse.

Regler for markedsføring af produkter og producentens og importørens ansvar

Leverandører skal registrere energimærkede produkter, der er markedsført efter 1. august 2017 i EPREL-databasen og fra 1. januar 2019 skal alle nye produktmodeller registreres inden de bringes i omsætning i EU. Da salgskabinetter først bliver energimærket fra 1. marts 2021, skal de først registreres i databasen fra denne dato.

Informationer, der skal inddateres i EPREL-databasen, fremgår af Bilag I i rammefordning (EU) 2017/1369 om energimærkning og omfatter bl.a. energimærket i elektronisk format, informationer fra produktdatabladet i elektronisk format, produktets tekniske dokumentation m.fl.

Se forordningens Bilag I for den fulde liste af informationer, der skal inddateres i databasen

Databasen skal bl.a. medvirke til at give forbrugerne adgang til produktoplysninger og produkters energimærke og at styrke markedstilsynet på tværs af EU-landene. Den vil også give forhandlere muligheden for at downloade og udskrive energimærker og produktoplysninger direkte fra databasen.

Yderligere oplysninger om EPREL-databasen

Tilsyn med produkter

Producenter og importører er ansvarlige for, at produkter, der markedsføres i EU, overholder gældende ecodesign- og energimærkningskrav. I Danmark udfører Sikkerhedsstyrelsen markedstilsyn med overholdelse af kravene.

Information fra Sikkerhedsstyrelsen om markedstilsynet

Information til producenter og importører

Forbud mod omgåelse fra 25. december 2019

  • Forbud mod markedsføring af køle/fryseapparater til direkte salg, der er designet til at ændre ydelse under test.

    Se mere i Artikel 6 i forordning (EU) 2019/2024

  • Produkternes energiforbrug og andre parametre ikke forringes efter software- eller firmwareopdatering, uden slutbrugerens samtykke. Hvis brugeren afviser en opdatering, må det ikke medføre en ændring af ydeevnen.
  • Softwareopdatering må aldrig medføre, at produktet ikke længere opfylder ecodesign-kravene.

Reglerne gælder for elnettilsluttede salgskabinetter, der anvendes til direkte salg, herunder apparater til køling af andre artikler end fødevarer.

Omfattede produkter er bl.a. supermarkedskølemøbler (både med indbygget kølesystem og med fjern-kølesystem), flaskekølere, iscremefrysere, kølede automater og ”Gelato”-iscremefrysere (bl.a. til kugler til isvafler).

Se nærmere artikel 1 og 2 i forordning 2019/2024

Kravene i ecodesignforordningen er bl.a.:

Fra 1. marts 2021
  • Krav til energieffektivitet, udtrykt ved et energieffektivitetsindeks EEI.
  • Krav til ressourceeffektivitet bl.a.: Adgang til reservedele, mulighed for udskiftning af dele med gængse værktøj og uden at beskadige produktet, maksimal tilladt leveringstid for reservedele, adgang til reparations- og vedligeholdelsesoplysninger 
  • Krav vedr. demontering mhp. nyttiggørelse og genanvendelse af materialer.
  • Krav om oplysninger i brugsanvisninger og de frit tilgængelige hjemmesider tilhørende producenter, importører og bemyndigede repræsentanter af bl.a:
    • Anbefalinger vedr. temperaturindstillinger, 
    • Vurdering af betydningen af temperaturindstillingen på madspil, 
    • For flaskekøle og iscremefryser oplysning om hvilket klima, de er beregnet til at fungere i,
    • Anvisninger vedr. installation og vedligeholdelse og rengøring, 
    • Oplysninger om adgang til professionel reparation, oplysninger ang. bestilling af reservedele m.v.
Fra 1. september 2023

Krav til energieffektivitet skærpes.

Se nærmere i bilag II til forordning (EU) 2019/2024

Reglerne gælder for elnettilsluttede salgskabinetter, der anvendes til direkte salg, herunder apparater til køling af andre artikler end fødevarer. Eksempler på omfattede produkter fremgår under ecodesign ovenfor.

Se nærmere i Artikel 1 og 2 i forordning (EU) 2019/2018

Fra 1. marts 2021 skal energimærket vises, når et produkt fremvises til salg, både ved udstilling, på print og på nettet. Endvidere skal modellens energieffektivitetsklasse og de tilgængelige energieffektivitetsklasser fremgå af reklamer mv. for produktet.

Producenter og importører skal stille det nye energimærke til rådighed for forhandlere fra 1. marts 2021.

Energimærkningen inddeler produkterne i tre typer med hver sit energimærke:

  • Salgskabinetter bortset for flaskekølere og iscremefrysere
  • Flaskekølere
  • Iscremefrysere

Energimærke for salgskabinetter bortset for flaskekølere og iscremefrysere

Image

I. QR-kode – linker til produktinformation i EPREL 
II. Leverandørens navn
III. Leverandørens modelindentifikation
IV. Energieffektivitetsskalaen fra A-G
V. Salgskabinettets energiklasse 
VI. Energiforbrug per år i kWh
VII. Kølerummets/rummenes størrelse angivet som deres samlede volumen (i liter) for flaskekølere, iscremefrysere og automater – eller – angivet som deres samlede displayareal (i m2) for supermarkedskølemøbler og ’gelato’-ismaskiner
VIII. Minimum og maksimumstemperaturer for kølerummet/rummene
IX. Frostrummets/rummenes størrelse angivet som deres samlede displayareal (i m2). Indeholder salgskabinettet ikke frostrum, udelades piktogrammet
X. Minimum og maksimumstemperaturer i frostrummet/rummene

Energimærke for flaskekølere

Image

I. QR-kode – linker til produktinformation i EPREL 
II. Leverandørens navn
III. Leverandørens modelindentifikation
IV. Energieffektivitetsskalaen fra A-G
V. Flaskekølerens energiklasse
VI. Energiforbrug per år i kWh
VII. Kølerummets/rummenes volumen i liter
VIII. Den højeste gennemsnitlige temperatur i kølerummet/rummene i C
IX. Den maksimale temperatur af salgskabinettets omgivelser i C
X. Energimærkningsforordningens nummer

Energimærke for iscremefrysere

Image

I. QR-kode – linker til produktinformation i EPREL 
II. Leverandørens navn
III. Leverandørens modelindentifikation
IV. Energieffektivitetsskalaen fra A-G
V. Iscremefryserens energiklasse 
VI. Energiforbrug per år i kWh
VII. Frostrummets/rummenes volumen i liter
VIII. Den højeste gennemsnitlige temperatur i frostrummet/rummene i C
IX. Den maksimale temperatur af Iscremefryserens omgivelser i C
X. Energimærkningsforordningens nummer

Oplysninger i reklamer og teknisk salgsmateriale

Reklamer og teknisk salgsmateriale for salgskølemøbler skal som minimum vise energiklassen på følgende måde:

Image

Det store bogstav er produktets energiklasse. Hvis symbolet er i farve, skal farven være den relevante energiklasses farve, som den ses på det fulde energimærke.

Se nærmere i bilag VII i forordning (EU) 2019/2018

Salg på internettet

Ved salg på internettet skal produktets energimærke og datablad vises i nærheden af produktets pris. Det kan gøres med et indlejret billede, som giver adgang til mærke og datablad ved første klik, tryk eller berøring med cursoren. Det indlejrede billede skal have denne form:

Image

Oplysninger på mærke og datablad skal være klart synlige og læselige og opfylde forordningens krav til størrelse.

Se nærmere i bilag VIII i forordning (EU) 2019/2018

Har du spørgsmål?

Spørgsmål om ecodesign og energimærkning sendes til

Ecodesign
Mail Icon