Køle/fryseapparater og professionelle kummefrysere skal overholde ecodesignkravene vedrørende energi- og ressourceeffektivitet mv. og produkter, der udbydes til salg, skal være forsynet med et energimærke med en skala fra A-G.

Produkter, der ikke opfylder kravene, må ikke markedsføres (bringes i omsætning) eller ibrugtages i Danmark, EU eller EØS-området.

Regler for markedsføring af produkter og producentens og importørens ansvar

EPREL – European Product Database for Energy Labelling

Leverandører skal registrere energimærkede produkter i EPREL-databasen.

Informationer, der skal inddateres i EPREL-databasen, fremgår af Bilag I i rammefordning (EU) 2017/1369 om energimærkning og af artikel 3 stk. 1 i forordning (EU) 2019/2016 om energimærkning af køle/fryseapparater. Informationen omfatter bl.a. energimærket i elektronisk format, informationer fra produktdatabladet i elektronisk format, produktets tekniske dokumentation m.fl.

Databasen skal bl.a. medvirke til at give forbrugerne adgang til produktoplysninger og produkters energimærke og styrke markedstilsynet på tværs af EU-landene. Den vil også give forhandlere muligheden for at downloade og udskrive energimærker og produktoplysninger direkte fra databasen.

Oplysninger om EPREL-databasen

Tilsyn med produkter

Producenter og importører er ansvarlige for, at produkter, der markedsføres i EU, overholder gældende ecodesign- og energimærkningskrav. I Danmark udfører Sikkerhedsstyrelsen markedstilsyn med overholdelse af kravene.

Information fra Sikkerhedsstyrelsen om markedstilsynet

Ændringer fra 1. marts 2021

Fra 1. marts 2021 gælder en række ændringer/rettelser til ecodesign- og energimærkningsforordningerne for husholdnings-køle/fryseapparater gennemført i to tværgående forordninger for en række produkter (de såkaldte Omnibusreguleringer).

Bemærk, at ændringer til forordningernes bilag først har virkning fra 1. maj 2021. Se nærmere i forordningerne (EU) 2021/341 (artikel 9) og (EU) 2021/340 (artikel 7).

Ecodesign

Ændringer vedr. bl.a. definition af transportabelt køle/fryseapparat, justeringer vedr. omgåelse og softwareopdateringer, definition af oplyste værdier og præcisering af anvendelse heraf, beregningsmetoder og præcisering af, at verifikationstolerancer kun skal anvendes til myndighedernes markedskontrol.

Se ændringerne i forordning (EU) 2021/341

Energimærkning

Ændringer vedr. bl.a. definition af transportabelt køle/fryseapparat, definition af oplyste værdier og præcisering af anvendelse heraf, parametre der skal oplyses i produktdatabladet, præcisering af, at parametrene fra produktdatabladet skal indlæses i den offentligt tilgængelige del af produktdatabasen (EPREL), beregningsmetoder, indhold af teknisk dokumentation og præcisering af, at verifikationstolerancer kun skal anvendes til myndighedernes markedskontrol. Se ændringerne i forordning (EU) 2021/340.

Reglerne gælder for elnettilsluttede køle/fryseapparater, hvis hovefunktion er lagring af fødevarer ved hjælp af køling og et volumen mellem 10 og 1500 liter. Omfattede produkter er bl.a. køle/fryseapparater til husholdninger, vinkøleskabe, minibarer og professionelle kummefrysere. Undtaget er andre professionelle apparater end kummefrysere, apparater til direkte salg (salgskabinetter) og transportable køle/fryseapprater.  

Se nærmere i Artikel 1 og 2 af forordning (EU) 2019/2019

Kravene i ecodesignforordningen er bl.a.:

Fra 25. december 2019 - Forbud mod omgåelse:

  • Forbud mod markedsføring af køle/fryseapparater, der er designet til at ændre ydelse under test.
  • Produkternes energiforbrug og andre parametre må ikke forringes efter software- eller firmwareopdatering, uden slutbrugerens samtykke.

    Se nærmere i Artikel 6 i forordning (EU) 2019/2019

Fra 1. marts 2021

  • Krav til energieffektivitet
  • Krav om automatisk deaktivering af eventuel aktiverbar indfrysningsfunktion efter maksimalt 72 timer (for frysere). Indtil 1. marts 2024 gælder dette krav ikke for frysere med mekaniske termostater
  • Krav til ressourceeffektivitet: Adgang til reservedele, adgang til oplysninger om reparation og vedligeholdelse, maksimalt tilladt leveringstid for reservedele og krav vedr. demontering mhp. nyttiggørelse og genanvendelse af materialer
  • Hvis der benyttes vakuum-isoleringspaneler i isoleringen, skal dette markeres med en etiket: ”VIP”
  • Informationskrav: Vejledning vedr. brug mhp. undgåelse af madspild, anvisninger på installation og vedligeholdelse, oplysninger om adgang til professionel reparation, oplysninger ang. bestilling af reservedele m.v.
  • Afvisning af en softwareopdatering må ikke medføre en ændring af ydeevnen.
  • Softwareopdatering må ikke medføre, at produktet ikke længere overholder ecodesign-kravene iht. overensstemmelseserklæringen.

Fra den 1. marts 2024

  • Stramning af kravene til energieffektivitet
  • Krav om automatisk deaktivering af eventuel aktiverbar indfrysningsfunktion efter maksimalt 72 timer for frysere med mekaniske termostater. 

Se nærmere i bilag II i forordning (EU) 2019/2019

Reglerne gælder for elnettilsluttede køle/fryseapparater, hvis hovefunktion er lagring af fødevarer ved hjælp af køling og et volumen mellem 10 og 1500 liter. Omfattede produkter er bl.a. køle/fryseapparater til husholdninger, vinkøleskabe, minibarer og professionelle kummefrysere. Undtaget er andre professionelle apparater end kummefrysere, apparater til direkte salg (salgskabinetter) og transportable køle/fryseapprater.  

Se nærmere i Artikel 1 og 2 af forordning (EU) 2019/2016 og i (EU) 2021/340

Fra 1. marts 2021 skal det nye energimærke med A-G-skalaen vises, når et produkt fremvises til salg, både ved udstilling, på print og på nettet. Endvidere skal modellens energiklasse og de tilgængelige energiklasser fremgå af reklamer mv. for produktet.

For modeller, hvor leverandøren er fritaget fra at levere det nye energimærke, må det ”gamle” mærke vises indtil 1. december 2021. Se hvornår leverandøren er fritaget.

Energimærket for køle/fryseapparater (undtagen for vinkøleskabe)

Image

I. QR-kode – linker til produktinformation i EPREL 
II. Leverandørens navn
III. Leverandørens modelindentifikation
IV. Energieffektivitetsskalaen fra A-G
V. Produktets energiklasse
VI. Energiforbruget per år i kWh
VII. Fryseboksens (eller fryseboksenes samlede) volumen i liter 
VIII. Køleboksens (eller køleboksenes samlede) volumen i liter
IX. Støjemissionen i dB og støjemissionsklasse på en skala fra A-D
X. Energimærkningsforordningens nummer

Energimærket for vinkøleskabe

Image

I. QR-kode – linker til produktinformation i EPREL 
II. Leverandørens navn
III. Leverandørens modelindentifikation
IV. Energieffektivitetsskalaen fra A-G
V. Produktets energiklasse
VI. Energiforbruget per år i kWh
VII. Antallet af vinflasker, der kan være i skabet
VIII. Støjemissionen i dB og støjemissionsklasse på en skala fra A-D
IX. Energimærkningsforordningens nummer

Oplysninger i reklamer og teknisk salgsmateriale

Reklamer og teknisk salgsmateriale skal som minimum vise energiklassen på denne måde:

Image

Det store bogstav er produktets energiklasse. Hvis symbolet er i farve, skal farven være den relevante energiklasses farve, som den ses på det fulde energimærke.

Se nærmere i bilag VII i forordning (EU) 2019/2016

Salg på internettet

Ved salg på internettet skal produktets energimærke og databladet vises i nærheden af produktets pris. Det kan gøres med et indlejret billede, som giver adgang til mærke og datablad ved første klik, tryk eller berøring med cursoren. Det indlejrede billede skal have denne form:

Image

Oplysninger på mærket og databladet skal være synligt og læselig og opfylde kravene til tekststørrelse i forordningen.

Se nærmere i bilag VIII i forordning (EU) 2019/2016

Ophævede regler

Indtil 1. marts 2021 var køle/fryseapparater til husholdninger omfattet af ecodesignforordning (EF) Nr. 643/2009 og forordning om energimærkning (EU) Nr. 1060/2010. Disse er nu begge ophævet.

Dokumenter og links

Dato Dokument
23. februar 2021

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2021/341 af 23. februar 2021 om ændring[ag1]  af forordning (EU) 2019/424, (EU) 2019/1781, (EU) 2019/2019, (EU) 2019/2020, (EU) 2019/2021, (EU) 2019/2022, (EU) 2019/2023 og (EU) 2019/2024 for så vidt angår krav til miljøvenligt design af servere og datalagringsprodukter, elmotorer og frekvensomformere, køle/ fryseapparater, lyskilder og separate styreanordninger, elektroniske skærme, husholdningsopvaskemaskiner, husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner samt køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg

Engelsk: Regulation (EU) 2021/341

17. december 2020

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/340 af 17. december 2020[ag1]  om ændring af delegeret forordning (EU) 2019/2013, (EU) 2019/2014, (EU) 2019/2015, (EU) 2019/2016, (EU) 2019/2017 og (EU) 2019/2018 for så vidt angår krav til energimærkning af elektroniske skærme, husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner, lyskilder, køle/fryseapparater, husholdningsopvaskemaskiner og køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg

Engelsk: Regulation (EU) 2021/340

1. oktober 2019

Forordning (EU) 2019/2019 om ecodesignkrav til køle/fryseapparater og om ophævelse af forordning (EF) nr. 643/2009

Berigtigelse

Engelsk: Regulation (EU) 2019/2019

11. marts 2019

Forordning (EU) 2019/2016 om energimærkning af køle/fryseapparater og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1060/2010

Berigtigelse

Engelsk: Regulation (EU) 2019/2016

Corrigendum

28. september 2010

Forordning (EU) nr. 1060/2010 (konsolideret) om energimærkning af køle/fryseapparater til husholdningsbrug. Den konsoliderede udgave består af forordning (EU) nr. 1060/2010 samt ændringsforordningerne (EU) nr. 518/2014 og (EU) 2017/254

Engelsk: Regulation (EU) No 1060/2010 (consolidated)

22. juli 2009

Forordning (EF) nr. 643/2009 (konsolideret) om ecodesignkrav til køle/fryseapparater til husholdningsbrug. Den konsoliderede udgave består af forordning (EF) nr. 643/2009 samt ændringsforordningen (EU) 2016/2282 og en berigtigelse

Engelsk: Regulation (EC) No 643/2009 (consolidated)

Har du spørgsmål?

Ecodesign
Mail Icon