Energistyrelsen administrerer lovgivningen om elmarkedet i Danmark. Konkret udvikler Energistyrelsen lovrammer for elproduktion, -transmission og -distribution. Hvis du har spørgsmål om fortolkning af lovgivningen, kan Energistyrelsen være behjælpelig. En række spørgsmål vedrørende detailmarkedet er allerede besvaret på baggrund af henvendelser. På denne side finder du Energistyrelsens fortolkning af regler om detailmarkedet, som kan være relevante for elhandelsselskaber eller netvirksomheder. Siden rummer også henstillinger inden for samme område.

Henstilling om justering i betegnelsen for timeprisafregnet elforbrug i kommunikation til forbrugerne

Forbrugerne opfordres i dag til at flytte deres forbrug over døgnet for at spare penge og understøtte den grønne omstilling. Kommunikationen om hvem, der har mulighed for at spare kan præciseres, så misforståelser undgås. 

Det henstilles, at aktører præciserer brugen af de to begreber ”flexafregnet” og ”variabel pris” i kommunikation til forbrugerne, så det bliver tydeligt, hvornår der er tale om timeprisafregnede produkter. 

Ved at tilføje en variation af ordet ”time” til de to betegnelser, vil det bliver klarere for forbrugerne, at der er tale om produkter, hvor flytning af forbrug kan have en substantiel effekt på regningen. Dette kan gøre kommunikationen en anelse mere kompliceret, men samtidig retvisende i forhold til forbrugerne.

Notat med henstilling om anvendelsen af betegnelser for timeprisafregnet elforbrug

Retten til frit leverandørvalg

I medfør af elforsyningslovens § 6, stk. 1, kan en elkunde frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt. Bestemmelsen implementerer artikel 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet. Det fremgår af artikel 4, i elmarkedsdirektivet, at medlemsstaterne skal sikre, at alle kunder frit kan købe elektricitet fra en leverandør efter eget valg. 

Det er Energistyrelsens vurdering, at en målerstruktur med én hovedmåler og fordelingsmålere ikke er i strid med elforbrugerens ret til frit valg af elleverandør. Retten indebærer imidlertid efter Energistyrelsens vurdering, at såfremt en elkunde ønsker at gøre brug af muligheden for selv at vælge elleverandør, kan en teknisk foranstaltning (f.eks. en målerstruktur) ikke være til hinder herfor. 

Forbud mod skifterelaterede gebyrer 

Energistyrelsen har implementeret elmarkedsdirektivets regler om skifterelaterede gebyrer i bekendtgørelse nr. 2254 af 29. december 2020 om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder.

Der gælder som følge heraf et generelt forbud mod skifterelaterede gebyrer i forhold til husholdningskunder og små virksomheder, medmindre gebyret er aftalt mellem parterne i en fastpriselektricitetsleveringskontrakt. Det er Energistyrelsens vurdering, at en fastpriselektricitetsleveringskontrakt relaterer sig til den kommercielle del af elproduktet.

Energistyrelsen vurderer, at en husholdningsforbruger eller en lille virksomhed ikke i noget tilfælde kan opkræves et skifterelateret gebyr, medmindre der er tale om en fastpriselektricitetsleveringskontrakt, hvor gebyret på forhånd er aftalt mellem parterne. Det vil sige, at hverken i en situation hvor aftalen opsiges uden iagttagelse af et opsigelsesvarsel eller i en bindingsperiode, kan der opkræves et skifterelateret gebyr, herunder et kontraktopsigelsesgebyr, hos husholdningsforbrugeren eller den lille virksomhed.

Dette berører imidlertid efter Energistyrelsens vurdering ikke adgangen til erstatning i henhold til de almindelige formueretlige regler.

I forbindelse med en omlægning fra individuelle afregningsmålere til fordelingsmålere, står det ligeledes elforbrugeren frit for, hvorvidt de ønsker at indgå i denne ordning. En elforbruger kan ligeledes efterfølgende fortryde sit valg og få genetableret en nettilslutning, der gør det muligt at knytte en elleverandør efter eget ønske. 

Notat om skifterelaterede gebyrer

Hæftelse efter elforsyningsloven 

Energinet har på baggrund af dialog med aktørerne i detailmarkedet konstateret, at der er uenighed om fortolkningen af lovgrundlaget for korrekt anmeldelse og varsling af ejertilflytninger.

En ejertilflytning vedrører f.eks. den situation, hvor en lejer opsiger sin elaftale og fraflytter adressen. For at imødegå en situation hvor elektriciteten afbrydes til målepunktet, er der i stedet fastsat en procedure, hvor ejeren af ejendommen, f.eks. udlejer, indsættes på målepunktet med henblik på fortsættelse af leverancen.

Energistyrelsen vurderer, at en udlejer ikke kan hæfte for forbruget på et målepunkt, så længe lejeren har en gyldig aftale med elhandelsvirksomheden. Hvis en lejer fraflytter en adresse uden at opsige sin aftale om levering af elektricitet, er det således lejer, der hæfter for forbruget i perioden, indtil aftalen er opsagt og udløbet. Ejeren af en ejendom skal derfor ikke betale for levering af elektricitet til et aftagenummer, der forsyner ejendommen, i de tilfælde hvor der foreligger en gyldig aftale.

Energistyrelsen vurderer i forlængelse heraf, at en lejer ikke kan opsige en aftale med tilbagevirkende kraft med den konsekvens, at ejeren skal hæfte for forbruget på målepunktet.

Vejledende udtalelse om varsling

Ret til at udtage forbrugsdata via en ekstern enhed på den fjernaflæste elmåler

Energistyrelsen har kunnet konstatere, at der løbende, særligt de seneste par år, har været et stigende antal forbrugere, som oplever problemer, når de ønsker at udtage data via en ekstern enhed på deres fjernaflæste elmåler. På den baggrund har Energistyrelsen udarbejdet denne udtalelse, til en nærmere præcisering og uddybning af vores forståelse af bestemmelsen § 7.  

Se fortolkning af målerbekendtgørelsens § 7