Geotermi er en vedvarende energiform. Geotermisk energi findes i undergrunden i form af varmt saltholdigt vand. Temperaturen i undergrundens jordlag stiger med dybden, da varme strømmer fra jordens indre mod jordens overflade. Varmen i vandet kan udnyttes til energi.

I et geotermisk anlæg pumper man varmt vand op til overfladen gennem en boring. Her indvinder man varmen ved hjælp af varmevekslere, før man pumper det afkølede vand ned i undergrunden igen. Ved større geotermianlæg kan der laves flere boringer, så der kan produceres og injiceres større mængder vand. 

Geotermisk energi udnyttes til fjernvarme

Det varme vand indeholder energi, som kan udnyttes. Det forudsætter, at der er de rette jordlag af en vis tykkelse i undergrunden. Lagene skal desuden være porøse, og vand skal kunne strømme let gennem lagene. Lagene med varmt vand skal gerne ligge dybere end ca. 700 meter for, at der er varme nok til, at de kan udnyttes til opvarmning i form af fjernvarme. Geotermiske boringer er typisk mere end 1.000 meter dybe.

Temperaturerne i den danske undergrund er for lave til, at kunne udnytte den geotermiske energi til at producere elektricitet. I stedet producerer Danmark fjernvarme fra geotermisk energi. 

Der er tre geotermianlæg i drift i Danmark ved henholdsvis Thisted, Sønderborg og på Amager (København). Derudover er der en række tilladelser , hvor mulighederne for at udnytte geotermi i området undersøges.  

Udnyttelse af geotermisk energi kræver tilladelse

Det kræver en tilladelse fra staten at efterforske og indvinde geotermisk energi. Energistyrelsen giver godkendelse til geotermiske anlæg, mens kommunerne står for jordvarmeanlæg.

I kan søge om tilladelse to gange om året.

Læs mere om ansøgning af geotermitilladelser

Læs mere om god praksis i geotermitilladelser

Geotermisk energi og jordvarme er ikke det samme

Jordvarme indvindes fra jordens øverste lag, hvor boringer ofte kun når få hundrede meter ned i jorden. Ved jordvarme bruger man en varmepumpe, som cirkulerer en væske i et lukket kredsløb. Væsken opvarmes i den ene del af kredsløbet, der ligger under jorden. Derefter trækker man energien ud af væsken i den anden del, der er over jorden. Til sidst sendes væsken ned i jorden igen.

Det er kommunerne, som administrerer tilladelser til jordvarmeanlæg og giver tilladelse til at udføre boringer med en dybde på mindre end 250 meter. For anlæg med boringer, der går dybere end 250 meter, skal Energistyrelsen på forhånd kontaktes.