Det koster penge at indvinde vand og distribuere det til forbrugerne. Derfor skal alle, der modtager drikkevand, betale vandtakster, så vandselskaberne kan få dækket omkostningerne til indvinding, behandling og distribution af vand til forbrugerne.
De fleste forbrugere er tilsluttet en almen vandforsyning. Reglerne i vandforsyningsloven for betaling af drikkevand regulerer, hvilke omkostninger de almene vandforsyninger må indregne i taksterne, og hvordan taksterne godkendes.
Miljø-, sundheds- og forsyningsaspektet i vandforsyningen varetages af Miljøministeriet.
Vandforsyninger kan i prisen for drikkevand indregne udgifter, som fremgår af vandforsyningsloven. Udgifterne omfatter bl.a. nødvendige omkostninger til indvinding og distribution af drikkevand, administrationsomkostninger og henlæggelser til nyinvesteringer. Prisen - også kaldet taksten - for vand og for tilslutning til vandforsyningen skal fremgå af vandforsyningens takstblad.
Alle vandforsyninger skal udarbejde et regulativ, der beskriver forholdet mellem forbrugeren og vandforsyningen. Det skal heri fremgå, hvilke rettigheder og pligter der gælder for dig som forbruger og for vandforsyningen, f.eks. om retten til at få vand og pligten til at betale. I regulativet er det også beskrevet, hvilke ydelser forbrugeren skal betale for.
Både regulativet og takstbladet skal være godkendt af kommunalbestyrelsen, og skal være tilgængeligt for forbrugeren på selskabets hjemmeside.
Som en hjælp til vandforsyningen og kommunalbestyrelsen er udarbejdet en takstvejledning og et normalregulativ, der findes i afsnit om regler og vejledning.
De dele af normalregulativet, der ikke vedrører taksterne, herunder ret til forsyning med vand og krav til vandinstallationer, hører under Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde.
Der er ca. 2.000 almene drikkevandsforsyninger i Danmark, der er underlagt lovgivningen om betaling for drikkevand og udarbejdelse af regulativer. Heraf er 84 vandforsyninger kommunalt ejede, mens resten hovedsageligt er ejet af forbrugerne. De kommunalt ejede vandforsyninger står for ca. 65 procent af de samlede købte vandmængder i Danmark.
Ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver. Det store antal almene vandforsyninger i Danmark skyldes, at der specielt i landdistrikterne har været en tradition for at etablere lokale fællesskaber i form af f.eks. et forbrugerejet vandværk.
Af det samlede antal almene drikkevandsforsyninger er der ca. 220 forsyninger, der er underlagt vandsektorlovgivningen, herunder alle de kommunale vandforsyninger. Heraf var pr. 1. maj 2022 ca. 145 vandforsyninger omfattet af vandsektorlovgivningens regler om økonomiske rammer.
Taksterne for de selskaber, der er omfattet af den økonomiske rammeregulering i vandsektorloven, skal foruden reglerne i vandforsyningsloven overholde de afgørelser om økonomiske rammer, som fastsættes af Forsyningssekretariatet for selskaberne.
Lovgivning
- Vandforsyningsloven - under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort hører §§ 52 a, 52 b, 53, 53 a og § 55, stk. 1-6.
-
Bekendtgørelse om vandforsyningers offentliggørelse af oplysninger til forbrugere (nr. 538, 2024)
- Bekendtgørelse om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau (nr. 525, 1996).
- Bekendtgørelse om individuel afregning efter målt vandforbrug (nr. 837, 1998).
- Bekendtgørelse om passagebidrag (nr. 160, 2016).
Vejledning
Kortlægning af praksis vedrørende kommunal godkendelse af vandselskabers takster og regulativer/vedtægter, august 2020.
Kortlægningen er udarbejdet af konsulentfirmaet Pluss til brug for Energistyrelsens arbejde med tarifreguleringen på drikke- og spildevandsområdet.
Find mere info om vandforsyning og lovgivning på Miljøstyrelsens hjemmeside
Se Lovgivning om måletekniske forhold og kontrol med forbrugsmålere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
Lovgivning om installation af individuel målere til måling af forbruget af koldt og varmt vand hører under Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Social- og Boligstyrelsen.