Nødforordningen

I december 2022 vedtog EU Rådet Forordning 2022/2577. Den fastlægger en ramme for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi (oprindelig nødforordning). 

Forordningen indførte hasteforanstaltninger og målrettede initiativer for at accelerere udbredelsen af vedvarende energi, herunder forenkling af tilladelsesprocessen for både vedvarende energiproduktion og tilhørende netinfrastruktur.

Oprindeligt var nødforordningens anvendelsesperiode fastsat til at udløbe den 30. juni 2024. Ved forordning 2024/223 (nødforordningen) blev det dog besluttet at forlænge anvendelsen af visse bestemmelser frem til den 30. juni 2025 og at supplere den oprindelige forordning med yderligere bestemmelser. 

Flere af de bestemmelser, hvor anvendelsen er forlænget, er valgfri for medlemslandene. Disse bestemmelser er derfor implementeret og suppleret i dansk ret gennem bekendtgørelsen om fastsættelse af supplerende bestemmelser for anvendelsen af visse dele af Rådets Forordning (EU) 2022/2577 og Rådets Forordning (EU) 2024/223 (herefter bekendtgørelsen). Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2024. 

Andre bestemmelser fra den oprindelige nødforordning 2022/2577 er videreført i VEIII-direktivet, der er implementeret i dansk ret i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen, der trådte i kraft 25. maj 2025. 

I denne vejledning vil der på baggrund af, at relevante bestemmelser er implementeret i forskellige regelsæt, blive henvist til både den oprindelige nødforordning og den gældende nødforordning, bekendtgørelsen og VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen.

Læs forordning 2022/2577

Læs forordning 2024/223

Læs bekendtgørelsen om fastsættelse af supplerende bestemmelser for anvendelsen af visse dele af Rådets Forordning (EU) 2022/2577 og Rådets Forordning (EU) 2024/223

Læs VEIII-direktive

Læs VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen

Følgende bestemmelser, der er direkte gældende i dansk ret, i nødforordning 2022/2577 er forlænget frem til den 30. juni 2025:

• Artikel 1, 1. og 2. afsnit, og artikel 2, nr. 1, som bestemmer forordningens anvendelsesområde og beskriver definitionen af en tilladelsesproces.
• Artikel 3, stk. 2, som skal sikre, at medlemsstaterne prioriterer VE-projekter af væsentlig samfundsinteresse i planlægnings- og tilladelsesprocessen. Det gælder dog ikke artikel 3, stk. 2, 2. pkt, med hensyn til artsbeskyttelse, som er forlænget, men ikke kan anvendes direkte uden supplerende bestemmelser.
• Artikel 5, stk. 1, og artikel 8, som omhandler henholdsvis en tidsfrist på seks måneder for tilladelsesprocessen for repowering af VE-projekter beliggende i særlige områder til VE (i medfør af art. 6, se nedenfor) og undtagelser til tidsfrister for repowering af kraftværker.

Bestemmelserne i nødforordningen, der suppleres og sættes i anvendelse i bekendtgørelsen vedrører:

• Artikel 1, 3. afsnit, hvorefter forordningen under visse betingelser finder anvendelse på igangværende tilladelsesprocesser, som ikke har ført til endelig afgørelse inden den 30. december 2022.
• Artikel 3a, der bidrager til at simplificere myndigheders vurdering af ”alternative løsninger”, der er én af betingelserne for at fravige beskyttelsen i habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet. Artikel 3a giver endvidere mulighed for at gennemføre kompensationsforanstaltninger sideløbende med gennemførelsen af VE-projektet, når der fraviges fra områdebeskyttelsen.
• Artikel 6, der giver mulighed for at undtage VE-projekter fra miljøkonsekvensvurderingen og artsbeskyttelsesvurderingerne inden for særlige områder til VE og for tilhørende netinfrastruktur, når visse betingelser er opfyldt.

For at fremme en hurtigere udbredelse af vedvarende energikilder (VE) giver nødforordningen mulighed for at undtage VE-projekter fra miljøkonsekvensvurdering og artsbeskyttelsesvurdering, når projekterne er placeret i et særligt område for vedvarende energi eller et særligt netområde, og hvor der for dette område er foretaget en strategisk miljøvurdering.

Herudover indføres foranstaltninger af mere generel karakter, der har relevans for projekter både inden for og uden for de særlige områder. 

I både nødforordningen og bekendtgørelsen er det samtidig en forudsætning, at der er tale om et projekt, hvor der opføres, foretages repowering af og drives anlæg med henblik på produktion af energi fra vedvarende energienergikilder (VE), herunder er varmepumper, samplacerede lagringsanlæg og aktiver, der er nødvendige for deres tilslutning til nettet, omfattet. Se nødforordningens artikel 2, stk. 1, litra a, der er direkte gældende i dansk ret.

Med "vedvarende energi" og "vedvarende energikilder" forstås ikke-fossile energikilder som vindkraft, solenergi, geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi samt andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas. For definitionen af vedvarende energi henvises der til VE-lovens § 2, stk. 2, der implementerer VEIII-direktivets definition af vedvarende energi. 

Projekterne, der er relevante i forhold til nødforordningen, vil typisk omfatte opsætning af vindmøller, solcelleanlæg, solvarmeanlæg m.v. I daglig tale og i denne vejledning refereres der til disse som VE-projekter eller VE-anlæg.

Nødforordningens og dermed bekendtgørelsens anvendelsesperiode løber frem til den 30. juni 2025. Forordningen kan anvendes på tilladelsesprocesser for VE-projekter, hvor startdatoen falder inden denne dato. Dette fremgår af nødforordningens artikel 1, 2. afsnit, samt bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Dette indebærer, at tilladelsesprocesser, hvor myndigheden har modtaget og kvitteret for en fuldstændig ansøgning inden den 30. juni 2025, falder inden for anvendelsesperioden for nødforordningen. Det er således ikke et krav for anvendelse af nødforordningen, at der er givet den endelige tilladelse til projektet inden udløb af nødforordningen. 

Dvs. har myndigheden modtaget en fuldstændig ansøgning, som myndigheden herefter bekræfter og kvitterer for inden den 30. juni 2025 kan nødforordningen finde anvendelse. Datoen for kvittering for en fuldstændig ansøgning udgør tilladelsesprocessens startdato, hvilket fremgår af nødforordningen artikel 2, stk. 1 b). Anmodningen skal indeholdende oplysninger om det konkrete projekt, herunder fysiske karakteristika, placering og eventuelle påtænkte foranstaltninger for at undgå indvirkninger på miljøet m.v., jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2. 

Igangværende processer

Nødforordningen finder også anvendelse på igangværende processer. Det fremgår således af nødforordningens artikel 1, 3. afsnit og bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at forordningen også kan anvendes på igangværende processer, der endnu ikke har ført til en afgørelse pr. 30. december 2022, forudsat at anvendelsen:

1. forkorter tilladelsesprocessen, og at
2. tredjeparters eksisterende juridiske rettigheder respekteres. 

Den myndighed, der er tillagt kompetence som VVM-myndighed, er den myndighed, der vurderer, om nødforordningen eller bekendtgørelsen kan anvendes på en given plan og et konkret projekt. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 3, nr. 3.

Den kompetente myndighed er i henhold til VVM-direktivets artikel 1, stk. 2, litra f, den eller de myndigheder, som medlemsstaterne udpeger til at varetage de opgaver, der følger af VVM-direktivet. For VE-projekter på land er kommunen som regel den kompetente myndighed, mens Energistyrelsen er den kompetente myndighed for VE-projekter på havet.

Yderligere information om dette kan findes i Miljøministeriets vejledning nr. 9093 af 21. februar 2024, pkt. 4.3, "Den kompetente myndighed: Opgaver og ansvar efter loven".

Hvis der er tvivl om hvilken myndighed, der er den rette, kan Energistyrelsen kontaktes for vejledning.

For VE-projekter, energilagringsprojekter eller elnetprojekter, der er nødvendige for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet, giver bekendtgørelsens § 5 (nødforordningens artikel 6) mulighed for, at et konkret projekt kan undtages fra miljøkonsekvensvurdering efter miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, og fra de artsbeskyttelsesvurderinger, der er opremset i bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1-7. En af betingelserne, der skal være opfyldt for at projekterne kan undtages miljøkonsekvensvurdering og artsbeskyttelsesvurderinger er, at projektet placeres i et særligt område for vedvarende energi eller et særligt netområde. 

Et ”særligt område for VE” og et ”særligt område for net” skal gennem kommune- eller lokalplan, landsplandirektiv eller havplan, være udlagt til vedvarende energianlæg. Se definitionen i bekendtgørelsens § 3, nr. 1 og 2. Det er en betingelse, at der for dette område er udarbejdet en strategisk miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslovens § 8. 

Den strategiske miljøvurdering af planen for området udarbejdes af planmyndigheden. På land er det som oftest kommunen, mens det på havet er Energistyrelsen. Miljøvurderingen skal afdække, om realisering af planen for VE-projektet eller net-projektet kan få, eller kan forventes at få, væsentlig indvirkning på miljøet. Den strategiske miljøvurdering af en plan udarbejdes på et tidligt tidspunkt og på et mere strategisk niveau end ved en konkret miljøkonsekvensvurdering af et projekt.

Opstilleren af et konkret projekt kan anmode myndigheden om at vurdere, om et projekt kan undtages fra miljøkonsekvensvurdering og artsbeskyttelsesvurderinger, når projektet placeres i et område, der er udpeget som et særligt område, Se bekendtgørelsens § 5, stk. 1. 

En anmodning fra en opstiller om at anvende bekendtgørelsen skal indeholde oplysninger om det konkrete projekt, herunder fysiske karakteristika og placering. Dette vil f.eks. være projektbeskrivelse, tekniske tegninger, oplysning om konstruktion, m.v. Er der eventuelle påtænkte foranstaltninger for at undgå indvirkninger på miljøet, skal disse også beskrives. Er der f.eks. planlagt stop for vindmøller til beskyttelse af flagermus, opsætning af paddehegn, afskærmning m.v., skal dette fremgå af anmodningen. Se bekendtgørelsens § 5, stk. 2. Myndigheden skal kvittere for modtagelsen af en fuldstændig ansøgning. 

På baggrund af anmodningen skal myndigheden vurdere, ud fra eksisterende data, om der kan fastsættes passende og forholdsmæssige afbødningsforanstaltninger, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3. Myndigheden kan også selv foreslå opstilleren, at bekendtgørelsen skal finde anvendelse for et konkret projekt, hvis det vurderes at projektet opfylder betingelsen i § 5, stk. 3, hvilket opstilleren dog kan afslå. Se bekendtgørelsens § 5, stk. 4. 

Myndigheden skal ved anvendelsen af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, hurtigst muligt fastsætte passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger for det konkrete projekt, for at sikre beskyttelsen af bilag IV-arter og fugle i deres naturlige udbredelsesområde. Se bekendtgørelsens § 5, stk. 5 og afsnittet nedenfor om afbødende foranstaltninger. 

Bemærk

Uanset at et konkret projekt kan undtages for miljøkonsekvensvurdering og artsbeskyttelsesvurderinger, skal øvrige krav om tilladelser efter gældende ret stadig opfyldes, se bekendtgørelsens § 5, stk. 6. 

Afbødningsforanstaltninger til sikring af overholdelse af direktivforpligtelser om artsbeskyttelse skal kunne fastsættes af myndigheden på grundlag af eksisterende data. Data er tilvejebragt i forbindelse med miljøvurdering af den plan, som udpeger det specifikke område til vedvarende energi eller net. Hvilke afbødningsforanstaltninger, der anses for passende afhænger af en konkret vurdering af det konkrete projekt og området. 

Myndigheden kan anmode opstilleren om yderligere allerede eksisterende oplysninger, f.eks. tilgængelige data om arter, når det er nødvendigt for fastsættelsen af passende og forholdsmæssige afbødningsforanstaltninger. Se bekendtgørelsens § 5, stk. 5, 3. pkt. Dvs. opstilleren må ikke anmodes om at udføre nye miljøundersøgelser (feltundersøgelser) for at tilvejebringe supplerende data. Forsigtighedsprincippet efter naturdirektiverne gælder fortsat. Manglende data om en arts forekomst i et område kan derfor medføre et behov for, at der fastsættes afbødningsforanstaltninger, som hvis arten fandtes i området, se Energiklagenævnets afgørelse i sag 22/16832. Manglende data kan dog også indebære, at det i den konkrete sag ikke er muligt for myndigheden at fastsætte passende og forholdsmæssige afbødningsforanstaltninger. Kan der ikke fastsættes passende og forholdsmæssige afbødningsforanstaltninger, finder bekendtgørelsens § 5, stk. 1, om undtagelse fra miljøkonsekvensvurdering og fra artsbeskyttelsesvurderinger, derfor ikke anvendelse. Se bekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Det er ikke i Danmark muligt efter bekendtgørelsen eller nødforordningen, at opstiller betaler en økonomisk kompensation i tilfælde af, at der ikke kan fastsættes passende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. 

Der kan findes vejledning om afbødningsforanstaltninger her:

• "Habitatvejledningen"

EU-Kommissionens generelle vejledninger om område- og artsbeskyttelse: 

• Forvaltning af Natura 2000-lokaliteter Bestemmelserne i artikel 6 i habitatdirektivet 92/43/EØF
• Meddelelse fra Kommissionen Vurdering af planer og projekter i forbindelse med Natura 2000-lokaliteter - Metodisk vejledning om artikel 6, stk. 3 og 4, i habitatdirektivet 92/43/EØF 2021/C 437/01
• Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet, 2021/C 496/01
• EU-Kommissionens vejledning om vindenergianlæg og EU’s naturlovgivning

Nødforordningen fastsætter en frist på 6 måneder for den administrative tilladelsesproces for repowering af VE-projekter, som er beliggende inden for et særligt område til vedvarende energi eller et særligt netområde for tilhørende netinfrastruktur. Se artikel 5, stk. 1, og bekendtgørelsens § 6, stk. 1. 

Definitionen af repowering, som fastsat i DIR 2018/2001, artikel 2, stk. 1, nr. 10 er:

»repowering«: fornyelse af kraftværker, som producerer vedvarende energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr med henblik på at erstatte kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapacitet.

Fristen omfatter alle relevante administrative tilladelser til at foretage repowering af VE-anlæg herunder tilladelse efter miljøvurderingsreglerne, hvor sådanne er påkrævet.

Omfattet af tilladelsesprocessen for repowering af VE-anlæg kan således f.eks. være:

• Elproduktionstilladelse og/eller tilladelse til væsentlig ændring af eksisterende anlæg (hvor fx ændring er nødvendig)
• VVM-tilladelse, hvis det er påkrævet i henhold til relevant lovgivning.

Følgende perioder medregnes ikke inden for fristen, jf. § 6, stk. 2, medmindre de er sammenfaldende med tilladelsesprocessens andre administrative faser: 

• Den periode, i hvilken anlæggene, deres nettilslutninger, og med henblik på at sikre netstabilitet, -pålidelighed og -sikkerhed, den tilhørende nødvendige netinfrastruktur opføres eller får foretaget repowering, og
• Den periode, der medgår til de administrative faser, der er nødvendige for væsentlige opgraderinger af nettet, som kræves for at sikre netstabilitet, -pålidelighed og -sikkerhed.

Netvirksomheder og Energinet, som er ansvarlige for tilslutning til det kollektive net, har ikke tilladelsesprocesser eller procedurer, der er omfattet af tidsfristen, hvilket skyldes, at processer i forbindelse med nettilslutning enten har til formål at sikre netstabilitet, pålidelighed og –sikkerhed eller at processerne ikke har karakter af at være administrative tilladelser.

Frister for repowering-projekter, som ikke er inden for særlige VE-områder er omfattet af fristerne, der følger af bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE, som gennemfører VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser.

Indledende om fravigelse af naturdirektiverne og vandrammedirektivet

Udover bestemmelserne for VE-projekter inden for de særlige områder for VE og for tilhørende infrastruktur, er der med nødforordningen indført foranstaltninger af mere generel karakter, der har betydning, når betingelserne for fravigelse af naturdirektiverne vurderes i de konkrete sager. 

EU’s naturdirektiver, dvs. fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, indeholder både regler om beskyttelse af områder (Natura 2000-områder, som består af habitat- og fuglebeskyttelsesområder) og om beskyttelse af udvalgte arter (bilag IV-arter) og alle vilde fugle, som ikke er begrænset til områderne. Områderne rummer naturtyper og arter, som er sjældne, truede eller karakteristiske i EU, og formålet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus. 

Vandrammedirektivets overordnede formål er at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, herunder forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder og grundvandsforekomster og nå direktivets mål om god tilstand for alle områderne. De konkrete mål, der gælder for områderne, er fastlagt ved bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

Det er i forhold til naturdirektiverne muligt at fravige både område- og artsbeskyttelsen, forudsat at visse betingelser er opfyldt. En fravigelse ændrer ikke på de overordnede mål om og forpligtelser til at opretholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus.

Fravigelse af artsbeskyttelsen

For arterne gælder, at det er muligt at fravige kravene til artsbeskyttelse, hvis

• der ikke findes et tilfredsstillende alternativ,
• fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde, og
• det ansøgte har et af de formål, der anføres i direktivet, f.eks. ”at sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet”.

Fravigelse af områdebeskyttelsen 

For områdebeskyttelsen gælder, at det er muligt at fravige beskyttelsen, hvis der er foretaget en habitatkonsekvensvurdering og skade ikke kan undgås, og hvis tre betingelser er opfyldt. 

• Der må ikke være alternativer.
• Der skal foreligge bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
• Der skal være etableret kompenserende foranstaltninger.

Der skal i forhold til fravigelse af områdebeskyttelsen i visse tilfælde indhentes en udtalelse fra EU-Kommissionen, inden der træffes afgørelse, eller EU-Kommissionen skal orienteres.

Bemærk

Det er den kompetente myndighed, der vurderer, om der konkret kan undtages fra de pågældende regler. Da reglerne om naturbeskyttelsen er sektorimplementeret, afhænger det af hvilken myndighed, der fremgår af de konkrete regler, der anvendes. Det vil typisk være den myndighed, der giver tilladelse, godkendelse, dispensation mv. 

Fravigelse af Vandrammedirektivet

Ved fravigelse af mål efter vandrammedirektivet, som er fastlagt ved bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster skal betingelserne i bekendtgørelsens § 4 være opfyldt og/eller betingelserne i § 7 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.  

Bemærk

Anmodning om fravigelse af vandrammedirektivet skal ske til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der vurderer om betingelserne for fravigelse er til stede. 

Særlige regler om fravigelse for VE-projekter 

Det er blandt andet i forhold til vurderingen af nogle af ovennævnte fravigelseskriterier, at der er indført følgende særregler for VE-projekter i nødforordningen og bekendtgørelsen:

• En formodning om, at betingelsen om væsentlig samfundsmæssig interesse er opfyldt ved planlægning, opførelse og drift af VE-anlæg og sådanne anlægs tilslutning til nettet, jf. VEIII-direktivets artikel 16f og VE-procestilladelsesbekendtgørelsen § 3. Hertil en prioriteringsregel om at ved en afvejning mellem flere retlige interesser, skal VE-projekter prioriteres, jf. nødforordningens artikel 3, stk. 2. Prioriteringsreglen i artikel 3, stk. 2, gælder dog ikke for artsbeskyttelse, idet der ikke er fastsat supplerende regler herom.
• En afgrænsning af vurderingen af, om der findes alternative løsninger, jf. nødforordningens artikel 3a, stk. 1, og bekendtgørelsens § 4.
• En mulighed for at kompensationsforanstaltninger kan gennemføres sideløbende med gennemførelse af VE-projektet, jf. nødforordningens artikel 3a, stk. 3, og bekendtgørelsens § 4, stk. 3 (gælder kun for områdebeskyttelsen efter habitatdirektivet).

De enkelte regler gennemgås enkeltvist nedenfor. 

Bemærk

Formodnings- og prioriteringsbestemmelserne er relevante for alle omfattede VE-projekter i modsætning til nødforordningens artikel 6 og bekendtgørelsens §§ 5 og 6, der kun gælder VE-projekter inden for særlige VE-områder. Prioriteringsreglen i artikel 3, stk. 2, 1. pkt., gælder dog ikke for artsbeskyttelse, idet der ikke er fastsat supplerende regler herom.

Af VEIII-direktivets artikel 16f fremgår en formodningsregel om, at VE-projekter samt VE-anlægs tilslutning til nettet, selve det tilknyttede net og lagringsaktiviteter er af væsentlig samfundsinteresse og tjener den offentlige sikkerhed og sundhed. Bestemmelsen er en videreførelse af artikel 3, stk. 1, i nødforordningen 2022/2577 (bestemmelsen udløb juni 2024) og er implementeret i Bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE § 3. 

Det følger af VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsens § 3, stk. 1, at indtil der er opnået klimaneutralitet formodes VE-anlæg, sådanne anlægs tilslutning til nettet, selve det tilknyttede net og lagringsaktiver at være af væsentlig samfundsmæssig interesse og at tjene den offentlige sundhed og sikkerhed i forbindelse med afvejningen af retlige interesser i forbindelse med vurdering af fravigelse af naturdirektiverne og vandrammedirektivet. 

Naturdirektiverne og vandrammedirektivet er implementeret i dansk ret i forskellige regelsæt. De relevante regelsæt er opremset i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsens § 3.

Formodningen om at VE-projekter er af væsentlig samfundsinteresse har betydning, når fravigelsesbetingelsen herom vurderes i de konkrete individuelle tilfælde. Der er tale om en afkræftelig formodning, dvs. at formodningen kan blive afkræftet, hvis der er klare beviser for, at det konkrete projekt har store negative påvirkninger på miljøet, som ikke kan afbødes eller kompenseres. De øvrige betingelser for fravigelse af naturbeskyttelsesreglerne indeholdt i de forskellige bestemmelser, der henvises til i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsens § 3, skal herudover opfyldes selvstændigt. 

Prioritering af VE-projekter

Som en del af forlængelsen af nødforordningen blev artikel 3, stk. 2, revideret. Det fremgår af bestemmelsen, at myndighederne skal sikre, at opførelse og drift af anlæg og installationer til produktion af energi fra vedvarende energikilder og udvikling af den tilhørende netinfrastruktur, der er anerkendt som værende af væsentlig samfundsinteresse, som beskrevet ovenfor, prioriteres i planlægnings- og tilladelsesprocessen, når retlige interesser afvejes i det enkelte tilfælde. 

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 14, at bestemmelsen understøtter, at vedvarende energis afgørende rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer og forurening, nedbringelse af energipriserne, mindske unionens afhængighed af fossile brændstoffer, og garantere forsyningssikkerheden, anerkendes på passende vis, når tilladelsesmyndigheden eller domstolen afvejer retlige interesser. Bestemmelsen gør det til et krav, at VE-projekter fremmes ved at prioritere dem, når forskellige modstridende interesser skal afvejes. Dette gælder ikke kun i forhold til miljøspørgsmål, men har et bredere sigte. Dvs. når modstridende interesser skal afvejes, også dem der rækker ud over miljøspørgsmål, i forbindelse med planlægning og tilladelsesprocessen, skal VE-projekter prioriteres.  

Bemærk 

For så vidt angår artsbeskyttelse finder nødforordningens artikel 3, stk. 2, 1. pkt., om prioritering af VE-projekter ikke anvendelse. For at betingelsen skulle finde anvendelse og VE-projekter af væsentlig samfundsinteresse skal prioriteres i forhold til artsbeskyttelsen, er det en betingelse, at der træffes passende artsbevarende foranstaltninger, som bidrager til opretholdelse eller genopretning af en gunstig bevaringsstatus af den pågældende art, og der stilles tilstrækkelige finansielle ressourcer og områder til rådighed til dette formål. Da dette ikke er indført i Danmark er nødforordningens artikel 3, stk. 2, 1. pkt. ikke anvendelig i forhold til artsbeskyttelse.  

Det kan i forhold til vurderingen af fravigelseskriteriet om fravær af alternative løsninger være vanskeligt for opstiller at bevise, at et projekt ikke kan gennemføres andre steder, hvis et helt lands område skal tages i betragtning, og i endnu højere grad hvis andre teknologier til vedvarende energi skal tages i betragtning, jf. præambelbetragtning nr. 15. 

Nødforordningens artikel 3a opremser fravigelsesbestemmelser i habitatdirektivet, vandrammedirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet (artikel 6, stk. 4, og artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF, artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF og artikel 9, stk. 1, i direktiv 2009/147/EF), hvor det er relevant at vurdere alternativer i forhold til at mindske eller afværge væsentlige negative indvirkninger på miljøet. De danske bestemmelser for fravigelse af naturbeskyttelsen er opremset i bekendtgørelsens § 4, stk. 4. 

I vurderingen af, om der i forhold til de opremsede fravigelsesbestemmelser er alternative løsninger til at opføre VE-projektet eller netinfrastruktur, er der for at simplificere myndighedernes vurdering af ”alternative løsninger”, fastsat en bestemmelse, hvorefter betingelsen om, at der ikke findes et tilfredsstillende alternativ til et projekt vedrørende et anlæg til VE samt netinfrastruktur, skal anses for opfyldt, hvis der ikke findes en tilfredsstillende alternativ løsning, der kan opfylde det samme mål som det pågældende projekt. Se nødforordningens artikel 3a og bekendtgørelsens § 4, stk.1 og2. 

Med ”samme mål”, menes, at alternativet skal kunne opnå

• samme kapacitet for VE,
• ved hjælp af samme teknologi,
• inden for samme eller lignende tidshorisont,
• og uden det medfører væsentligt højere omkostninger.

Når myndighederne sammenligner tidshorisonten for og omkostningerne ved de alternative løsninger skal de tage i betragtning, at vedvarende energi og den netinfrastruktur, der er nødvendig for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet, skal udbredes på en fremskyndet og omkostningseffektiv måde i overensstemmelse med de prioriterede mål i de integrerede nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf, som er forelagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/19994), og inden for tidsplanen for gennemførelsen af disse prioriteter, jf. præambelbetragtning nr. 15.

For at fremskynde projekter og samtidig bevare et højt miljøbeskyttelsesniveau kan kompensationsforanstaltningerne i forbindelse med fravigelse af områdebeskyttelsen gennemføres sideløbende med gennemførelsen af projektet på strenge betingelser.

Nødforordningens artikel 3a, der er sat i anvendelse i bekendtgørelsens § 4, stk. 3, bestemmer således, at når der i forhold til fravigelse af områdebeskyttelsen gennemføres kompensationsforanstaltninger for et projekt vedrørende et anlæg eller en installation til produktion af energi fra vedvarende energikilder og den tilhørende netinfrastruktur, der er nødvendig for at integrere vedvarende energikilder i elektricitetssystemet, skal den kompetente myndighed tillade, at sådanne kompensationsforanstaltninger gennemføres sideløbende med gennemførelsen af projektet. 

Dette kan alene ske på betingelse af at de økologiske processer, der er afgørende for at opretholde lokalitetens struktur og funktioner, ikke påvirkes uopretteligt, før kompensationsforanstaltningerne er indført, og den globale sammenhæng i Natura 2000-nettet ikke bringes i fare, det sikres, at lokalitetens miljømæssige integritet bevares, og at der sikres et højt beskyttelsesniveau for Natura 2000-lokaliteterne. Se herom nødforordningens præambelbetragtning nr. 16.  

Det er muligt for en opstiller, som anmoder om, at bekendtgørelsens § 5, stk. 1, og nødforordningens artikel 6 skal finde anvendelse, at klage over myndighedens afgørelse herom. 

For VE-projekter på havet og netprojekter skal klage indgives til Energiklagenævnet. For VE-projekter på land, skal klagen indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klage skal indgives skriftligt inden 4 uger efter afgørelsen er meddelt, jf. § 5, stk. 7. 

Øvrige klageberettigede vil kunne indbringe spørgsmål om forordningens anvendelse, herunder om overensstemmelse med miljølovgivningen, til domstolene, men der er ikke adgang til nævnsprøvelse, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 7, modsætningsvist. 

Nødforordning

Læs Nødforordningen

Ændringen af nødforordningen

Læs ændringen af nødforordningen
         
Hvis du har spørgsmål angående nødforordningen generelt eller angående etableringstilladelse eller væsentlige ændringer af bestående elproduktionsanlæg, er du velkommen til at ringe til Energistyrelsen på 33 92 67 00 / ens@ens.dk 

Hvis du har spørgsmål angående miljøvurdering, natur- og miljøbeskyttelse samt øvrige tilladelser på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs område, er du velkommen til at ringe til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på 33 95 80 00 / mail@sgav.dk 

Hvis du har spørgsmål angående planloven, er du velkommen til at kontakte Plan- og Landdistriktsstyrelsens Center for Plan på plst@plst.dk