Information om finscreeninger, reservationer af arealer til havvindmølleparker og data m.m.
Rambøll har lavet en rapport for Energistyrelsen, hvor de analyserer mulige og sandsynlige PtX-teknologier. Rapporten indeholder også en analyse af sandsynlige, fysiske begrænsninger og de miljøpåvirkninger, der kan opstå af PtX-teknologier.
Der er i rapporten taget udgangspunkt i tre tekniske koncepter:
- Møllebaserede PtX-anlæg, hvor der er beregnet på elektrolysekapaciteter for hhv. 15 og 25 MW brintmøller.
- Platformbaserede PtX-anlæg, hvor der er taget udgangspunkt i 500 MW for en platformløsning.
- Skibsbaserede PtX-anlæg.
Rambøll vurderer på udledning af salt (øget salinitet), udledning af kølevand med forhøjet temperatur og udledning af procesvand med tilsatte kemikalier (biocider).
Beregninger og modelleringer viser, at påvirkninger sandsynligvis er relativt små og lokale. De største påvirkninger vil forekomme tæt på udledningspunkterne.
De væsentligste fysiske begrænsninger vil sandsynligvis være udpegende områder, så som havstrategiområder og Natura 2000-områder, skibsruter og marin infrastruktur samt vanddybder lavere end 15 m.
Havvindanalysen er lavet med afsæt i "Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022".
Analysen undersøger blandt andet potentialet for udbygning af dansk havvind i 2050, og hvordan potentialet kan blive realiseret. Den inkluderer samtidig fire modeller for konkurrenceudsættelse af de danske havarealer, der kan understøtte de danske energi- og klimapolitiske ambitioner. Modellerne synliggør nogle af de valg, der kan træffes, men er ikke udtømmende for de mulige modeller, der findes. Fordele og ulemper ved fire forskellige grundmodeller bliver analyseret, men analysen indeholder ikke konkrete anbefalinger.
Havvindanalyse - Langsigtede potentialer og rammer for konkurrenceudsættelse af dansk havvind
Energistyrelsen har i perioden 2022-2025 gennemført et projekt, der gennem en screening af de danske farvande samt en række analyser af de kumulative effekter ved udbygning af havvind skal understøtte den langsigtede planlægning af storskala havvind i Danmark.
Screeningen leverer et overblik over Danmarks havareal og identificerer de områder, hvor der på baggrund af nuværende viden forventes færrest miljø- og interessekonflikter ved etablering af havvind. Derudover identificeres områder, hvor der kan forventes behov for særlige hensyn, undersøgelser, afværgetiltag eller projekttilpasninger ved etablering af havvind. Screeningens resultater kan sammen med videre analyser af de økonomiske potentialer i arealerne mv. give de bedste muligheder for udpegning af fremtidige arealer til havvind.
Projektet er udført i samarbejde med GEUS, som har udarbejdet den geologiske kortlægning af den danske havbund. Energistyrelsen har desuden samarbejdet med den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS, DCE (Aarhus Universitet), DTU Vind og DTU Aqua, der alle har udarbejdet fagrapporter og bistået med rådgivning der vil bidrage til at finde de bedst egnede områder til havvind.
Projektets samlede resultat består af følgende:
- En kortlægning af forskellige miljøemners følsomhed over for havvind
- En samlet screening af hele Danmarks havareal ift. miljø, geologi og andre arealinteresser
- En analyse af de kumulative effekter ved storskalaudbygning af havvind i Danmark og nabolande
- En analyse af muligheder og barrierer for sameksistens mellem havvind og andre arealinteresser
Screeningen af områder til havvind i Danmark og de dertilhørende analyser findes i den digitale rapport Screening af områder til havvind i Danmark.
Delrapporter udarbejdet i forbindelse med screeningen
- Scenarie for havvindsudbygning frem mod 2030
- Environmental mapping and screening of the offshore wind potential in Denmark. Sensitivity mapping: Fish
- Kortlægning af områders vigtighed for kommercielt dansk fiskeri inden for dansk eksklusiv økonomisk zone
- Impact on waves and sediment transport
- Cumulative impacts - review of frameworks and tools
I forbindelse med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev der truffet politisk afgørelse om at inddrage en række bæredygtighedskrav i kommende udbud. Til kvalificering heraf har Energistyrelsen fået udarbejdet en række konsulentrapporter.
COWI del 1 – erfaringer bredt fra andre lande
Part 1 - Foreign Experiences for Awarding Offshore Wind
COWI del 2 – mulige minimums og tildelingskriterier, bredt inden for miljø, bæredygtighed og systemintegration
Part 2 - Assessment of award criteria for offshore wind tenders in Denmark
NIRAS – standarder, systemer og internationale erfaringer vedr. bæredygtighed
Analyse af bæredygtighedskrav ved udbud af havvindmølleparker med særligt fokus på klima
Sweco – fokus på markedssituation for grønt stål og beton
For at muliggøre realisering af de politiske aftaler om markant mere havvind inden udgangen af 2030, er der igangsat forundersøgelser og forberedelse af etableringen af nettilslutningsanlæggene og eventuelt nødvendige netforstærkninger for alle kendte og attraktive havvindsplaceringer fra 2022-finscreeningen (Læs mere om finscreeningen længere nede på siden). Forundersøgelser og forberedelser igangsættes samlet og uafhængigt af senere konkrete beslutninger om placeringer af de enkelte havvindmølleparker.
- Brev fra klima-, energi- og forsyningsministeren vedr. arealreservation
- Koordinater over reserverede områder
- Samlet kort over arealreservationer
- Kort over reservation ved Kattegat II
- Kort over reservation ved Kriegers Flak II (Nord)
Konsulentfirmaet COWI har på vegne af Energistyrelsen gennemført en finscreening af danske havarealer for at undersøge muligheden for inden for specifikt udvalgte områder at etablere havvindmølleparker. Finscreeningen er en opdatering af screening fra 2020 (Læs mere om denne længere nede på siden). Det drejer sig om områderne Oprindelig Hesselø, Nedskaleret oprindelig Hesselø, området syd for Hesselø, Nordsøen I (syd for den kommende havvindmøllepark Thor), Kriegers Flak II og Kattegat II.
Formålet med screeningen har været at bekræfte, at det er praktisk muligt at etablere havvindmølleparker i de angivne områder og at levere økonomiske beregninger til sammenligning af placeringerne.
Overordnet viser screeningen, at der ikke er noget, der på forhånd udelukker etablering af havvindmølleparker i nogen af de screenede områder. Der er således ingen af de screenede områder, som i rapporten udelukkes til brug for etablering af havvindmølleparker på grund af uegnet havbund, ugunstige miljøforhold eller sammenfald med andre menneskelige interesser.
Som supplement til COWIs arbejde har ENS bedt De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) foretage geologiske screeninger og udarbejdning af geologiske modeller for de samme områder, der indgår i COWIs screening med henblik på at vurdere egnetheden af områderne ift. etablering af havvindmøller ud fra et geologisk perspektiv. GEUS’ arbejde er fordelt henover tre rapporter opdelt ud fra farvand (Nordsøen, Kattegat og Kriegers Flak).
Resultaterne fra finscreeningen vil indgå i det videre forberedende arbejde med udbygning af havvind i Danmark, herunder bidrage til at oplyse grundlaget for at træffe beslutning om nærmere placering.
Rapporter
Finscreening af havarealer til etablering af nye havmølleparker med direkte forbindelse til land
Havbundsscreening for Nordsøen 1, Hesselø, Kattegat 2 og Kriegers Flak
Miljø- og planmæssige forhold for Nordsøen 1, Hesselø, Kattegat 2 og Kriegers Flak
Vindressource layouts og energiproduktion for Nordsøen 1, Hesselø, Kattegat 2 og Kriegers Flak
Elektriske systemer for Nordsøen 1, Hesselø, Kattegat 2 og Kriegers Flak
Økonomisk rangering af Nordsøen 1, Hesselø, Kattegat 2 og Kriegers Flak
Geologisk screening af havareal i Nordsøen
Med klimaaftalen af 22 juni 2020 har et bredt flertal i folketinget besluttet at iværksætte arbejdet med at realisere to energiøer; en i Nordsøen og en i Østersøen. Klima-, energi- og forsyningsministeren har den 30. november 2020 besluttet at reservere bruttoområderne i Nordsøen og Østersøen. Med denne arealreservation opdateres det reserverede bruttoområde i Østersøen, så det reflekterer det areal der er udlagt som udviklingszone til vedvarende energi og energiøer i Havplanen. Efter at arealreservationen er blevet offentliggjort, kan der ikke længere indgives ansøgninger efter åben dør-ordningen i de omfattede områder.
Det blev med energiaftalen af 2018 aftalt, at der skal udarbejdes en havvindsanalyse, der bl.a. skal bidrage til de mest optimale markedsrammer, så havvindpotentialet hurtigst muligt kan udnyttes kommercielt. Havvindsanalysen skal opstille modeller for, hvordan der kan skabes indtægter til staten som følge af, at vindressourcen udnyttes. Energistyrelsen har derfor i marts 2021 udgivet notatet ”Modeller for tildeling af koncessioner for fremtidige havvindudbud”, der kortlægger forskellige koncessionsmodeller for udbud af havområder til havvindmøller, som muliggør indtægter til staten. En koncession er en aftale mellem staten og en virksomhed, der giver virksomheden retten til at udføre en bestemt aktivitet, f.eks. at anvende et område på havet til produktion af havvindenergi.
Læs notatet Modeller for tildeling af koncessioner for fremtidige havvindudbud
Konsulentfirmaet COWI har på vegne af Energistyrelsen gennemført en finscreening af danske havarealer for at undersøge muligheden for inden for specifikt udvalgte områder, at etablere såvel enkeltstående havvindmølleparker som flere sammenhængende havvindmølleparker tilkoblet en energiø. For de enkeltstående parker, som er en opdatering af en tilsvarende screening fra 2018 (Læs mere om denne længere nede på siden), drejer det sig om områderne Nordsøen I (syd for den kommende havvindmøllepark Thor), Hesselø og Kriegers Flak II og for de sammenhængende parker, drejer det sig om et større område længere ude i Nordsøen og ved Bornholm.
Formålet med screeningen har været at bekræfte, at det er praktisk muligt at etablere havvindmølleparker med specifikke placeringer i de angivne områder og at levere økonomiske beregninger til sammenligning af placeringerne.
Overordnet set viser screeningen, at det ikke er noget der på forhånd udelukker etablering havvindmølleparker i nogen af de screenede områder i forhold til uegnet havbund, ugunstige miljøforhold eller sammenfald med andre menneskelige interesser. Dog anbefales det, at der i delområder ved Bornholm og Kriegers Flak gennemføres en mere detaljeret analyse af følsomheden af udvalgte fuglearter i forhold deres påvirkning ved opstilling af havvind, ligesom der også ved flere af de screenede områder vil skulle tages højde for bl.a. kabler, rørledninger og eksisterende sejruter.
Resultaterne fra finscreeningen vil indgå i det videre forberedende arbejde med udbygning af havvind i Danmark, herunder bidrage til at oplyse grundlaget for at træffe beslutning om nærmere placering.
Rapporter
- Finscreening af havarealer til ny havvind med direkte forbindelse til land
- Miljø- og planmæssige forhold for Nordsøen I Hesselø og Kriegers Flak II
- Havbund og geologiske forhold for Nordsøen I, Hesselø og Kriegers Flak II
- Vindressource, layouts og energiproduktion for Nordsøen I, Hesselø og Kriegers Flak II
- Elektriske systemer for Nordsøen I, Hesselø og Kriegers Flak II
- Finscreening af havarealer til ny havvind med forbindelse til energiø
- Miljø- og planmæssige forhold for Bornholm I + II, Nordsøen II + III og området vest for Nordsøen II + III
- Havbund og geologiske forhold for Bornholm I + II, Nordsøen II + III og Området vest for Nordsøen II + III
Bilag - Vindressource, layouts og energiproduktion
- Elektriske systemer for Bornholm I + II, Nordsøen II + III og Området vest for Nordsøen II + III
- Tillæg til finscreening af havarealer til etablering af nye havmølleparker med forbindelse til energiøhub
Som opfølgning på Energiaftalen af 29. juni 2018 har Energistyrelsen udarbejdet en grovscreening af hele det danske farvand for mulige placeringer af kommende havvindmølleparker. Screeningen identificerer mulige arealer til placering af minimum 12,4 GW.
Screeningen viser, at det samlede havvindspotentiale på nuværende tidspunkt udgør godt 35.000 km2. Baseret på tidligere erfaringer med opstilling af havvindmølleparker, er der udpeget et bruttoareal på godt 11.000 km2, som kan rumme til minimum 12,4 GW havvind. Arealerne er fordelt i både Øst og Vestdanmark med store sammenhængende arealer i Nordsøen, mens der er udpeget færre og mindre områder i de indre farvande og Østersøen.
Bilag A - Anvendte lag i GIS analyse
Faktaark for screening af lokationer til fremtidige havvindmøller (på engelsk)
Med klimaaftalen af 22 juni 2020 har et bredt flertal i folketinget besluttet at iværksætte arbejdet med at realisere to energiøer; en i Nordsøen og en i Østersøen. Klima-, energi- og forsyningsministeren har den 30. november 2020 besluttet at reservere bruttoområderne i Nordsøen og Østersøen. Efter at arealreservationen er blevet offentliggjort, kan der ikke længere indgives ansøgninger efter åben dør-ordningen i de omfattede områder.
28. august 2018
Forligsparterne bag energiaftalen af 29. juni 2018 har besluttet, at der frem mod 2030 skal etableres tre havvindmølleparker, den første på ca. 800 MW og de to næste på min. 800 MW, på det danske havareal. For at sikre den samfundsøkonomiske mest hensigtsmæssige udnyttelse af havarealet til disse kommende havvindmølleparker er det nødvendigt at sikre en række supplerende arealreservationer til de eksisterende arealreservationer for udbud af storskala havvindmølleparker, til brug for de kommende udbudsrunder.
30. november 2018
Forligsparterne bag energiaftalen af 29. juni 2018 har desuden besluttet, at der skal gennemføres en storstilet screening af de danske farvande for at identificere attraktive lokaliteter til op til 10 GW havvind (Læs mere om denne finscreening længere oppe på siden). En havvindsanalyse skal desuden bidrage til de mest optimale markedsrammer for havvind. For at sikre grundlaget for, at potentialerne for havvind i Danmark udnyttes bedst muligt, er det derfor nødvendigt at sikre reservation af en række større arealer, som staten har behov for at råde over i det igangværende arbejde med planlægningen af kommende havvindmølleparker.
10 GW screening, arealreservationer
Meddelelse om tillæg til arealreservationer til 10 GW screening
COWI har på vegne af Energistyrelsen gennemført en finscreening af fire områder placeret ved Nordsøen (ud for den jyske vestkyst omkring Ringkøbing), Hesselø, Jammerbugt og Kriegers Flak. Med finscreeningen er det bekræftet, at det er praktisk muligt at etablere parker i alle de fire undersøgte områder ift. natur, miljø- og planforhold. Der er dog en række indre delområder i de fire områder, som kræver yderligere undersøgelser for at afklare risiko, herunder ikke mindst fugleundersøgelser. Finscreeningen leverer desuden en oversigt over den økonomiske indbyrdes rangordning mellem områderne udregnet i kilowatt-time priser.
Finscreening af havarealer til etablering af nye havmølleparker
Bilag A - Havbund og geologiske forhold
Arealreservationen af de resterende arealer, som indgik i udbuddet af de kystnære havvindmøller, opretholdes foreløbigt, indtil der er en nærmere afklaring for behovet for statslige udbud af kystnære havvindmøller. Arealreservationerne betyder, at der ikke kan indsendes åben-dør-ansøgninger til placeringerne. Beslutningen drejer sig specifikt om arealerne ved Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet, Sæby og Bornholm. (læs mere om placering af kystnære havvindmøller længere oppe på siden)
- Brev fra energi-, forsynings- & klimaministeren vedr. arealreservation
- Koordinater over reserverede områder til kystnære havvindmølleparker
- Kort kystnære havmølleområder
Havmølleudvalget har peget på 15 kystnære områder, som er egnede til opstilling af havvindmøller. Screeningsrapporten kortlægger arealinteresserne på havet i området ud til 20 km fra kysten med det formål at finde placeringer til havmølleparker. Ingen af de udpegede områder ligger tættere end 4 km på kysten, og fjorde og lukkede farvande er udelukkede af hensyn til den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Der er endvidere udarbejdet en visualiseringsrapport og en strategisk miljøvurdering. Screeningen har dannet grundlag for en politisk aftale om udbygning med 500 MW kystnær havvind.
Se mere på Kystnære havmølleparker
- Screening af kystnære havmøller, okt. 2012
- Høringsnotat efter emne med kommentar, okt. 2012
- Summarisk høringsnotat kystnær screening, okt. 2012
- Visualisering af kystnære vindmøller, juni 2012 (NB 20 MB)
- Strategisk miljøvurdering af kystnære havvindmøller, juni 2012
Høringssvar
Energistyrelsen har modtaget 190 høringssvar samt tre underskriftsindsamlinger i forbindelse med screeningsrapporten. De indkomne svar er opdelt i myndigheder, kommuner, landsdækkende organisationer, lokale organisationer, virksomheder, borgere ved Køge Bugt, borgere ved Halsnæs og Nyrup Bugt samt borgere ved andre områder.
- Myndigheder
- Kommuner
- Landsdækkende foreninger og organisationer
- Lokale foreninger og organisationer
- Virksomheder
- Borgere Halsnæs og Nyrup Bugt
- Borgere Køge Bugt
- Borgere andre områder
- Bilag A Underskriftsindsamling Foreningen Køge Bugt Naturstrand
- Bilag B Underskriftsindsamling Helenekilde
- Bilag C Underskriftsindsamling Køge Bugt
På vegne af den tidligere klima-, energi- og bygningsminister offentliggjorde Energistyrelsen de 6 hovedområder, som Havmølleudvalget har identificeret som mest relevante for udbygning med storskala havvind, og som fremover vil være lukket for opstilling af havmøller uden for en statslig udbudsrunde. De såkaldte åben-dør-ansøgninger vil blive afvist i disse områder.
Reservationerne skal være med til at sikre, at der er arealer til rådighed til storskala havmølleparker efter 2020.
Læs mere om udpegning af kystnære havmølleområder og udbudsmodel