Beredskabsarbejdet afgrænset efter risici og sårbarheder
Beredskabet fokuserer på storme, oversvømmelser og isslag samt bevidste angreb så som terror, cyberangreb og sabotage foruden hændelige uheld.
Trusler mod energiforsyningen
Der er en lang række af trusler mod energiforsyningen. I beredskabsarbejdet skal disse trusler vurderes og sammenholdes med en vurdering af de lokale beredskabsforholds evne til at modstå eller forhindre disse trusler i at afstedkomme skader eller forsyningssvigt. Det er omfattende at gennemgå samtlige trusler eller sårbarheder, men det er muligt at beskrive nogle generelle trusler, som grundet deres karakter kræver særligt fokus. Nogle naturfænomener samt mere hyppige hændelser, som kabelovergravning eller lignende, beskrives ikke herunder, da de sædvanligvis ikke giver anledning til særlig behandling. Netop på grund af deres hyppighed har de været udgangspunktet for mange af de beredskabstiltag, der er foretaget i energisektoren.
For at imødegå disse trusler udvikler Energistyrelsen en række risiko- og sårbarhedsanalysescenarier, også kendt som ROS-scenarier. Disse udvikles med udgangspunkt i kendte risici. Virksomhederne i energisektoren har herefter til opgave at vurdere, hvordan de enkelte scenarier kan have indflydelse på deres fortsatte drift. Med afsæt i konklusionerne heraf udformer virksomhederne beredskabsplaner, hvori disse indarbejdes. ROS-scenarierne udvikler sig løbende i takt med ændringen af trusselsbilledet, samt tilbagemeldinger og læring fra energisektoren.
Energisektoren har optimereret og effektiviseret driften ved at anvende IT- og OT-systemer til styring af driftssystemer, der styrer energiproduktion, -balancering og -levering. Denne udvikling er sket samtidig med, at trusler mod IT- og OT-systemer generelt stiger. Der er således både en øget sårbarhed grundet den øgede anvendelse af IT- og OT-systemer, samt en øget trussel grundet områdets udvikling generelt.
Beskyttelsen af energisektoren mod cybertrusler kompliceres af, at håndteringen og forståelsen af truslerne eksisterer i spændingsfeltet mellem IT/OT-teknik, el/naturgas-teknik og styringsmetodik. Dette spændingsfelt medfører, at det kræver en kompleks forståelse af såvel de forskellige tekniske som de organisatoriske forhold at behandle problemstillingen. Da it-trusler sjældent kan afgrænses til én sektor, kræves der samarbejde med andre myndigheder for at kunne formidle akutte informationer samt koordinere en indsats. Energistyrelsen, Energinet og branchens virksomheder arbejder sammen om at skabe en hensigtsmæssig håndtering af disse trusler.
Den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed fra december 2014 udpegede for første gang i denne sammenhæng energisektoren som en samfundskritisk sektor, hvorfor der siden 2014 i energisektoren har været fokus på at øge bevidstheden omkring cyber- og informationssikkerhed. Den nyeste nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed fra december 2021 nævner igen energisektoren som en del af de samfundskritiske sektorer, da cyberangreb på disse sektorer kan have væsentlige samfundsforstyrrende konsekvenser. I disse sektorer er der oprettet hver sin decentrale enhed for cyber- og informationssikkerhed (DCIS), samt hver sin strategi for at højne cyber-og informationssikkerheden i de respektive samfundskritiske sektorer.
Som følge heraf publicerede Klima- Energi og Forsyningsministeriet i januar 2019 den første cyber- og informationssikkerhedsstrategi for energisektoren som igangsatte implementeringen af 10 konkrete initiativer, der har fokus på at styrke samarbejde, kompetencer og procedurer i sektorerne og derved integrere og forbedre cyber- og informationssikkerhed i energisektorerne. I 2022 blev en ny strategi lanceret, med initiativer der bygger videre på arbejdet fra den seneste strategi. Rapporten kan læses her
Beredskabsarbejdet omfatter også beskyttelse af kritiske anlæg, installationer og ressourcer generelt, der grundet deres betydning for det samlede forsyningssystem i energisektoren anses for at være en del af samfundets kritiske infrastruktur. En del energianlæg m.m. har også en sådan karakter, og beskyttelse af disse anlæg indgår som en integreret del af beredskabsarbejdet. Der er krav om, at virksomhederne baserer dele af deres beredskabsarbejde på disse forhold.
Krisesituationer følger ikke nødvendigvis landegrænser og megen infrastruktur dækker flere lande. Det er derfor i både forebyggelse og krisehåndtering nødvendigt at se på tværs af grænserne, ligesom det er nødvendigt at lære af hinandens erfaringer.
Der foregår derfor meget internationalt samarbejde om beredskabsforhold på forskellige områder og i forskellige regi. En del af dette arbejde er af generel karakter og dele af arbejdet er rettet mod konkrete samfundssektorer og heraf også en del mod energiområdet. Det internationale beredskabsarbejde omfatter på energiområdet bl.a. beredskab for elsektoren og beredskab rettet mod oliekriser.
I Norden er der for elsektorens beredskab etableret et nordisk samarbejde, som er formaliseret i en aftale mellem de nordiske lande. Efter denne aftale er der etableret et nordisk beredskabsforum, kaldet NordBER, hvor systemansvarlige virksomheder (i Danmark: Energinet.) og energimyndigheder (i Danmark: Energistyrelsen) i de fem nordiske lande (Island, Norge Sverige, Finland og Danmark) koordinerer deres beredskabsplanlægning.
Beredskabet for oliekriser er baseret på et omfattende internationalt samarbejde gennem Det Internationale Energiagentur (IEA) og tilsvarende gennem EU.
