FAQ om interne elektricitetsforbindelser

Et forbrugssted er et afgrænset område, der kun aftager elektricitet fra én samlet tilslutning til det kollektive forsyningsnet. Inden for forbrugsstedet kan der være placeret én eller flere sammenhængende bygninger. Hvorvidt forbrugsstedet omfatter ét eller flere matrikelnumre, afhænger af, hvor stort et område bygningerne strækker sig over.

I praksis vil et parcelhus typisk have et forbrugssted, der svarer til den matrikel, huset er opført på. Begrebet ”forbrugssted” defineres i lov om elforsyning som: ”punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet.”

Begrebet ’’elkunde’’ er defineret i lov om elforsyning som: ’’en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer og aftager elektricitet på dette.’’

Et aftagenummer er et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle og registrere levering og forbrug af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.

En elkunde, som råder over et aftagenummer, har således indgået et aftaleforhold med den relevante kollektive elforsyningsvirksomhed og elhandelsvirksomhed om levering af elektricitet via det kollektive elforsyningsnet.
 

En elforbruger er ikke nødvendigvis det samme som en elkunde. En elforbruger er en forbruger af elektricitet, der ikke nødvendigvis selv råder over et aftagenummer eller har indgået en aftale med en kollektiv elforsyning- og elhandelsvirksomhed om levering af elektricitet via det kollektive elforsyningsnet. I sådanne tilfælde betaler elforbrugeren for elektriciteten til en elkunde, der råder over et aftagenummer og har en sådan aftale.

F.eks. kan udlejer af en beboelsesejendom opsætte kollektiv måling, så udlejer selv indgår aftalen med en elhandelsvirksomhed om levering til ejendommen. Udlejer viderefordeler derefter elektriciteten til lejerne i beboelsesejendommen. Lejerne vil i dette eksempel være elforbrugere og udlejer vil være elkunden.

Udtrykket ”råderet over det samlede areal” skal forstås i en ”netteknisk” forstand. Det indebærer to centrale krav: For det første et krav om lovlig adkomst til arealet og for det andet et krav om, at den interne elektricitetsforbindelse (kabelføringen mellem produktionsanlæg og forbrugsinstallation) ikke må påvirke andre elkunder eller det kollektive elforsyningsnet

”Det samlede areal”, som elkunden ”netteknisk” set skal have råderet over, er det areal, der strækker sig mellem produktionsanlægget og elkundens forbrugsinstallation, og som et kabel til en direkte forbindelse mellem produktion og forbrug nødvendigvis må gennemløbe.

At elkunden skal have ”råderet” over arealet er ikke ensbetydende med, at elkunden skal have ejerskab over arealet.

I et scenarie, hvor der går en offentlig vej gennem ’’det samlede areal’’, afhænger muligheden for at etablere en intern elektricitetsforbindelse af, om elkundens nettekniske ’’råderet’’ sikrer, at kablet mellem elkundens produktionsanlæg og forbrugsinstallation ikke kommer på tværs af en anden elkundes forbrugssted eller det kollektive elforsyningsnet. Samtidig kræver krydsning af vejen tilladelse fra den relevante vejmyndighed.

Der er intet formkrav for, hvordan man får råderet over det samlede areal – det kan ske gennem aftale, tinglyst rettighed eller på anden måde, afhængig af det specifikke areal.

Begrebet ’’én bygning’’ er ikke defineret i elforsyningsloven. Afgrænsningen af, hvornår der er tale om én bygning, beror på en konkret og skønsmæssig vurdering fra den relevante net- og transmissionsvirksomhed, i forbindelse med tilslutningsopgaven. 

Vurderingen af, om der er tale om ’’én bygning’’ tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af nettekniske hensyn samt bygningens registrering i BBR-registret.
 

Med instruksbeføjelsen menes, at elkunden bestemmer, hvordan elektricitet fra produktionsanlægget skal anvendes – også selv om elkunden ikke ejer anlægget. Elkunden kan f.eks. vælge, om elektriciteten skal forbruges internt eller sælges til det kollektive elforsyningsnet. Det er alene elkunden, der er registreret som egenproducent.

Et typisk eksempel er, når en elkunde lejer eller leaser et solcelleanlæg. Her ejer elkunden ikke anlægget, men bestemmer hvordan elektriciteten skal anvendes, og modtager betaling for eventuel overskydende produktion.
 

Der er mulighed for, at en intern elektricitetsforbindelse kan anvendes til at fordele egenproduceret elektricitet inden for én bygning til elforbrugerne bag bygningens forbrugsinstallation, også populært kaldet kollektiv måling. 

Kollektiv måling kræver, at elforbrugerne ikke selv har et aftagenummer og dermed ikke er elkunder, da det ellers vil betragtes om distribution. Det er derfor ikke muligt at fordele egenproduceret elektricitet til flere elforbrugere på tværs af flere bygninger (se eventuelt illustration 3 ovenfor).

F.eks. kan en udlejer, der er tilsluttet som elkunde med en af netvirksomheden opsat hovedmåler med eget aftagenummer, og som har etableret elproduktion i bygningen, stille sin produktion til rådighed for de lejere i bygningen, der er omfattet af kollektiv måling. Dette er muligt, når produktionsanlægget er tilsluttet udlejers forbrugsinstallation. 
 

Det er alene muligt at fordele egenproduceret elektricitet til flere elforbrugere indenfor én bygning. Det er derfor ikke muligt at fordele elektricitet til elforbrugere i andre bygninger end den, hvor produktionsanlægget er tilsluttet (se eventuelt illustration 3 ovenfor).
 

Inden for ét forbrugssted har elkunden mulighed for at fordele elektricitet til eget forbrug i egne bygninger, hvis bygningerne har en brugsmæssig sammenhæng, se afsnit ovenfor om brugsmæssig sammenhæng.

Det er den lokale netvirksomhed, der træffer afgørelse om tilslutning af jeres produktionsanlæg. Det skyldes, at det er netvirksomhederne, der efter nettilslutningsbekendtgørelsens regler træffer afgørelse om nettilslutning af produktionsanlæg, herunder om betingelserne for tilslutning er opfyldt.

Nettilslutning er relevant at undersøge, når der opsættes et VE-anlæg. Nettilslutning er en proces mellem opstiller og den lokale netvirksomhed. Mulighederne for nettilslutning afhænger bl.a. af det lokale net, og hvorvidt netvirksomheden har mulighed for yderligere tilslutning og dermed for udbygning af det eksisterende net. 

Det er anlægsejer, som skal sælge den overskydende elektricitet via en balanceansvarlig. Alle markedsdeltagere er balanceansvarlige i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.

Læs Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet

Netvirksomhedens afgørelse kan påklages til Forsyningstilsynet her. 
 

Hvor der opstår uenighed mellem en elkunde og netvirksomheden om brug af en intern elektricitetsforbindelse, kan elkunden eller den kollektive elforsyningsvirksomhed anmode Energistyrelsen om at træffe afgørelse.

Energistyrelsen træffer herefter en afgørelse. 

Denne kan påklages til Energiklagenævnet