Den tidligere regeringen lancerede i 2021 en strategi for Power-to-X. Strategien bygger på Energistyrelsens analyser og dialog med PtX-branchen og indeholder fire pejlemærker, der skal fremme PtX i Danmark.

Som opfølgning på strategien indgik den tidligere regering en aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer. Aftalen omhandler bl.a. mål om 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030 og udbud af midler til PtX-puljen.

Læs aftale om Power-to-X fra marts 2022

PtX-anlæg forventes at aftage store mængder grøn strøm i fremtiden. Fleksibel drift af PtX-anlæg er derfor afgørende for at kunne opretholde samme grad af forsyningssikkerhed, som vi har i dag, og for at PtX kan understøtte integrationen af vedvarende energi i det danske energisystem. Der er derfor gennemført en analyse af fleksibilitet fra PtX-anlæg med fokus på de væsentligste faktorer, som påvirker fleksibiliteten fra PtX-anlæg. Analysen viser, at det er teknisk muligt at drifte anlæggene fleksibelt, men at fleksible drift afhænger af en række forudsætninger, herunder tekniske forhold, markedsperspektiver og regulatoriske rammevilkår.

Analyse af fleksibilitet fra PtX-anlæg

Kontakt

PtX Sekretariat
Mail Icon