Regeringen har besluttet en ressortomlægning, der flytter ansvaret for affaldsområdet fra Miljøministeriet til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Det betyder, at Energistyrelsen har fået et udvidet myndighedsansvar og har overtaget en række opgaver på affaldsområdet.
Ressortomlægningen betyder, at Miljøstyrelsens Center for cirkulær økonomi overflyttes til Energistyrelsen. Centeret fastholdes som samlet center i Energistyrelsens organisation.
Se et overblik over Energistyrelsens organisation
I den kommende periode vil relevant indhold om cirkulær økonomi og affaldsområdet blive overført fra Miljøstyrelsens hjemmeside til Energistyrelsens hjemmeside. Indtil da henvises til mst.dk
Love og regler på affaldsområdet
Reglerne på affaldsforsyningsområdet findes i miljøbeskyttelsesloven, affaldsaktørbekendtgørelsen og affaldsregisterbekendtgørelsen. Her finder du de love og bekendtgørelser, der regulerer området.
Energistyrelsens ansvar på affaldsområdet
Energistyrelsen administrerer de strukturelle og økonomiske rammer for affaldssektoren og reglerne om aktørerne. Det vil sige regler om, hvilke dele af indsamlingen og behandlingen der er kommunale eller private, og hvordan det finansieres.
Energistyrelsen administrerer desuden reglerne om forsyningskapacitet til destruktion af farligt affald og reglerne for forbrændingssektoren, herunder affaldsgrundlaget.
Som følge af ressortomlægningen har Energistyrelsen også overtaget ansvaret for miljøreguleringen af affaldsområdet. Det omfatter blandt andet regler om håndtering, klassificering, forebyggelse, producentansvar samt import og eksport af affald. Energistyrelsen har ligeledes overtaget ansvaret for Affaldsdatasystemet og Indsamleruddannelsen.