National Energi- og Klimaplan til EU

EU’s forordning om et forvaltningssystem for Energiunionen – den såkaldte forvaltningsforordning - trådte i kraft i december 2018. Et af de centrale elementer i forvaltningssystemet er, at medlemsstaterne skal udarbejde nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030. I planerne skal EU’s medlemsstater redegøre for den nuværende og fremtidige udvikling inden for Energiunionens 5 dimensioner:

  • Reduktion af drivhusgasudledninger og udbredelse af vedvarende energi
  • Energieffektivitet
  • Forsyningssikkerhed
  • Det indre energimarked
  • Forskning, udvikling og konkurrenceevne

Som følge af forvaltningsforordningen afleverede alle EU-lande et udkast til en national energi- og klimaplan til EU-Kommissionen inden udgangen af 2018 og en endelig plan et år senere, dvs. inden udgangen af 2019 (Se Danmarks NECP 2019 nederst på siden).

NECP’erne laves for en 10-årig periode med 10-årige mellemrum. Efter forskrifter i forvaltningsforordningen, skal planerne efter en fireårig periode opdateres, for fortsat at give et retvisende billede af udviklingen. Derfor foreskriver forvaltningsforordningen, at alle medlemslande skal ajourføre deres planer og aflevere et udkast til ajourføring af planen senest d. 30. juni 2023 og et år senere, senest d. 30. juni 2024, skal alle medlemslande aflevere en endelig ajourføring af den nationale energi- og klimaplan til EU Kommissionen. Se både udkast til ajourføring fra 2023 og endelig ajourføring fra 2024 nedenfor.

Høringsnotat og indkomne høringssvar fra offentlig høring af Danmarks nationale energi- og klimaplan fra perioden 21. maj til 18. juni 2024:

Endelig ajourføring af Danmarks Nationale Energi- og Klimaplan

Udkast til ajourføring af National Energi- og Klimaplan

Tidligere National Energi- og Klimaplan

Læs mere om EU’s Energiunion og Governance-forordningen på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside 
 

Kontakt

Fuldmægtig
Thomas Dahl
Mail Icon