BlueNord har valgt ikke at gå videre som ansøger i miniudbudsrunden

BlueNord har meddelt Energistyrelsen, at selskabet har besluttet ikke at gå videre som ansøger i miniudbuddet vedrørende en ny olie- og gastilladelse, der omfatter Elly og Luke fundene.

På baggrund af en uopfordret ansøgning fra BlueNord åbnede Energistyrelsen 6. juli 2023 en miniudbudsrunde, hvor interesserede olie- og gasselskaber frem til 15. oktober kunne ansøge om tilladelse til olie- og gaskoncession i et område, der omfatter Elly og Luke fundene.

BlueNord har i dag meddelt Energistyrelsen, at selskabet efter identifikation af potentielle tekniske udfordringer, overordnede kommercielle overvejelser og en intern vurdering af Elly-Luke i forhold til andre projekter har besluttet ikke at gå videre som ansøger i miniudbudsrunden. Energistyrelsen er for nuværende ikke vidende om andre potentielle ansøgere.

Energistyrelsen har orienteret Klima- og Energi- og Forsyningsministeriet. 

Pressechef
Ture Falbe-Hansen
Mail Icon
Pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Mail Icon