ELFORSK-pulje: Søg om støtte til innovative grønne løsninger inden for digitalisering og sektorkobling
Hvordan kan brugen af data være med til at optimere energisektoren? Nu kan der søges om støtte til projekter der fremmer innovationen inden for digitalisering og sektorkobling. Frist for ansøgere er d. 9. september 2022 kl. 12:00.
Danmark er et foregangsland både hvad angår produktion af vedvarende energi og forbrug af grøn strøm – men der er stadig et behov for løsninger, der kan binde energiproduktion og -forbrug intelligent sammen.
Med ELFORSK-puljen sættes nu 24,25 mio. kr. i spil til projekter, der fremmer effektiv energianvendelse og fleksibilitetsløsninger via databehandling, digitalisering og sektorkobling på tværs af eksempelvis el, fjernvarme og transport.
Der kan blandt andet søges om støtte inden for indsatsområderne:
- Data og dataanvendelse.
- Forecasting.
- Sektorkobling og forretningsmodeller på tværs af sektorerne (el, vand, varme, transport).
- Optimering af lagring.
- Cyber-/informationssikkerhed.
Projekterne skal understøtte anvendelsen af energidata og nye services, som elsektoren og dets kunder efterspørger for at opnå en effektiv udnyttelse og udvikling af elsystemet.
ELFORSK-puljen administreres i samarbejde mellem Energistyrelsen og Green Power Denmark og har til formål at fremme forskning og udvikling af løsninger for at øge effektiv energianvendelse og fleksibelt el- og energiforbrug.
Sådan søger du
En ELFORSK-ansøgning består af en række bilag, som skal indsendes via ansøgningsportalen.
Find indkaldelsesmaterialet og læs mere her.
Se også elforsk.dk for yderligere information om puljen og projektgalleri.
Tidsplan for ELFORSK-puljen
Ansøgningsfrist: |
9. september 2022 kl. 12:00 |
Partshøringsperiode: |
Ultimo november |
Afgørelse: |
Medio December 2022 |
Kontakt
Fulmægtig, Henrik T. Aa. Friis, htaf@ens.dk, +45 33 92 77 99
Kontorchef, Energistyrelsen, Claus Meineche, clme@ens.dk, +45 33 92 77 93
Kontaktpersoner
- Presse
- Sociale medier
- Hjemmeside
- Informationsindsatser og kampagner
- Borgerkommunikation
- Sparenergi.dk
- Presse
- Sociale medier
- Hjemmeside
- Informationsindsatser og kampagner
- Borgerkommunikation
- Sparenergi.dk
- Presse
- Sociale medier
- Hjemmeside
- Informationsindsatser og kampagner
- Borgerkommunikation
- Sparenergi.dk