Energistyrelsen indkalder idéer og forslag til miljøvurderingen af planen for Energiø Bornholm
Energistyrelsen inviterer borgere, virksomheder, myndigheder og andre med interesse i den kommende Energiø Bornholm til at indsende deres ideer og forslag til, hvad der skal indgå i miljøvurderingen af planen for Energiø Bornholm.
Idéhøringen løber over en periode på fem uger - fra mandag den 8. november til mandag den 13. december 2021.
Læs det relevante høringsmateriale samt information om, hvordan man deltager i høringen mv.
Efter høringen vil Energistyrelsen bl.a. på baggrund af høringssvarene beslutte, hvilke emner og miljøpåvirkninger, der skal belyses i miljøvurderingen.
Resultatet af disse miljøvurderinger forventes fremlagt i 2. offentlige høring i 2. halvår 2022.
Kontakt:
Fuldmægtig Susannah Keller Finn, tlf: (+45) 33 95 09 12, e-mail: shkf@ens.dk,
Pressechef Ture Falbe-Hansen, mobil: (+45) 25 13 78 46, e-mail: tfh@ens.dk