Fremtidens elnet skal håndtere stigende elforbrug og væsentlig mere fluktuerende elproduktion

Energistyrelsen offentliggør ”Analyseforudsætninger til Energinet 2018”, som rækker helt frem til 2040. Analyseforudsætningerne er grundlaget for Energinets planlægning og viser, at fremtidens el- og gasnet og elmarked skal håndtere et stigende elforbrug samtidig med, at elproduktionen i stigende omfang vil komme fra fluktuerende kilder som vind og sol. Samtidig offentliggør Energistyrelsen de modtagne høringssvar fra energibranchen.

For første gang offentliggør Energistyrelsen Analyseforudsætninger til Energinet. I modsætning til Energistyrelsens basisfremskrivning er analyseforudsætningerne ikke baseret på en såkaldt "Frozen Policy" tilgang, hvor kun godkendte tiltag medtages. Fremskrivningen indarbejder hovedeffekterne af energiaftalen fra 29. juni 2018 og det politiske mål om, at 55 pct. af energiforbruget skal dækkes af vedvarende energi i 2030 og målet om at være et nulemissionssamfund i 2050, hvilket for energisektoren er tilnærmet som en fortsat grøn omstilling mod fossil uafhængighed i 2050.

Energistyrelsens tilgang til arbejdet med analyseforudsætningerne:

Højere elforbrug og mere vind og sol i fremtidens energisystem

Analyseforudsætningerne viser den forventede udvikling i det danske energisystem til 2040 med fokus på elforbrug og -produktionskapacitet, gasforbrug og –produktion/leverancer samt netforbindelser til udlandet. Den forventede udvikling viser, at fremtidens el- og gasnet og elmarked skal håndtere et betydeligt højere elforbrug samtidig med, at elproduktionen i stigende omfang vil komme fra fluktuerende kilder som vind og sol.

Energistyrelsen forventer:

• Markant flere havmøller og solceller i form af markanlæg. Der vil også blive sat nye landmøller op, men de erstatter gamle og mindre vindmøller, hvorfor antallet af landvindmøller vil falde i overensstemmelse med energiaftalen.
• Et stigende elforbrug frem mod 2040, der især skyldes etableringen af flere store datacentre i Danmark og øget elektrificering indenfor opvarmning og transport.
• Et fald i den naturgasfyrede kraftvarmekapacitet kombineret med flere store varmepumper i fjernvarmesystemet i løbet af 2020’erne og 2030’erne. Alle kulværker er udfaset inden 2030.
• Et faldende naturgasforbrug og stigende forbrug af opgraderet biogas.

Det bemærkes, at det ikke har været muligt af tidsmæssige årsager at indregne effekten af regeringens målsætning om stop for salg af benzin og dieselbiler i 2030 i grundforløbet. Det skønnes dog umiddelbart, at forslaget kun vil have en mindre effekt på transmissionsnettet, men der er igangsat en temaanalyse, der skal undersøge dette nærmere, og resultaterne heraf vil indgå i næste års analyseforudsætninger.

Udgør grundlaget for Energinets netplanlægning

Analyseforudsætningerne udgør bl.a. grundlaget for Energinets netplanlægning. De bliver brugt som grundlag for en lang række analyser og årlige rapporter fra Energinet, herunder RUS-Planen (Reinvesterings- udbygnings- og saneringsplanen), miljørapporten, forsyningssikkerhedsredegørelserne, indrapporteringer til de europæiske TSO netværk, ENTSOe og ENTSOg, business cases af konkrete investeringsprojekter m.m.

Usikkerheder

Det er selvsagt behæftet med stor usikkerhed at fremskrive energisystemet mere end 20 år frem i tiden bl.a. fordi rammevilkårene er under forandring som resultat af energiaftalen. Energistyrelsen har særligt modtaget høringssvar vedrørende den fremskrevne kraftværkskapacitet og antallet af store varmepumper, som sammen med andre teknologier tænkes at erstatte kraftværkernes varmeproduktion. Derfor arbejder Energistyrelsen med udfaldsrum for den potentielle udvikling.

Processen med udarbejdelse af analyseforudsætningerne har været særlig i år pga. arbejdet med energiaftalen mv. Energistyrelsen vil fremover sikre en mere inddragende proces tidligere i forløbet. Desuden er en lang række nye analyser undervejs som opfølgning på energiaftalen, og disse vil indgå i fremtidige analyseforudsætninger, når resultaterne er færdige.

Analyseforudsætningerne er et bud på en langsigtet grøn omstilling, men der er ikke i fremskrivningen taget stilling til, hvilke konkrete yderligere initiativer, der evt. vil skulle til for at sikre det beskrevne udviklingsforløb. Hvis analyseforudsætningerne bruges til andre formål, skal man have for øje, at det ikke nødvendigvis er det formål, de er udviklet til. Fx kan man ikke beregne de samlede danske drivhusgasemissioner på basis af analyseforudsætningerne, som kun ser på de sektorer, der er relevante for transmissionsnettet og ikke emissioner fra landbruget eller andelen af biobrændsler i benzinforbruget.

Læs Analyseforudsætninger til Energinet 2018 og høringssvarene.

Kontakt:

Chefkonsulent Ulla Blatt Bendtsen, tlf: 33 92 76 17, e-mail: ube@ens.dk

Pressechef Ture Falbe-Hansen, mobil: 25 13 78 46, e-mail: tfh@ens.dk