Gasprisen faldt i første halvår 2019

29. oktober 2019
Billedtekst: Forbrugskategorierne I1-I5 og D1-D3 afspejler det årlige gasforbrug. Se det uddybende notat.
Billedtekst: Forbrugskategorierne I1-I5 og D1-D3 afspejler det årlige gasforbrug. Se det uddybende notat.

Gaspriserne faldt for både erhvervskunder og for husholdningerne fra andet halvår 2018 til første halvår 2019. Det viser en ny, opdateret gasprisstatistik fra Energistyrelsen.

Den gennemsnitlige gaspris for erhvervene og husholdninger fulgte udviklingen i gasspotprisen. Gasspotprisen faldt 0,67 kr./Nm3 fra andet halvår 2018 til første halvår 2019. Både husholdningerne (undtagen forbrugsbånd D1) og erhvervsforbrugerne oplevede et fald på gennemsnitligt henholdsvis 0,20 kr./Nm3 og 0,40 kr./Nm3.

Den pris, som erhverv og husholdninger betaler, er generelt lidt højere end spotprisen for naturgas, men med forskelle på tværs af forbrugsbånd for erhvervskunderne. De mindste erhvervskunder betalte gennemsnitligt 0,55 kr./Nm3 mere end spotprisen og de største erhvervskunder betalte 0,10 kr./Nm3 mereend spotprisen. Husholdninger har i 1. halvår 2019 i gennemsnit betalt 0,70 kr./Nm3 over spotprisen.

Læs mere i notatet ”Gasprisstatistik første halvår 2019”.

Fakta:

  • Omtrent 90 pct. af erhvervskunderne er små forbrugere med et årligt gasforbrug under 22.849 Nm3. Deres forbrug udgør ca. 10 pct. af det samlede gasforbrug i erhverv.
  • Omkring 10 pct. af erhvervskunderne er mellemstore forbrugere med et årligt gasforbrug på 22.894-2.894.900 Nm3. Deres forbrug udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug i erhverv.
  • De store erhvervskunder, forbrugsbånd I4 og I5, udgør 0,3 pct. af det samlede antal erhvervskunder, mens deres forbrug udgør ca. 50 pct. af erhvervenes samlede gasforbrug.

Kontakt

Ali Zarnaghi, tlf. 3392 6840 og mail. aaz@ens.dk

Supplerende links

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Relaterede nyheder

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig