Høring af forudsætningerne for klimastatus og -fremskrivning 2021

Høring af forudsætningerne for klimastatus og -fremskrivning 2021

Energistyrelsen sender i dag de væsentligste forudsætninger for klimastatus og –fremskrivning 2021 i høring. Energistyrelsen inviterer samtidig til et høringsmøde torsdag den 21. januar, hvor der vil være mulighed for at stille uddybende spørgsmål.

Det fremgår af klimaloven, at Energistyrelsen skal udarbejde en årlig klimastatus og -fremskrivning. Klimastatus og -fremskrivning er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledning af drivhusgasser samt energiforbrug og -produktion vil udvikle sig i perioden frem mod 2030 under forudsætning af et såkaldt ”Frozen Policy” scenarie. ”Frozen Policy” betyder, at udviklingen beskrives på basis af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag. Det fremgår ligeledes af klimaloven, at den årlige klimastatus og -frem­skrivning skal sendes i offentlig høring.

Høringsprocessen løber fra onsdag den 13. januar til onsdag den 27. januar 2021 og vedrører de forudsætninger og de data, der lægges til grund for klimastatus og -fremskrivning 2021.

Se materiale med udkast til forudsætninger og data, der lægges til grund for klimastatus og –fremskrivning 2021.

Skriftlig svar på høringen sendes senest den 27. januar 2021 til Ida Marie Retoft på imret@ens.dk.

Høringsmøde 21. januar 2021

Energistyrelsen inviterer samtidig til et online høringsmøde torsdag den 21. januar 2021 fra 10.00 – 12.00, hvor der vil være mulighed for at stille uddybende spørgsmål til høringsmaterialet. Tilmelding til høringsmødet foregår ved at sende en mail med navn og organisation / tilhørsforhold til Mikkel Grønhøj på migr@ens.dk.

Kontakt:

Specialkonsulent Ida Marie Retoft (imret@ens.dk), tlf. 33926812

Pressechef
Ture Falbe-Hansen
Mail Icon