Høring: Analyseforudsætninger til Energinet 2021

16. august 2021
Foto: Lars Schmidt.

Energistyrelsen sender ”Analyseforudsætninger til Energinet 2021” i høring med henblik på endelig offentliggørelse ultimo september. Høringssvar skal sendes til Energistyrelsen senest den 5. september 2021.

Energistyrelsen udarbejder årligt et sæt analyseforudsætninger til brug for Energinets planlægning af udviklingen i el- og gastransmissionsnettene. Analyseforudsætningerne koncentrerer sig om udviklingen i el- og gasforbrug samt i el- og fjernvarmeproduktionskapaciteter.

Analyseforudsætningerne til Energinet 2021 (AF21) indeholder et bud på et sandsynligt udviklingsforløb for det danske el- og gassystem frem mod 2040. Udviklingsforløbets retning muliggør opnåelse af de mellem- og langsigtede politiske målsætninger om 70 pct.-drivhusgasreduktion i 2030 og et Danmark med nettonul drivhusgasemissioner i 2050.

Offentlig høring frem til den 5. september 2021

Energistyrelsen udsender en høringsudgave af Analyseforudsætninger til Energinet 2021 bestående af et sammenfatningsnotat, baggrundsnotater og dataark.

For at levere et bedste bud på den fremadrettede udvikling i det danske el- og gassystem, er Energistyrelsen interesseret i at høre synspunkter fra energibranchen og andre interessenter til de antagelser om udviklingen, som beskrives i høringsudgaven til Analyseforudsætninger til Energinet 2021. Frist for at tilkendegive synspunkter er den 5. september 2021. Høringssvar skal sendes til af@ens.dk.

Læs høringsudgaven af AF21 i form af sammenfatningsnotat, baggrundsnotater og dataark.

Efter høringsperioden gennemgår Energistyrelsen høringssvarene og udarbejder en kommenteret oversigt over disse. På baggrund af høringssvarene udarbejdes en endelig version af AF21, som offentliggøres ultimo september.

Virtuelt høringsmøde den 25. august 2021 kl. 10.00-11.00

Energistyrelsen inviterer til virtuelt høringsmøde den 25. august 2021 kl. 10.00-11.00. Til mødet vil der indledningsvist gives en præsentation af AF21, og efterfølgende vil der være mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Tilmelding sker ved at sende en mail til af@ens.dk, hvorefter der vil blive fremsendt et link.

Kontakt

af@ens.dk

Ulrich Lopdrup, tlf: 3392 7547, e-mail: ulo@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Relaterede nyheder

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig