Nord Stream 2 AG trækker ansøgning tilbage for rute på dansk søterritorium

28. juni 2019

Nord Stream 2 AG har meddelt, at de trækker den første ansøgning fra 2017 tilbage, hvor selskabet ansøgte om tilladelse til at etablere Nord Stream 2 gasrørledningerne på dansk søterritorium og på kontinentalsoklen sydøst for Bornholm.

Nord Stream 2 AG selskabet har på et møde i dag i Energistyrelsen meddelt, at de trækker den første ansøgning fra 3. april 2017 tilbage, hvor selskabet ansøgte om tilladelse til anlæg af transitrørledninger på søterritoriet og på kontinentalsoklen sydøst for Bornholm.

Energistyrelsen tager beslutningen til efterretning. Styrelsen fortsætter med at behandle Nord Stream 2 AG’s ansøgning fra 10. august 2018 om en ruteføring på kontinentalsoklen nordvest for Bornholm og den seneste ansøgning fra 15. april 2019, der indeholder yderligere to forslag til ruteføring på kontinentalsoklen sydøst for Bornholm.

Se status for Energistyrelsens behandling af Nord Stream 2 AG’s ansøgning af 15. april 2019.

Kontakt :

Pressechef Ture Falbe-Hansen, Energistyrelsen, mobil: 2513 7846, e-mail: tfh@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Relaterede nyheder

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig