Nyheder og pressemeddelelser
Nyheder og pressemeddelelser
Energistyrelsen har i dag offentliggjort de endelige udbudsbetingelser for udbuddet af Danmarks hidtil største havmøllepark, Thor Havvindmøllepark. Med offentliggørelsen indledes sidste fase i udbudsprocessen, som afsluttes med endelig budfrist d. 8. november 2021 for de seks bydere.
Energistyrelsen har den 21. juni 2021 givet Energinet tilladelse til at udføre forundersøgelser på havet for energiøen og de kommende havvindmøllepar-ker i Østersøen. Tilladelsen gælder fra 21. juni 2021 til 31. december 2023. Når havvindmølleparkerne står færdig, vil de have en kapacitet på 2 GW.

Energistyrelsen inviterer i uge 25 til markedsdialog for potentielle bydere og relevante brancher om forundersøgelser af de kommende energiøer i Nordsøen og Østersøen.
Grøn procesenergi, CO2-lagring, Power-to-X, maritim innovation og meget mere. Virksomheder og forskere med fokus på energiteknologi kan nu søge om støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) til innovative energiprojekter. Frist for ansøgere er den 3. september 2021.

Energistyrelsen afholder den 13. august 2021 andet møde for implementeringssamarbejdet om Erhvervspuljen – mødet er åbent for interesserede virksomheder.

De grønne tilskud, boligejere kan søge til energirenoveringer gennem Bygningspuljen, bliver nu målrettet boligerne med energimærkninger i den tunge ende af skalaen. Samtidig sættes tilskudsbeløbet ned, så flere kan få en håndsrækning til energirenoveringerne. Det er resultatet af en ny politisk aftale.
PSO-tariffen for 3. kvartal 2021 er fastsat til 0,0 øre per kWh. Den lave tarif skyldes højere elpriser.

Energistyrelsen har fået udarbejdet en rapport, der skal bidrage til at skabe klarhed over de kommunale praksisser og omkostninger til håndtering af husholdningsaffald. Rapporten er udarbejdet af Deloitte.

Energistyrelsen har i alt modtaget 217 ansøgninger om tilskud i tredje ansøgningsrunde til Erhvervspuljen i 2021.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået politisk aftale om en mere robust el-infrastruktur. Aftalen lægger første grundsten til, at vi i Danmark i fremtiden kan bruge grøn strøm langt mere end i dag. Det er centralt for at indfri klimamålet om 70 procents reduktion i 2030. Aftalen lægger fundamentet for regeringens kommende elektrificeringsstrategi.