Nyheder og pressemeddelelser
Nyheder og pressemeddelelser
Energistyrelsen har godkendt, at Harbour Energy plc indirekte får overdraget ejerandele i fire tilladelser givet efter undergrundsloven til Wintershall Dea International GMBH.
Forbruget af kul fortsætter med at falde i Danmark. Det viser Energistyrelsens energistatistik for første halvår 2024. Her kan man også læse, at der blev tanket 11,9 procent mere flybrændstof end i samme periode året før. Elforbruget er også steget betydeligt, men stigningen mere end dækkes af øget produktion fra vindkraft.

Fra i dag, den 12. august 2024, er det muligt for offentlig-private samarbejder at søge om midler fra Energistyrelsens Tilskudspulje til Fremme af Energieksportindsatsen. Årets ansøgningsrunde rummer i alt 9,3 millioner kroner.
Energistyrelsen inviterer potentielle tilbudsgivere og relevante markedsaktører til at deltage i en markedsdialog om den kommende driftsstøtteordning for industrien.
Energistyrelsen har vurderet på baggrund af en miljøvurdering af planen for Hesselø Havvindmøllepark og de indkomne høringssvar, at det er muligt at vedtage planen.
Teknologisk Institut og Energistyrelsen inviterer dig til informationsmøde 5. september på Teknologisk Institut, hvor du kan lære mere om den nye godkendelsesordning for energi- og klimasynsudførende virksomheder. Mødet vil give en grundig indføring i den nye lovgivning, som trådte i kraft den 1. juli, og hvad det betyder for din virksomhed.
Fremadrettet gælder der nye regler for VE-ordningerne og indberetning af lokale gevinster ved opsætning af VE-anlæg. Ændringerne sker som led i implementeringen af klimaftalen fra 2023. Samtidig er der lavet en ny vejledning om grøn pulje.
Energistyrelsen har forhåndsgodkendt en certificeringsordning, så danske Power to X-producenter kan få certificeret grønne PtX-brændstoffer. Certificeringen skal fjerne usikkerhed i branchen, så produktionen kan komme i gang allerede i år.
Fra den 12. august 2024 bliver det igen muligt at søge om tilskud fra puljen til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling. Puljen indeholder i alt 4,4 mio. kr. i 2024. Energistyrelsen afholder et virtuelt informationsmøde om tilskudspuljen den 6. august 2024.

Energistyrelsen har meddelt tilladelser til, at Energinet og Evida kan sætte Lolland-Falster rørledningen i drift på dansk søterritorium i Storstrømmen og Guldborg Sund.