Pressemeddelelser

I arkivet finder du et overblik over alle pressemeddelelser, som Energistyrelsen har udsendt. Du har også mulighed for at søge i listen.

Abonnér

Periode

Høring af ændret bekendtgørelse om investeringsstøtte til forsøgsvindmøller på land

Energistyrelsen har den 19. juni 2024 sendt ændring af bekendtgørelse om investeringsstøtte til forsøgsvindmøller på land i offentlig høring. Frist for høringssvar er 2. august.

Nye regler skal fremskynde tilladelser til VE-anlæg

Den 1. juli 2024 træder nye regler i kraft om tilladelser til VE-anlæg. Reglerne skal gøre det hurtigere og enklere at få de nødvendige tilladelser til VE-anlæg og skal dermed være et bidrag til at fremskynde udbygningen af vedvarende energi.

Faldende brændselsforbrug til el og fjernvarme

Energiproducenttællingen for 2023 viser et fald i forbruget af brændsler til el og fjernvarme. Det er først og fremmest kulforbruget, der er faldet. En stigende del af produktionen leveres af brændselsfrie energikilder.

Illustration: En stigende del af produktionen af el og fjernvarme leveres af brændselsfrie energikilder.

Energiklagenævnet har truffet afgørelse i tre klager under åben dør-ordningen

Energistyrelsen har modtaget Energiklagenævnets afgørelser i de tre klager over Energistyrelsens afslag på forundersøgelsestilladelse under åben dør-ordningen.

ELFORSK: 12 millioner kroner til grønne digitaliseringsprojekter

Tre projekter, der skal være med til at effektivisere energisystemet gennem digitalisering og sektorkobling, har netop modtaget tilsagn om støtte fra ELFORSK-programmet. De tre projekter får tilsammen tilskud på knap 12 millioner kroner.

Tre projekter får tilsammen tilskud på knap 12 millioner kroner fra ELFORSK-programmet. Illustration: Colourbox

Energistyrelsen inviterer borgere til online-orienteringsmøde om CO₂-lagring på land

Den 27. juni kl. 17.30 holder Energistyrelsen orienteringsmøde om lagring af CO₂ i undergrunden på land. Der er netop givet tilladelse til nærmere efterforskning af projekter tre steder i Danmark.

Populære puljer er åbne igen – sådan kan du spare penge ved at energirenovere boligen

Syv ud af ti danske husejere har ikke foretaget energiforbedringer af deres bolig det seneste år. For knap halvdelen skyldes det manglende økonomi. Nu har Energistyrelsen igen åbnet for ansøgninger til to populære puljer, som i de seneste tre år har givet tilskud til, at mere end 20.000 danskere har kunnet optimere boligen.

Billede: Colourbox.

Nye rapporter giver større viden om flagermus og fugle ved havvindmøller

WSP har for Energistyrelsen udarbejdet en rapport om flagermus ved Kriegers Flak Havvindmøllepark. Rapporten øger forståelsen af flagermusarternes færden på havet og er dermed et vigtigt indspil i Energistyrelsens håndtering af habitatdirektivets beskyttelse af flagermus i forbindelse med tilladelser til havvindmøller.

Illustration: WSP's rapport 'Flagermus ved Kriegers Flak Havmøllepark 2022 2022 OG 2023, Maj 2024

Danmarkshistoriens første tilladelser til at efterforske CO₂-lagring på land er tildelt

Danmarks undergrund er særligt velegnet til CO₂-lagring, som kan medvirke til at forhindre den globale opvarmning. Energistyrelsen har anbefalet klima-, energi- og forsyningsministeren at tildele tre tilladelser til efterforskning af CO2-lagring i undergrunden på land. Hvis nærmere undersøgelser viser, at undergrunden som ventet er velegnet til sikker lagring af CO2, kan rettighedshaverne senere søge om tilladelse til at påbegynde lagring.

Ny dansk-vietnamesisk rapport viser, at det er økonomisk fordelagtigt at landets CO2-udledninger topper i 2030

Ny analyse viser, at det ikke kun er teknisk muligt for Vietnam at indfri sit mål om klimaneutralitet i 2050 - det er også det mest økonomisk rentable af de analyserede scenarier. Vietnams CO2-udledning skal dog toppe i 2030, hvis ikke omstillingen skal blive unødigt dyr. Derfor er der behov for at accelerere den grønne omstilling af energisektoren massivt nu.

Billede fra lanceringen af "Vietnam Energy Outlook" i Hanoi.