Pressemeddelelser

I arkivet finder du et overblik over alle pressemeddelelser, som Energistyrelsen har udsendt. Du har også mulighed for at søge i listen.

Abonnér

Periode
fra
til

Energistyrelsen giver tilladelse til at etablere Lillebælt Syd Vindmøllepark

Energistyrelsen udsteder etableringstilladelse til Lillebælt Syd Vindmøllepark. Parken forventes at starte driften i 2029, hvorefter den vil kunne levere grøn strøm svarende til elforbruget i omkring 150.000 husstande.

Billede: Visualisering af Lillebælt Syd Vindmøllepark.

Større forskydninger bag lille fald i energiforbruget

Danmarks samlede faktiske energiforbrug i de første ni måneder af 2024 var lidt lavere end i samme periode af 2023. Men bag det lille fald i det samlede energiforbrug ligger større forskydninger. Det viser Energistyrelsens energistatistik, hvor man bl.a. kan læse, at forbruget af kul og olie bliver mindre, mens forbruget af vedvarende energi og elektricitet stiger.

Illustration: Udvikling i energiforbrug 1.-3. kvartal 2024 sammenlignet med 1.-3. kvartal 2023.

Planlægger du energiforbedringer inden for de næste 2 år? Så søg tilskud inden den 30. november

Går du med tanker om at få en varmepumpe, isolere eller skifte dine gamle vinduer ud med nyere, mere energieffektive varianter? Selvom renoveringsplanerne ikke er nået længere end til tegnebrættet, kan du med fordel søge tilskud fra Energistyrelsens puljer – du har nemlig 2 år til at færdiggøre dit projekt, når ansøgningen er godkendt.

Billede: Colourbox.

Ny rapport viser vejen for Kinas grønne energiomstilling

Som verdens største CO2-udleder spiller Kina en afgørende rolle i at få nedbragt de globale udledninger. Landets massive udbygning af sol og vind er den rette vej at gå, men energieffektivitet og markedsmekanismer skal forbedres, hvis målet om CO2-neutralitet skal nås. Det viser en ny kinesisk rapport, som danske eksperter har bidraget væsentligt til, og som bruges aktivt i udviklingen af kinesisk energipolitik.

To selskaber vil lagre CO2 ved Thorning

Energistyrelsen har modtaget to ansøgninger fra selskaber, der ønsker at undersøge muligheden for at lagre CO2 i undergrunden i et område ved Thorning.

Energistyrelsen godkender overdragelse af ejerandele i to olie- og gastilladelser i Nordsøen

Petrogas Denmark ApS, Petrogas E&P UK Limited (Petrogas) og Danoil Exploration A/S (Danoil) overtager det fulde ejerskab af to eksisterende tilladelser til olie- og gasefterforskning og -indvinding i Nordsøen. Det sker, efter de hidtidige medejere, Dana Petroleum Netherlands B.V. og Nordsøfonden, har valgt at trække sig ud. Det har Energistyrelsen godkendt i henhold til undergrundsloven.

Thor: Danmarks største havvindmøllepark får etableringstilladelse

Energistyrelsen udsteder etableringstilladelse til Thor Havvindmøllepark. Dermed kan etableringen af Danmarks til dato største havvindmøllepark for alvor gå i gang. Når parken er i drift senest i slutningen af 2027, vil den kunne levere grøn strøm svarende til elforbruget i en million husstande.

Luftfoto af havnen i Thorsminde, der er nærmeste landkending for Thor Havvindmøllepark og har lagt navn til parken. Foto: Ole Mortensen/RWE

Historisk lavt kulforbrug og mere vedvarende energi i 2023

Forbruget af kul faldt med 36 pct. i 2023 og har aldrig været lavere i energistatistikkens 50 årige historie. Det samme gælder for Danmarks bruttoenergiforbrug, som også satte bundrekord sidste år. Til gengæld steg forbruget af vedvarende energi og CO2-udledningen fra energiforbruget faldt 7,6 pct. Det fremgår af Energistatistik 2023, som Energistyrelsen publicerer i dag.

Figur: Udviklingen i forbruget af vedvarende energi fordelt på energivarer.

Danske klima- og energiprojekter henter 3,5 milliarder kroner hjem fra EU

7 danske projekter er udvalgt til at indgå aftale om støtte til nye innovative klima- og energiteknologier via EU’s Innovationsfond 2023. Projekterne vil få i alt 464 millioner euro i støtte – svarende til 3,5 milliarder kroner – til løsninger, der sammenlagt skal kunne fortrænge over 33 millioner ton CO2 over 10 år.

Grafik: EU-Kommissionen

Vejledning skal gøre det nemmere at ansøge om fornyelse og levetidsforlængelse af havvindmøller

Energistyrelsen har udarbejdet en ny vejledning, der skal hjælpe anlægsejere i forbindelse med ansøgning om repowering eller levetidsforlængelse af eksisterende el-produktionsanlæg på havet.