Sidste chance i 2021: Skal din virksomhed have del i de op til 450 mio. kr. i Erhvervspuljen?

13. august 2021
Foto: Lars Schmidt.

Virksomheder kan igen søge om tilskud til projekter, der sparer energi, når Erhvervspuljen åbner 17. august for fjerde og sidste gang i år. Der er denne gang afsat op til 450 mio. kr. samt 4 uger til at søge i fase 1.

Privatejede produktions-, handels-, og servicevirksomheder kan fra 17. august igen søge tilskud til bl.a. udskiftning af en olie- eller gasfyret kedel med varmepumpe, udskiftning af belysning med LED og energioptimering af procesanlæg.

Tilskuddet dækker op til 50 pct. af omkostningerne til et energispareprojekt og er derfor med til at sikre god økonomi i projekter, der sænker virksomhedernes energiforbrug og dermed reducerer Danmarks CO2-udledning.

Ansøgningsrunden er årets sidste, og er dermed sidste mulighed for at få tilsagn i 2021. Runden er åben fra den 17. august til 14. september kl. 12.00.

I fjerde og sidste ansøgningsrunde i år har vi afsat alle resterende puljemidler for året og givet virksomhederne særligt god tid til at ansøge. Der er derfor ekstra god grund til at søge om tilskud netop nu. Tilskuddet gør det til en endnu bedre forretning at reducere energiforbruget i virksomheden. Det er godt for både virksomhedens klimaaftryk og konkurrenceevne”, siger kontorchef Vincent Rudnicki.

Bedre hjælp til ansøgere

Siden sidste runde har Energistyrelsen forbedret de ting, du skal bruge i forbindelse med ansøgningen:

  • Forbedret ansøgningsvejledning
    Vejledningen er blevet kortere, og der er en ny og forbedret trin for trin-vejledning til fase 1 ansøgningen.
  • Flere standardløsninger
    Der er udviklet nye standardløsninger for både rørisolering og kaloriferer.
  • Forbedret indhold på ens.dk
    Siden er gjort mere målrettet og overskuelig, bl.a. med en ny kvikguide til Erhvervspuljen.

Læs mere og søg tilskud på:

-> ens.dk/erhvervstilskud

-> SparEnergi.dk/erhvervstilskud

Fakta

Erhvervspuljen er en tilskudspulje til energieffektivisering i virksomheder, der skal sikre grøn omstilling og effektivisering af virksomhedernes energiforbrug. Puljen er på i alt ca. 3,9 mia. kr. og løber fra 2020 til 2029. Læs mere om puljen på: www.ens.dk/erhvervstilskud eller på https://sparenergi.dk/erhvervstilskud

Kontakt

Pressechef Ture Falbe-Hansen, mobil: 2513 7846, e-mail: tfh@ens.dk

Kontorchef Vincent Rudnicki, tlf: 3392 7430, e-mail: vinr@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Head of Media Relations (+45) 2513 7846

Relaterede nyheder

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig