Uændret energiforbrug i første halvår af 2015

2. september 2015

Det faktiske energiforbrug var uændret i 1. halvår af 2015 i forhold til samme periode året før. Korrigeret for brændselsforbrug ved udenrigshandel med el steg energiforbruget med 1,0 pct.

Det faktiske energiforbrug i 1. halvår 2015 var næsten uændret sammenlignet med 1. halvår 2014. Det køligere vejr har givet sig udslag i 14 pct. flere graddage sammenlignet med samme periode året før. Selvom det - alt andet lige – har trukket i retning af et højere energiforbrug, er effekten blevet modvirket af en stigende nettoimport af elektricitet og et lavere konverteringstab på kraftværkerne. Det reducerede konverteringstab er et resultat af, at elproduktion fra fossile brændsler er blevet fortrængt af vindkraft.

Forbruget af olie og naturgas var næsten uændret i første halvår 2015 sammenlignet med 1. halvår 2014, mens forbruget af kul faldt med 11,2 pct. og forbruget af vedvarende energi steg med 2,8 pct. Stigningen i forbruget af vedvarende energi skyldes især en stigning i forbruget af biomasse på de centrale kraftværker og en større vindkraftproduktion.

Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, steg energiforbruget i 1. halvår 2015 med 1,0 pct. i forhold til samme periode året før.

Produktionen af råolie og vedvarende energi steg henholdsvis 1,2 pct. og 2,6 pct., mens naturgasproduktionen faldt med 4,5 pct. Samlet resulterede det i en uændret produktion af primær energi. 

Tabel 1: Energiproduktion og energiforbrug i 1.- 2. kvartal i 2014 og 2015 [TJ]

  Primær energiproduktion Energiforbrug Faktisk Korrigeret for nettoimport af el 1. - 2. kvartal 2015 337.553 372.695 380.610 1. - 2. kvartal 2014 337.570 372.487 376.829         1. kvartal 2015 166.665 199.579 199.456 1. kvartal 2014 179.798 199.300 194.719         2. kvartal 2015 170.888 173.117 181.154 2. kvartal 2014157.772173.186182.109

Fig. 1: Det faktiske energiforbrug i Danmark [PJ]

Fig. 2: Vindkraftens andel af indenlandsk elforsyning, i kvartaler

 

Den månedlige energistatistik

Ali A. Zarnaghi
Fuldmægtig
Center for Klima og Energiøkonomi
Tlf.: 33 92 68 40
aaz@ens.dk
 

Ture Falbe-Hansen
Pressechef
Center for Organisation
Tlf.: 25 13 78 46
tfh@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig