Vi er kommet tættere på at nå klimamålet i 2030

Danmark vil i 2030 have reduceret udledningen af drivhusgasser med 55 pct. med de beslutninger, der er truffet. Det seneste års politiske aftaler og øvrige udvikling har reduceret de forventede udledninger i 2030 med 8,2 mio. ton CO2e, så der nu resterer yderligere tiltag svarende til 11,8 mio. ton CO2e for at opfylde 70 pct. klimamålet i 2030. Det viser Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2021, der offentliggøres i dag.

Energistyrelsen offentliggør i dag Klimastatus og -fremskrivning 2021, der er den første i rækken af lovfastsatte klimafremskrivninger. Frem til den 11. maj vil det som en del af den offentlige høring være muligt at afgive bemærkninger til den samlede rapport. Fremskrivningen viser, at de seneste års politiske aftaler og øvrige udvikling har reduceret den såkaldte manko vedr. 70 pct. klimamålet i 2030 fra 20 mio. ton CO2e til 11,8 mio. ton, så Danmark nu ventes at have reduceret udledningen af drivhusgasser med 55 pct. i 2030 under fravær af nye tiltag.

Udviklingen skyldes dels effekten af bl.a. klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, klimaaftale for energi og industri mv. 2020, aftale om grøn omstilling af vejtransporten, aftale om grøn skattereform og finansloven for 2021, og dels en opjusteret forventning til mængden af biogas samt en nedjusteret forventning til udledningerne fra bl.a. arealer.

El- og fjernvarmesektor bidrager markant til reduktioner

Mens el- og fjernvarmesektoren i 1990 stod for omkring en tredjedel af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser ventes sektoren i 2030 at udlede mindre end 0,3 mio. ton CO2e svarende til under 1 pct. Samtidig ventes el og fjernvarme produceret på basis af vedvarende energi at spille en vigtig rolle i at nedbringe klimabelastningen i andre sektorer gennem eksempelvis elektrificering af transport, opvarmning og industri. Dermed er el- og fjernvarmesektoren gået fra at være en væsentlig del af klimaudfordringen til at blive en del af løsningen.

Fuld gas på biogassen

Biogasproduktionen forventes markant øget i de kommende år, og langt størstedelen vurderes at blive opgraderet til ledningsgas. I 2030 ventes biogasandelen af ledningsgassen at være 72 pct., og det vil få en stor indflydelse på udledningerne fra de gasforbrugende sektorer. Mængden af bionaturgas i ledningsgassen medfører, at udledningerne i 2030 er 2,3 mio. ton CO2e lavere, end hvis ledningsgassen bestod af 100 pct. fossil naturgas, og bidrager dermed til reduktioner i fx fremstillingserhverv og husholdninger. Den større produktion af biogas er en følge af det kommende udbud til biogas og grønne gasser og de indkomne ansøgninger til den nu lukkede støtteordning for biogas.

Transportsektoren knækker kurven

Som konsekvens af øget elektrificering, øget iblanding af biobrændstoffer og forbedret energieffektivitet, ventes transportsektoren at bryde med en mangeårig udvikling og stå overfor faldende udledninger, selvom transportarbejdet fortsat stiger. Udledningerne fra sektoren vurderes at falde med 2 mio. ton CO2e fra 2019 til 2030, så sektoren samlet udleder 11,5 mio. ton CO2e i 2030 svarende til 33 pct. af Danmarks samlede udledninger.

Særligt salget af eldrevne personbiler forventes at stige betydeligt, og i 2030 vurderes el- og plug-in hybridbiler at udgøre ca. 48 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Denne udvikling vil øge andelen af nul- og lavemissionsbiler i personbilsbestanden til ca. 22 pct. i 2030, svarende til omkring 730.000 el- og plug-in hybridbiler, hvoraf rene elbiler udgør ca. 75 pct.

Stigende udledninger fra skove

De samlede udledninger fra landbrug, skove, gartneri og fiskeri ventes at stige med ca. 1 mio. ton CO2e til 15,9 mio. ton CO2e i 2030 svarende til 46 pct. af Danmarks samlede udledninger. Det skyldes en række modsatrettede udviklinger, hvor det især har betydning, at udledninger fra skove stiger med 3,1 mio. ton CO2e, så skovene går fra at være drivhusgasoptagende til at være udledende. Det vil mere end opveje, at udledningerne fra landbrugets arealanvendelse og udledninger fra dyrehold og gødningshåndtering ventes at falde fra 2019 til 2030.

Læs Klimastatus og -fremskrivning 2021 og det øvrige baggrundsmateriale. 

Energistyrelsen inviterer til møde

Det vil som en del af den offentlige høring af Klimastatus og –fremskrivning være muligt at afgive bemærkninger frem til den 11. maj 2021.

Ud over hovedrapporten er der offentliggjort 13 sektornotater og supplerende dataark, ligesom der er offentliggjort endelige udgaver af de 31 forudsætningsnotater, der tidligere har været i høring.

Energistyrelsen har særskilt inviteret til en pressebriefing om rapporten den 26. april 2021 kl. 12.00 – 13.00, og inviterer derudover til et online møde for branchen den 6. maj 2021 fra kl. 12.00 – 14.00, hvor der vil være mulighed for at stille uddybende spørgsmål til materialet. Tilmelding til mødet foregår ved at sende en mail med navn og organisation / tilhørsforhold til Mette Hasager, e-mail: mthr@ens.dk.

Baggrund:

• Det fremgår af Lov om klima af 18. juni 2020, at der hvert år i april skal offentliggøres en klimastatus og –fremskrivning, som skal gøre rede for Danmarks historiske og aktuelle drivhusgasudledninger samt fremskrivninger heraf. I tillæg hertil skal der udarbejdes en Global Afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats. Den Globale Afrapportering udkommer som en selvstændig rapport inden udgangen af april.
  

• Klimastatus og –fremskrivning 2021 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2019, samt en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion vil udvikle sig frem mod 2030 i et såkaldt ”frozen policy”-scenarie.
  

• ”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget har besluttet før 1. januar 2021 eller som følger af bindende aftaler. Fastfrysningen gælder alene den danske klima- og energipolitik og betyder ikke, at udviklingen generelt forudsættes at gå i stå. Fx er den økonomiske vækst og befolkningsudviklingen ikke underlagt fastfrysningen.

• Fremskrivningen skuer 10 år frem i tid, og resultaterne kan derudover variere fra år til år uaf­hængig af tiltag. Fremskrivningsresultaterne er således både underlagt en generel metodeusikkerhed samt en betydelig usikker­hed forbundet med udefrakommende variable, herunder uforudsete udviklinger i adfærd og teknologi, eksterne faktorer som udsving i vejret mv.