El er helt central for et moderne samfund, og det er vigtigt i fremtidens forsyning og grønne omstilling. Energistyrelsen administrerer lovgivningen om elmarkedet i Danmark. Konkret udvikler Energistyrelsen lovrammer for elproduktion, -transmission og -distribution. Lovgivningen om el (elforsyningsloven) falder under følgende aktiviteter i Energistyrelsen:
Øget samplacering mellem elforbrug og -produktion kan komme til at spille en central rolle i den grønne omstilling. Samplacering kan medvirke til at reducere behovet for netudbygning og potentielt indpasse mere VE i det eksisterende elnet. Dette gør sig både gældende ift. store elforbrugere og -producenter samt for mindre lokale sammenslutninger af forbrugere bestående af fx borgere eller virksomheder.
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har med tillægsbetænkningen af 16. december 2020 bestilt en analyse af muligheder for geografisk differentierede forbrugstariffer samt af muligheden for at ændre gældende regler for matrikelkravet og direkte linjer. Analysen belyser, hvordan muligheden for at sende geografiske prissignaler til forbrugere (via geografisk differentierede forbrugstariffer) og muligheden for at etablere direkte linjer mellem forbrug og produktion samt muligheden for lokal kollektiv tarifering kan fremme samplacering og dermed bidrage til en bedre udnyttelse af det kollektive elnet.
Analysen fokuserer særligt på, hvordan disse muligheder kan understøtte, at produktion og forbrug i fremtiden placeres hensigtsmæssigt i forhold til ledig kapacitet i det kollektive elnet. Desuden vurderer analysen, hvilke konsekvenser de førnævnte tiltag vil have for samfundsøkonomi, fordelingsvirkninger, statens afgiftsprovenu og administrerbarhed.
Analyse af geografisk differentierede forbrugstariffer og direkte linjer
Konsekvensanalyse af mulighed for direkte linjer på transmissionsnettet
Bilag 1-3 til - Konsekvensanalyse af mulighed for direkte linjer på transmissionsnettet
Økonomiske konsekvenser ved etablering af direkte linjer
El bliver produceret af vindmøller og solceller samt på kraftværker, der bruger kul, naturgas, olie eller biomasse som brændsel. El fra vedvarende energikilder udgør en større og større andel af elforsyningen. I dag får Danmark mere end halvdelen af sit samlede elforbrug fra vedvarende energikilder.
Energistyrelsen regulerer rammerne for kravene til elproduktionsanlæg og -virksomheder, bl.a. for at sikre at anlæggene opfylder en række objektive krav samt for at sikre, at virksomhederne er tilstrækkelige robuste til at drive en elproduktionsvirksomhed. Læs mere om de nødvendige tilladelser og bevillinger for at opstille et elproduktionsanlæg samt for at drive en elproduktionsvirksomhed.
Danmark er langt fremme med den grønne omstilling af energisystemet og vi vil gerne bruge store mængder af vedvarende energi i elsystemet. Det kræver, at elsystemet er bygget på en sådan måde, at systemet kan håndtere skiftende mængder el fra forskellige energikilder løbende.
El fra vindmøller og solceller kan kun produceres, når vinden blæser, og solen skinner. På dage uden vind eller sol er der behov for enten andre energikilder til at dække vores behov for el eller at mindske elforbruget. Den udfordring er baggrunden for udviklingen af det såkaldte smart grid, som er et intelligent elsystem, hvor produktion, netinfrastruktur og styring af forbrug sammentænkes. Der er også et stigende behov for at sammentænke produktion og forbrug – ikke blot i elsystemet, men også på tværs af andre sektorer som varme, transport og vand. Regeringen igangsatte derfor i 2015 et partnerskab for smart energi, der skal kigge på løsninger og barrierer for at sammentænke energisystemerne og på den måde udnytte de stigende mængder el fra vedvarende energi i hele energisystemet.
For at understøtte udviklingen til vedvarende energi gives der støtte til forskellige typer af vedvarende energi. Energistyrelsen udvikler rammerne for støtteordninger. Læs mere om støtteordninger til vedvarende energi.
Energistyrelsen har lavet en beregning af den gældende støtte til elproduktion fra diverse VE-teknologier. Beregningen beskriver forskelle i den reale støtte pr. kWh over hver teknologis levetid. Få information om metode og følsomheder
Det danske elsystem er lille og åbent med mange forbindelser til landene omkring os. Handel med elektricitet er underlagt konkurrence. Energistyrelsen arbejder for at udvikle det fælles marked for handel med el i Europa. Et fælles marked for el sikrer, at elproduktionen udnyttes bedst muligt, dvs. når Danmark ikke har tilstrækkeligt el i systemet til at dække vores forbrug, fordi vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner, kan vi købe el af eksempelvis Norge og Sverige, hvor vandkraftværker producerer masser af el. Omvendt kan vi sælge el, når vi har rigeligt af den.
Hovedparten af dansk elproduktion har siden 2000 købt og solgt el på den nordiske energibørs Nord Pool. I 2010 blev den nordiske børs også koblet sammen med det central- og vesteuropæiske marked. Det fælles marked for el betyder, at elmarkedet i stigende grad reguleres af EU. Energistyrelsen har ansvaret for at den europæiske lovgivning implementeres i den danske lovgivning.
Analyse af konkurrenceforholdene i elsektoren
Analyse af konkurrenceforholdene i elsektoren blev igangsat på baggrund af anbefalinger fra El-reguleringsudvalget i 2014 for at belyse konkurrenceforholdene i elsektoren. Analysens formål er at styrke konkurrencen på detailmarkedet for elektricitet til gavn for elforbrugerne i Danmark. Analysens fokus er i høj grad på adskillelse mellem monopol og konkurrenceudsatte aktiviteter i energikoncerner.
Læs også Konksekvensvurdering i konkurrenceanalyse
Baggrundsmateriale
Der er udarbejdet følgende analyser i Forsyningstilsynet og Konkurrence og Forbrugerstyrelsen som baggrund for Konkurrenceanalysen.
Øget konkurrence i elmarkedet kræver en styrkelse af forbrugerne . Siden 2003 har det været muligt for alle elforbrugere at vælge den elhandelsvirksomhed, man ønsker. Den 1. april 2016 blev der indført en omfattende elmarkedsreform for at få flere til at gøre brug af muligheden for at vælge elhandelsvirksomhed med det formål at fremme konkurrencen på elmarkedet og samtidig sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse. Det er blandt andet via en hjemmeside gjort nemmere for forbrugerne at orientere sig om tilgængelige elprodukter på markedet og sammenligne priser. Læs mere om, kunderettigheder samt de konkrete tiltag i elmarkedsreformen.
Det er med implementeringen af Direktiv (EU) 2019/944 blevet et krav, at elkunder skal kunne sammenligne sig med en referenceslutkunde i same brugerkategori. Derfor er der på Sparenergi.dk udarbejdet en elforbrugsberegner, hvor private husholdningskunder kan foretage denne sammenligning. Energistyrelsen har i den forbindelse også lavet en vejledning til elhandelsvirksomhederne for efterlevelse af dette krav.
Læs Vejledning om efterlevelse af § 3, stk. 3, nr. 4 i Energioplysningsbekendtgørelsen
Lovgivningen skal sikre, at alle forbrugere og virksomheder har adgang til el. El transporteres fra producenterne (kraftværker, vindmøller, solceller) via transmissions- og distributionsnettet ud til forbrugerne. Transmissionsnettet ejes af Eneginet.dk og distributionsnettet ejes af netvirksomhederne.
Elnettet og driften af nettet er et naturligt monopol, som ikke er underlagt konkurrence. Energistyrelsen udvikler rammer for de priser, netvirksomheder og Energinet.dk må opkræve af forbrugerne for transporten af el, samt for hvilke krav man skal opfylde som transmission- og netvirksomhed. Disse rammer skal sikre billig el til forbrugerne, samt en robust netinfrastruktur. Energitilsynet er ansvarlig for den økonomiske regulering af Energinet.dk og distributionsvirksomhederne.
Energinet.dk er ansvarlig for arbejdet med den langsigtede planlægning af eltransmissionsnettet i Danmark og forbindelser til nabolandene. Mindre udbygninger og ændringer i transmissionsnettet skal godkendes af Energistyrelsen. Større ændringer skal godkendes af ministeren.
Elnettet eksisterer ikke kun på landjorden, men også under havet. Det er Energistyrelsen, der behandler ansøgninger om udlægning af elforbindelser på søterritoriet.
Danmark har i dag en høj elforsyningsikkerhed. Lovgivningen skal sikre, at der fortsat er en høj forsyningssikkerhed i en fremtid med øgede mængder vedvarende energi i elsystemet. Med den grønne omstilling følger mere varierende produktion fra vind og sol i elsystemet. Denne udvikling har allerede været i gang over en årrække, særligt med udbygningen af vindenergi, mens udbygningen af solceller er steget kraftigt de senere år. Udviklingen betyder samlet set, at produktionen af el bliver langt mere decentral, mindre styrbar og er afhængig af især vind- og solforholdene. Dette kræver en ændret tilgang til drift og planlægning af elsystemet og vil på sigt gøre Danmark mere afhængig af, at vi kan udveksle el med vores nabolande, hvis forsyningssikkerheden skal opretholdes på det nuværende høje niveau.
Den nuværende regulering af elsektoren er utidssvarende. Derfor har et udvalg gentænkt reguleringen, så den understøtter omstillingen til et elsystem drevet af grøn energi, samtidig med en fortsat høj elforsyningssikkerhed og en omkostningseffektiv elsektor til gavn for forbrugere og virksomheder. Udvalget er kommet med 64 anbefalinger til en ny regulering af elsektoren. Regeringen har valgt at følge størstedelen af disse anbefalinger og det er bl.a. besluttet, at der skal udarbejdes en ny elforsyningslov samt en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne. Energistyrelsen har ansvaret for disse anbefalinger implementeres i ny lovgivning.
Analyse af fremtidssikret eldistributionsnet
Analyse af fremtidssikret eldistributionsnet følger op på klimaaftalen fra juni 2020, hvor der som opfølgning er udarbejdet en analyse af netvirksomhedernes rammer for at håndtere en øget og ændret brug af eldistributionsnettet i forbindelse med elektrificeringen af samfundet som en del af den grønne omstilling. Formålet med analysen er at vurdere, om den nuværende regulering er tilstrækkelig robust og fremtidssikret til at håndtere en fremtid med rettidige og effektive investeringer i elnettet i forbindelse med elektrificeringen, og samtidig opretholde en fortsat høj forbrugerbeskyttelse.
Analyse af aftalebaseret regulering
Analysen af aftalebaseret regulering udspringer af stemmeaftalen af 4. november 2016 "Økonomisk regulering af elnetvirksomhederne" som en del af opfølgningen på El-reguleringsudvalgets anbefalinger fra 2014. I stemmeaftalen fremgår det, at der skal tilvejebringes et grundlag for en drøftelse om, hvorvidt der er potentiale for at arbejde hen imod aftalebaseret regulering i bl.a. elsektoren.
Analyse af leveringskvaliteten i distributionsnettet
Analyse af leveringskvaliteten i distributionsnettet har bl.a. baggrund i El-reguleringsudvalgets rapport fra 2014, hvor det blev anbefalet, at vurderingen af netvirksomhedernes leveringskvalitet skal ske på baggrund af langsigtede og stabile mål for leveringskvaliteten. En videre analyse skulle fastsætte et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau for mål for leveringskvaliteten, konkrete kriterier, der måles på, og sanktionerne ved overskridelse heraf. I forbindelse med implementeringen af den eksisterende økonomiske regulering blev den daværende regulering af leveringskvalitet i hovedtræk fastholdt. I stedet skulle en fremadrettet model for leveringskvalitet undersøges nærmere i første reguleringsperiode (2018-2022). Dette sker med den udarbejdede analyse.
Med energiaftalen blev det besluttet at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle se på, om den nuværende lovgivning på tarifområdet fortsat er tidssvarende, og om tarifferne kan opkræves mere omkostningsægte. Arbejdsgruppen har bestået af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen, Forsyningstilsynet, Skatteministeriet og Finansministeriet.
Analysen viser bl.a., at den nuværende regulering efterlader et bredt manøvrerum for netselskaberne og Energinet til at fastsætte de tariffer, som de finder hensigtsmæssige, givet at de kan godkendes af Forsyningstilsynet. Samtidig viser analysen, at der eksisterer en uhensigtsmæssighed i, at elproducenter i høj grad er fritaget for at betale til omkostningerne ved elnettet. Det betyder, at der ikke gives incitament til en hensigtsmæssig placering af elproduktion i forhold til nettet, hvilket kan fordyre den grønne omstilling.
Tarifarbejdet - Afrapportering fra arbejdsgruppen
Som led i at opnå en bedre forståelse for brugeres påvirkning af elnettet, har Energistyrelsen bedt konsulentfirmaet Utiligize om at udarbejde en analyserapport vedr. distribuerede energiressourcers (DER) påvirkning af distributionsnettet. Rapporten er et bidrag til Energistyrelsens eget arbejde med de fremtidige rammer for tarifering.
Læs rapporten DERs påvirkning af eldistributionsnettet i Danmark
Det danske elnet ejes af flere forskellige netvirksomheder. Netvirksomhederne har ansvaret for at drive og udbygge elnettet samt for at transportere strømmen. Alle netvirksomheder skal efter gældende ret have en bevilling for at drive elnettet i deres områder. Nedenfor finder du en oversigt over alle netvirksomheder med bevilling i Danmark og bevillingernes udløbsdato.
Med Klimaaftale om grøn strøm og varme fra juni 2022 blev det aftalt at gennemføre et uvildigt eftersyn af benchmarkingmodellen, der anvendes til at fastsætte individuelle effektiviseringskrav for netvirksomhederne. Formålet er at sikre, at netvirksomhederne fortsat har de rette incitamenter til at balancere behovet for hurtig netudbygning og tilslutning med hensynet til, at dette også sker omkostningseffektivt. Energistyrelsen gennemførte i efteråret 2022 et udbud af opgaven, hvor det engelske konsulenthus Europe Economics blev valgt til at udføre eftersynet.
Rapporten konkluderer, at modellens incitamenter til opgaver forbundet med grøn omstilling varierer fra opgave til opgave og afhænger af konkrete omstændigheder. Netvirksomhederne agerer på reguleringens samlede incitamenter og ikke kun benchmarkingmodellen, hvis primære formål er at sikre omkostningseffektivitet. Nogle grønne investeringer vil øge netvirksomhedernes effektivitet, og tilskyndes således. Rapporten udelukker ikke, at der kan være situationer, hvor benchmarkingen straffer hurtig nettilslutning og netudbygning, men peger på, at der kan findes bedre redskaber end benchmarkingmodellen til at fremme hurtig nettilslutning og netudbygning.