Vindmøller på land

Læs om vindmøller på land, og find ud af, hvorfor de er vigtige for den grønne omstilling, og hvordan Energistyrelsen arbejder for, at der kommer flere af dem.

Vindmøller på land spiller en central rolle

Vindmøller på land er en af nøglerne til Danmarks ambitioner om, at 100% af vores elforbrug kommer fra vedvarende energi i 2030 og ikke mindst at reducere udledningen af drivhusgas med 70% i 2030.

Landvindmøller er nemlig en af de billigste former for vedvarende energi i Danmark. Og så kan de opsættes hurtigere end havvindmøller.

Blandt andet derfor vurderer vi i Energistyrelsen, at 100 pct. af det danske elforbrug vil være dækket af vedvarende energi i løbet af 2026. Og at ca. 28 pct. af strømmen vil komme fra vindmøller på land.

Det er ikke kun i Danmark, at der er efterspørgsel på landvindmøller. Derfor nyder danske virksomheder godt af at eksportere både vindmølleteknologi og viden om vindenergi til andre lande.

Mere om vindmøller på land

Fakta om vindmøller på land

Kontakt os

Landvind og sol