Fakta om solenergi
Fakta om solenergi og dets rolle i Danmark. Bliv klogere på de tekniske aspekter og hvilken rolle solenergi spiller i dag.
Der er et stort potentiale for at udnytte solens energi i Danmark. Samtidig er omkostningerne forbundet med at producere el fra solceller faldet markant over de seneste år, og solceller er nu en af de mest omkostningseffektive og konkurrencedygtige måder at producere elektricitet på. Solenergi spiller derfor en central rolle i realiseringen af Danmarks ambition om, at vores elforbrug skal blive dækket med 100 pct. vedvarende energi i 2030, samt ambitionen om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030.
Energistyrelsen udgiver hvert kvartal en solcelleopgørelse, der beskriver status på udbygningen med solceller i Danmark. Den seneste version kan findes herunder og viser en samlet udbygning med solceller i Danmark på ca. 3,9 GW pr. 31. december 2024. Anlæggene består af både store anlæg i det åbne land samt mindre anlæg, hovedsageligt på tage.
Solcelleopgørelse 4. kvartal 2024
Tidligere opgørelser findes i menupunktet Solcelleopgørelse.
Solvarmeanlæg omdanner solens energi til varme. Solvarme, også kalder termisk solenergi, bruges hovedsageligt som en supplerende varmeforsyning til hjemmet eller i fjernvarmesystemet. Et solvarmeanlæg består af solfangere, også kaldet solpaneler, som absorberer solens energi. Inde i solfangeren findes en væske i et lukket kredsløb. Væsken opvarmes og ledes til en varmtvandsbeholder eller en varmeveksler. Her afgiver væsken sin varme og afkøles således, hvorefter den løber tilbage til solfangeren.
Læs mere om solfangere i Energistyrelsen teknologikataloger eller på SparEnergi.dk
Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme se afsnit 46.
Teknologikatalog for individuelle opvarmningsanlæg se afsnit 215.
Solceller omsætter sollys til elektricitet. I modsætning til eksempelvis vindmøller, så producerer solceller el uden bevægelse, men derimod ved en reaktion, der kaldes den fotoelektriske effekt.
Solceller består sædvanligvis af grundstoffet silicium som beriges med andre grundstoffer, eksempelvis bor og fosfor, for at skabe et permanent elektrisk felt i solcellen. Når solens stråler rammer solcellen, vil lysets fotoner frigive elektroner i siliciummet, og grundet det elektriske felt, der er dannet i solcellen, vil elektronerne bevæge sig i én retning, og skabe en elektrisk strøm. Strømmen der dannes i en solcelle er således en jævnstrøm, og for at denne kan bruges i elnettet, omdannes den til vekselstrøm via en inverter.
Der findes flere typer af solcelleanlæg, herunder markanlæg, taganlæg, integrerede solceller i eksempelvis tagsten og tyndfilmssolceller.
Læs mere om solceller i Energistyrelsen teknologikatalog i afsnit 22.
Energistyrelsen udgiver hvert kvartal en solcelleopgørelse, der beskriver status på udbygningen med solceller i Danmark.
Tidligere solcelleopgørelser
Solcelleopgørelse 1. kvartal 2023
Solcelleopgørelse 2. kvartal 2023
Solcelleopgørelse 3. kvartal 2023
Solcelleopgørelse 4. kvartal 2023
Solcelleopgørelse 1. kvartal 2024
Energistyrelsen offentliggør i samarbejde med Plan- og Landdistriktsstyrelsen stamdata for nettilsluttede solcelleanlæg i Danmark. Kortet er baseret på informationer fra Energistyrelsens stamdataregister. Da netselskaberne indrapporterer bagudrettet til registeret, kan der være en tidsforskydning fra anlæg idriftsættes og til de indgår i stamdata. Det fremgår af de enkelte kortlag, hvornår de senest er opdateret.
Stamdata for nettilsluttede solcelleanlæg vises i fire kortlag under menupunktet ”Solcelleanlæg”.
Store solcelleanlæg
Større solcelleanlæg med en kapacitet over 1 MW vises i laget ”Store solcelleanlæg”. Tilvælges informationsvisning (det lille i-ikon) er det muligt at få yderligere information om placering, kapacitet og nettilslutningsdato, når man vælger det ønskede anlæg.
Større anlæg, der er beliggende på samme adresse, vises som samlede anlæg. Dvs. at et enkelt anlæg godt kan indeholde flere nettilslutninger.
Solcelleanlæg på kommuneniveau
Kortlaget ”Solcelleanlæg på kommuneniveau” viser den samlede nettilsluttede kapacitet på kommuneniveau.
Derudover er de installerede anlæg for hver kommune inddelt i tre kategorier:
- Anlæg med en kapacitet under 10 kW (fx små taganlæg)
- Anlæg med en kapacitet på 10 - 1.000 kW (fx større taganlæg)
- Anlæg med en kapacitet over 1.000 kW (fx store markanlæg)
Disse informationer kan fremvises ved at tilvælge informationsvisning (det lille i-ikon) og herefter vælge den ønskede kommune. Her kan man både aflæse den samlede kapacitet og antallet af anlæg i kommunen fordelt på de tre kategorier.
Kommunestatistikken udarbejdes pba. adressematch af data fra Energistyrelsens stamdataregister.
Større anlæg, der er beliggende på samme adresse, vises i statistikken som samlede anlæg, hvorfor der kan være mindre afvigelser ift. det samlede antal anlæg opgjort i Energistyrelsens solcelleopgørelse (se evt. foldudmenuen Solcelleopgørelsen herover).
Anlæg hvor der ikke kan foretages et entydigt adressematch, fremgår under ”Ukendt” kommune.
Solcelleanlæg udvikling pr. år
Kortlaget ”Solcelleanlæg udvikling pr. år” viser den historiske kommunestatistik pr. 1. januar fra 2018 og frem. De historiske kommunestatistikker er også tilgængelige i laget ”Historiske solcelleanlæg”, hvorfra det er muligt at downloade data.
Kort og data
Download af data
Data kan downloades for de enkelte lag via tabel-knappen i den udfoldede side-menu for de respektive lag.
I tillæg hertil har Plan- og Landdistriktsstyrelsen en tjeneste, der gør det muligt at hente kortlagene ned som fx WFS og WMS. Data kan tilgås på: Plan- og Landdistriktsstyrelsen - Adgang til webservices. For både WFS og WMS URL-adresserne skal vælges Vedvarende energi. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en vejledning for, hvordan man henter disse WFS lag og WMS lag, og opsætter det i QGIS. Vejledningen kan findes her: Plan- og Landdistriktsstyrelsen - Opsætning af webservices i QGIS.
Solindstråling på tagflader
Kortlaget viser det teoretiske potentiale for solceller på alle eksisterende tagflader pba. solindstråling, skyggekast, taghældning, orientering mv. Det vil altid være nødvendigt at foretage en konkret vurdering for at finde ud af, om det er en god ide at opsætte solceller på sit tag, da der er en række forhold, som modellen ikke tager højde for. Modellen tager ikke højde for, om et tag kan bære et solcelleanlæg (tagets beskaffenhed), eller om det økonomisk er en god investering i den konkrete case (dette vil ofte afhænge af forbrugsmønstret i den konkrete bygning). Ligeledes tages der ikke højde for, om det er bevaringsværdige bygninger, og at der kan være lokalplaner, byplanvedtægter eller tinglyste servitutter mv., som kan have indflydelse på muligheden for at opsætte solceller, samt tilgængelighed i elnettet og eksisterende anlæg. Modellen tager dog højde for fredede bygninger, som ikke må undergå udvendige ændringer. Modellen viser således ikke et potentiale på fredede bygninger.
Kortlaget er derfor udelukkende af vejledende karakter og kan ikke træde i stedet for en teknisk vurdering af muligheden for og potentialet ved etablering af sol på tage.
Du kan læse mere på SparEnergi.dk's hjemmeside om solcellestrøm om, hvad der er godt at overveje ift. opsætning af solceller. Derudover kan du læse mere om processen for etablering og drift af solcelleanlæg på tage på Veprojekter.dk's hjemmeside om solcelleanlæg på tage.
Data i modellen for sol på tage trækkes fra forskellige aktører og bygger på tilgængelige data over bebyggede arealer. Bebyggede arealer er under løbende forandringer, fx nybyggeri, nedrivninger, ombygninger mv., hvilket betyder at modellen kan have uoverensstemmelser med virkelige forandringer. Energistyrelsen kan ikke gøres til ansvarlig for informationer i det udstillede kortlag, herunder for mangelfulde eller ukorrekte informationer.
Baggrund om modellen for sol på tage
Solenergipotentialet, der fremgår at kortlaget, er både baseret på tagets størrelse og form, tagfladens hældning og orientering ift. solen, skyggekast fra træer, bygninger og lignende samt data om den gennemsnitlige solindstråling i forskellige områder i Danmark.
Modellen trækker på forskellige data, herunder overflademodellen i Danmarks højdemodel, der er lavet af Klimadatastyrelsen. Desuden trækker modellen på datasæt for solindstrålingen i Danmark gennem EU Photovoltaic Geographical Information System (PVGIS), data om bygningens geografiske afgrænsning fra GeoDanmark og oplysninger fra BBR. Klimadatastyrelsen (fhv. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) publicerer og opdaterer Danmarks højdemodel med ca. 20 % pr. år. Den seneste overflademodel er baseret på data, som er scannet i perioden fra 2018 til 2022. De tilhørende oplysninger fra GeoDanmark og BBR er fra sommeren 2023. Det betyder, at der i dele af landet kan forekomme uoverensstemmelser mellem overflademodellen og de geografiske afgrænsninger for bygninger fra GeoDanmark. Baseret på overflademodellen beregnes en horisontmodel, som beregner, hvorvidt der er skyggekast for en given overflade.
Læs mere om Danmarks højdemodel på Klimadatastyrelsens hjemmeside.
Læs mere om EU PVGIS
Læs mere om data fra GeoDanmark på datafordeleren
Læs mere om data for BBR
Kategorier – medium og højt solenergipotentiale
Hvorvidt et tag eller en tagfladedel i kortlagene kategoriseres som havende et lavt, medium eller højt solenergipotentiale afhænger af en række beregninger. Solenergipotentialet beregnes ud fra tagfladens beliggenhed i forhold til sol/skygge fra naboer, tagfladens orientering, hvor i landet tagfladen ligger og hvor meget solen skinner i et typisk meteorologisk år på dette sted hen over året.
Tagfladedelene kategoriseres på baggrund af deres solenergipotentiale. På kortet er tagfladerne inddelt i to kategorier:
- Høj solindstråling: 950 kWh pr. m2 pr. år og højere.
- Medium solindstråling: 800-950 kWh pr. m2 pr. år
Værdier under 800 kWh pr. m2 pr. år fremgår ikke af kortlaget for tagfladedele, da solindstrålingen ikke vurderes at være høj nok til, at tagfladen vil være egnet til opsætning af solceller. Kortlaget for tage medtager dog arealet for lav solindstråling, som ikke er synlige på selve kortet, men kan ses under attributlisten. Hvorvidt et tag kategoriseres som medium eller høj solindstråling baseres på den årlige solindstråling for det givne areal. I beregningen tages der højde for den geografiske placering og solindstrålingen er estimeret hen over et gennemsnitligt meteorologisk år. Mange nordvendte tagflader falder eksempelvis i kategorien under 800 kWh pr. m2 pr. år. Jo mere et tag vender mod nord, desto mindre giver det ofte mening at opsætte solceller på den givne tagflade, da indstrålingen store dele af året vil være meget lav.
