Grøn strøm til danske og europæiske hjem
Energistyrelsen udbyder tre arealer til nye havvindmølleparker: Holmsland (tidligere Nordsøen Midt), Hesselø og Nordsøen Syd. Parkerne skal tilsammen have en kapacitet på mindst 2,8 gigawatt (GW) og kunne levere grøn strøm svarende til forbruget i omkring tre millioner danske og europæiske hjem.
Staten garanterer de virksomheder, der bygger parkerne, en fast pris for strømmen i løbet af støtteperioden og op til de aftalte støttelofter. Det giver dem større sikkerhed, hvis elpriserne bliver lave.
Udbuddet for Holmsland (tidligere Nordsøen Midt) og Hesselø er afgjort, og parkerne skal stå færdige i 2032. Udbuddet for Nordsøen Syd har budfrist i efteråret 2028, og parken skal stå færdig i 2034.
Energistyrelsen underskriver aftale med Vattenfall
Energistyrelsen og Vattenfall underskriver kontrakt om, at Vattenfall skal bygge to havvindmølleparker, der senest i 2032 skal levere strøm svarende til forbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske hjem.
De to parker bliver opført på arealerne ved Holmsland og Hesselø.
Parken i Nordsøen får navnet 'Holmsland Havvindmøllepark', opkaldt efter området Holmsland i Ringkøbing-Skjern Kommune, som parken ligger ud for.
Med kontrakterne på plads kan Vattenfall påbegynde planlægningen af byggeriet, og miljøvurderingsprocessen kan sættes i gang.
Vattenfall og staten forpligter sig til en aftalt pris på ca. 504 kr. per megawatt-time for Holmsland og ca. 542 kr. for Hesselø i 20 år, fra parkerne er færdige. Er elprisen lavere end den aftalte pris, betaler staten forskellen til Vattenfall. Er elprisen højere, betaler Vattenfall forskellen til staten. Dog kan den samlede støtte ikke overstige lofterne på hhv. 15,7 mia. kr. for Holmsland og 21,9 mia. kr. for Hesselø (2025-priser).
Tidslinje for udbud af 2,8 GW havvind
Få overblikket over de centrale nedslagspunkter i udbuddet af 2,8 GW havvind.
Havvindmøller
Læs, hvorfor havvindmøller er vigtige for den grønne omstilling.
Proces for at opstille havvindmølleparker
Få styr på alle trin i processen med at opstille havvindmølleparker efter udbud.
Beredskab i energisektoren
Læs om beredskabet i den danske energisektor